Velfærdsteknologi

Om Center for Velfærdsteknologi

Om Center for Velfærdsteknologi

Baggrunden for KL's Center for Velfærdsteknologi er en rivende udvikling på social- og sundhedsområdet. Øget levealder, nye faglige metoder og teknologiske muligheder betyder, at kommunerne landet over afprøver og indarbejder bedre og smartere måder at levere velfærd på. Det handler om at imødekomme langt de fleste menneskers ønske om selv at klare hverdagen i videst muligt omfang, sygdom, alderdom eller sociale udfordringer til trods.

På forskellig vis har velfærdsteknologi vist sig at være et middel til at øge livskvaliteten for mennesker med behov for støtte eller omsorg samt aflaste og give større fleksibilitet i hverdagen for borgere, pårørende og kommunens medarbejdere. Det betyder samtidigt, at faglighederne i kommunerne udvikles, og at der skabes et ressourcemæssigt råderum, der lokalt kan prioriteres til andre former for velfærd.

Fra velfærdsteknologi til hverdagsteknologi

Næsten alle kommuner har de seneste år arbejdet med udvikling, afprøvning og implementering af velfærdsteknologiske løsninger – og teknologierne er i dag en mere og mere naturlig del af mange danskeres hverdag, hvor de bidrager til give tryghed, selvbestemmelse og til at højne livskvaliteten.

Center for Velfærdsteknologi har eksisteret siden 2013, og centeret har frem til 2016 arbejdet for at etablere og styrke et fælleskommunalt samarbejde om udbredelse af velafprøvede teknologiske løsninger specifikt i forhold til toiletbesøg, spisning, forflytning og anvendelsen af hjælpemidler i et rehabiliteringsperspektiv.

En fortsat fælles indsats skal understøtte udviklingen på social- og sundhedsområdet

Frem mod 2021 vil kommunerne og KL fortsætte de fælleskommunale takter på velfærdsteknologiområdet. Borgerne efterspørger i stigende grad nemme og fleksible tilbud i det nære og kommunerne arbejder målrettet for, at borgernes adgang til støtte og omsorg bliver så let som mulig - samtidigt med, at de ønskede gevinster for borgere, medarbejdere og kommuner opnås.

Du kan læse mere om det fælleskommunale program for velfærdsteknologi 2017-2020 i nedenstående programbeskrivelse.

Programmet er en del af den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi - Lokal og digital, et sammenhængende Danmark 2016-2020.

Fokusområder

Fælleskommunale fokusområder 2017-2020

Styregruppen for det fælleskommunale program for velfærdsteknologi 2017-2020 udpeger årligt 1-2 fælleskommunale fokusområder, som herefter vil sætte retning for de fælleskommunale aktiviteter i det efterfølgende kalenderår. Fokusområderne bliver valgt på baggrund forslag og input fra kommunerne og Center for Velfærdsteknologi.

Teknologier til funktionel mobilitet (2018-2019)

Funktionel mobilitet omfatter den kropslige bevægelighed, der knytter sig til almindelige dagligdagsaktiviteter, f.eks. at stå op, gå på toilettet, spise og gøre rent. Borgerens bevægelighed i forhold til at kunne bevæge sig frit og komme omkring indendørs og udendørs, så de daglige aktiviteter opretholdes, er centralt for at borgeren og pårørende oplever frihed og fleksibilitet. 
Fokusområdet omkredser derfor mobilitet på mikroniveau med blik for hverdagslige færdigheder, rytmer, rutiner og tilpasningsstrategier, således borgeren er i stand til at opbygge, genvinde og vedligeholde færdigheder. 
Indenfor kommunerne, med henblik på den faglige mening og økonomi, er der fokus på motivation og compliance hos borgeren samt at økonomien holdes i ro og 7-dages reglen overholdes. Understøttende teknologier omfatter videoløsninger, sensorløsninger, apps og wearables samt VR og playware. 

Teknologier til patientrettet forebyggelse (2018-2019)

Fokusområdet kredser om teknologier til patientrettet forebyggelse af sygdomme som KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme, herunder borgerens egen samt pårørendes mestring af kroniske sygdomme.
Her er et fokus på, at borgeren er i stand til at imødegå ændrede betingelser, at tilpasse sig og bevare sin integritet. I relation til kommunerne har der med fokusområdet været særlig fokus på faglig mening og økonomi, herunder tidlig opsporing, compliance, datasikkerhed, datadeling og økonomi.  
Understøttende teknologier omfatter digitalt understøttet tidlig opsporing, skærmbesøg (online hjemmesygepleje), medicinhåndtering, biosensorer og bio-chips/kropscomputere. 

Digitalt understøttet træning (2017)

Digitalt understøttet genoptræning indebærer, at borgeren anvender teknologi under sin genoptræning, f.eks. ved anvendelse af smartphones og sensorer, der registrerer de udførte øvelser. Den digitale understøttelse medfører muligheden for at substituere træningsgange ved fysisk fremmøde med egentræning. Landsdækkende udbredelse af digitalt understøttet genoptræning indgår ligeledes som en del af regeringens og KL’s moderniserings- og effektiviseringsprogram. 

Fokusområdet giver fordele for borgerne i form af større fleksibilitet og medvirker til bedre dokumentation for effekten af den gennemførte træningsindsats. Kommunerne får derigennem et bedre grundlag for investering, styring og udvikling af genoptræningsområdet. 

Læs mere om digitalt understøttet genoptræning i statusrapporten fra 2017 (nederst på siden). 

Skærmbesøg (2017)

Skærmbesøg omfatter ydelser, der kan leveres over skærm via smartphone, tablet eller webcam i stedet for fysisk fremmøde. De virtuelle løsninger giver fordele for borgere og medarbejdere i form af større fleksibilitet i hverdagen, og når fysiske besøg erstattes af skærmbesøg frigives dele af medarbejdernes transporttid, som derved kan prioriteres til andre opgaver.