13. april 2010

Danskerne er groet fast

Siden 2006 er der sket et voldsomt fald i danskernes flytninger over regionsgrænserne. Boligkrisen er en væsentlig forklaring, fordi boligejerne ikke har råd til at flytte. Den lave mobilitet er dybt problematisk for samfundsøkonomien, mener eksperter.

Antallet af danskere, der vælger at pakke hjemmet i flyttekasser og rykke til en anden del af landet i jagten på arbejde, oplevelser og nye muligheder, er på voldsom retur. Det viser en gennemgang af danskernes flyttemønstre i perioden fra 2006 til 2009, som Momentum har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Hvor 107.518 personer i 2006 flyttede fra en til en anden af Danmarks fem regioner, var antallet af flytninger i 2009 faldet til 94.576. Det svarer til et fald på 12 procent. 

mobilitet

Det er særdeles dårlig nyt, mener Morten Skak, lektor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet.

»Mange kan ikke flytte på grund af udviklingen på arbejds- og boligmarkedet. Både for den enkelte og for samfundet er det tragisk. Manglende mobilitet giver en ringere udnyttelse af arbejdskraften til skade for samfundsøkonomien,« siger Morten Skak, der blandt andet forsker i boligøkonomi.

Økonomisk vismand og professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus Michael Rosholm er enig i, at høj mobilitet er særdeles vigtigt for det danske samfund.

»Vi står over for en demografisk udfordring med færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. Derfor er det helt afgørende for produktiviteten og væksten, at danskerne er villige til at flytte sig efter, hvor deres kompetencer og arbejdskraft kan udnyttes bedst muligt,« siger Michael Rosholm og tilføjer: 

»Det gælder især for de unge. De skal bruge de første år af deres tid på arbejdsmarkedet på at lande på den rette hylde, hvor de er mest produktive og derfor også kan kræve den højeste løn.«

Han mener, at de seneste års udvikling sandsynligvis primært er et resultat af de faldende ungdomsårgange og den økonomiske krise. Men hvis det er et udtryk for, at danskernes mulighed og vilje til at flytte generelt er blevet ringere, er det stærkt bekymrende.

Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Hans Skifter Andersen, der netop har skrevet en diger rapport om danskernes flyttemønstre, advarer også mod konsekvenserne, hvis danskerne i de kommende år – hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft forventeligt igen slår igennem med fuld styrke – ikke vil eller kan flytte på sig.

»I værste fald kan vi komme i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft i en del af landet og arbejdsløshed i en anden. Det vil være en tåbelig situation, som vil være til stor skade for dansk økonomi og arbejdsmarked,« siger Hans Skifter Andersen.

Usikre danskere holder fast

I en tid med arbejdsløshed og lav økonomisk vækst kunne man ellers tro, at danskerne var mere end villige til at flytte land og rige rundt i jagten på arbejde. Men sådan er det altså ikke gået. Ifølge Hans Skifter Andersen er forklaringen blandt andet frygt og usikkerhed.

»I krisetider holder mange fast i deres nærmiljø, deres arbejde og deres bopæl. De har ikke overskud til at starte på en frisk i en helt anden del af landet,« siger han og tilføjer:

»Samtidig spiller det nok også ind, at antallet af job, der er værd at rykke efter, har været faldende på det seneste.«

Andre forskere peger på, at især det fastfrosne boligmarked har forhindret danskere i at flytte. Dels fordi det er svært at sælge huset eller lejligheden, og dels fordi priserne er faldet så voldsomt, at Realkreditforeningen skønner, at mere end 150.000 danskere er såkaldt teknisk insolvente. Det betyder, at de ikke kan sælge deres bolig uden tab, og dermed kan de være tvunget til at blive boende. Og ifølge Realkreditforeningen vil mere end to tredjedele være teknisk insolvente i mange år.

Chantal Pohl Nielsen, der er seniorforsker ved Anvendt KommunalForskning (AKF) og ekspert i danskernes flyttemønstre, hæfter sig ved, at det er fra 2007, at danskernes mobilitet for alvor falder – præcist samtidig med at boligmarkedet begyndte at gå i sort.

»Meget tyder på, at mange bliver boende, fordi de har svært ved at sælge den nuværende bolig, eller fordi de afventer ro på arbejds- og boligmarkedet, inden de for eksempel kaster sig ud i et førstegangskøb,« siger hun.

Flere undersøgelser tyder imidlertid på, at boligmarkedet i øjeblikket er i svag bedring. Men om det også resulterer i flere flytninger, afhænger blandt andet af, hvordan danskernes præferencer for bopæl ændrer sig, mener Chantal Pohl Nielsen.

»Der har været skrevet meget om Københavns øgede tiltrækningskraft. Og det kan da sagtens tænkes, at flere børnefamilier vælger at blive boende i hovedstaden. Men på den anden side peger flere undersøgelser også på, at drømmen om eget hus i forstaden stadig er ret dominerende, og for langt den største del af befolkningen er denne drøm upåvirket af boligkrisen,« siger hun.

Danskernes faldende lyst til at flytte på sig er gået hårdest ud over Region Sjælland, der i perioden fra 2006 til 2009 har oplevet et fald i antallet af tilflyttere på 24 procent. Det voldsomme fald i tilflytninger til regionen forbavser seniorforsker Hans Skifter Andersen:

»Det er godt nok utrolig voldsomt. Der har tidligere været en enorm tilflytning til Region Sjælland fra hovedstaden. Og det er ikke mange år siden, at man flyttede til Ringsted eller Roskilde, når man ikke havde råd til en bolig i de nordlige forstæder,« siger han.

Region Sjælland er dog langt fra alene om at have oplevet en faldende tiltrækningskraft. I Region Syddanmark er antallet af tilflyttere faldet med 19 procent fra 2006 til 2009. Og i Region Nordjylland og Midtjylland er faldet på henholdsvis 17 og 11 procent. Anderledes er situationen i Region Hovedstaden, der i 2009 havde fire procent flere tilflyttere end i 2006.

Kom hjem!

Flere jyske og fynske virksomheder er for længst gået i offensiven for at sikre sig, at de ikke kommer til at stå i en situation, hvor de må droppe projekter på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Tilbage i 2007 prægede en række gigantiske plakater med ordene ”Kom Hjem” det københavnske bybillede. Plakaterne var en hilsen fra de tre store sønderjyske virksomheder Danfoss, Sauer-Danfoss og Linak. Formålet var, som Birgit Spek fra personaleafdelingen i Linak siger, at sikre ”nyt blod til området”:

»Vi kunne jo ikke blive ved med at stjæle medarbejdere fra hinanden,« siger hun.

Selv om Kom Hjem-kampagnen fik stor opmærksomhed, er Birgit Spek lidt tvivlende på effekten. Økonomien og jobmarkedet gør nemlig, at der i øjeblikket er masser af kvalificeret arbejdskraft at tage af.

»Men manglen på arbejdskraft kommer sandsynligvis igen. Og til den tid skal vi også kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft,« siger Birgit Spek og tilføjer:

»Det kræver gode og højtkvalificerede medarbejdere at lave noget godt. Kan vi ikke tiltrække de rigtige medarbejdere, er der projekter, som må lægges i skuffen.«

Flere undersøgelser indikerer imidlertid, at det kan blive svært at få danskerne til at rykke på sig. I 2008 gennemførte fagforbundet DJØF eksempelvis en meningsmåling blandt sine medlemmer, der blandt andet tæller jurister, økonomer og statskundskabere. Målingen viste, at kun fire procent af de københavnske DJØF’ere kunne forestille at arbejde i Esbjerg og omegn. Og selv de større byer som Århus, Odense og Aalborg kunne langt under halvdelen af de københavnske DJØF’ere forestille sig at arbejde i.

De jyske og fynske DJØF-medlemmer er dog ikke meget bedre, hvilket blandt andet viser sig ved, at blot 17 procent af dem kan forestille sig at arbejde i Storkøbenhavn. 

Men måske er sagen blot, at danskerne hellere vil pendle end at flytte. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser i hvert fald, at stadig flere danskere rejser langt for at komme på arbejde.

Hvor der i 2006 var 167.500 danskere, der dagligt pendlede over 50 kilometer om dagen, så er antallet ifølge den nyeste opgørelse, der går til og med 2008, steget til 186.000 – svarende til en stigning på 11 procent. Samtidig er andelen af danskere, der pendler mellem 30 og 50 kilometer steget med otte procent.

Selv om øget pendling for den enkelte måske kan være løsningen, så er det samfundsøkonomisk problematisk, mener økonomisk vismand og professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus Michael Rosholm.

»Det er ressourcespild, når danskere tilbringer timer på vejene. Og det giver en masse forurening og støj. Men på den anden side må en vis pendling accepteres, hvis vi skal bevare de små samfund i udkantsområderne, hvor jobmulighederne måske er begrænsede« siger Michael Rosholm.

Flere analyser har også vist, at der hvert år spildes mange tusinde timer på de danske veje og jernbaner. Blandt andet har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet sig frem til, at alene bilkøer og togforsinkelser i 2008 kostede, hvad der svarer til 40.000 tabte arbejdsår.

Den oplagte løsning er selvfølgelig, at flere danskere flytter tættere på deres arbejde. Det er imidlertid ofte umuligt for de cirka 150.000 mennesker, der i dag sidder i en bolig, som er mindre værd, end hvad de købte den for. Netop derfor mener lektor ved Syddansk Universitet Morten Skak også, at politikerne bør overveje en hjælpepakke til de nødstedte boligejere, så de kan flytte derhen, hvor deres arbejdskraft vil gøre mest gavn.

»Det gælder om at udnytte arbejdskraften bedst muligt, og det gør vi ikke, hvis mange er låst fast til deres huse,« siger Morten Skak.

Af Peter G. H. Madsen

YDERLIGERE MATERIALE

  • Antal personer, der flytter til en anden region fordelt på regionerne

  • Hvor vil henholdsvis de københavnske og jysk-fynske DJØF'ere arbejde