Velfærdsteknologi

Fokusområder

Her kan du læse om de fælleskommunale fokusområder, som arbejdet med velfærdsteknologi samles omkring.

Fælleskommunale fokusområder 2017-2020

Styregruppen for det fælleskommunale program for velfærdsteknologi 2017-2020 udpeger årligt 1-2 fælleskommunale fokusområder, som herefter vil sætte retning for de fælleskommunale aktiviteter i det efterfølgende kalenderår. Fokusområderne bliver valgt på baggrund forslag og input fra kommunerne og Center for Velfærdsteknologi.

Teknologier til funktionel mobilitet (2018-2019)

Funktionel mobilitet omfatter den kropslige bevægelighed, der knytter sig til almindelige dagligdagsaktiviteter, f.eks. at stå op, gå på toilettet, spise og gøre rent. Borgerens bevægelighed i forhold til at kunne bevæge sig frit og komme omkring indendørs og udendørs, så de daglige aktiviteter opretholdes, er centralt for at borgeren og pårørende oplever frihed og fleksibilitet. 
Fokusområdet omkredser derfor mobilitet på mikroniveau med blik for hverdagslige færdigheder, rytmer, rutiner og tilpasningsstrategier, således borgeren er i stand til at opbygge, genvinde og vedligeholde færdigheder. 
Indenfor kommunerne, med henblik på den faglige mening og økonomi, er der fokus på motivation og compliance hos borgeren samt at økonomien holdes i ro og 7-dages reglen overholdes. Understøttende teknologier omfatter videoløsninger, sensorløsninger, apps og wearables samt VR og playware. 

Teknologier til patientrettet forebyggelse (2018-2019)

Fokusområdet kredser om teknologier til patientrettet forebyggelse af sygdomme som KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme, herunder borgerens egen samt pårørendes mestring af kroniske sygdomme.
Her er et fokus på, at borgeren er i stand til at imødegå ændrede betingelser, at tilpasse sig og bevare sin integritet. I relation til kommunerne har der med fokusområdet været særlig fokus på faglig mening og økonomi, herunder tidlig opsporing, compliance, datasikkerhed, datadeling og økonomi.  
Understøttende teknologier omfatter digitalt understøttet tidlig opsporing, skærmbesøg (online hjemmesygepleje), medicinhåndtering, biosensorer og bio-chips/kropscomputere. 

Digitalt understøttet træning (2017)

Digitalt understøttet genoptræning indebærer, at borgeren anvender teknologi under sin genoptræning, f.eks. ved anvendelse af smartphones og sensorer, der registrerer de udførte øvelser. Den digitale understøttelse medfører muligheden for at substituere træningsgange ved fysisk fremmøde med egentræning. Landsdækkende udbredelse af digitalt understøttet genoptræning indgår ligeledes som en del af regeringens og KL’s moderniserings- og effektiviseringsprogram. 

Fokusområdet giver fordele for borgerne i form af større fleksibilitet og medvirker til bedre dokumentation for effekten af den gennemførte træningsindsats. Kommunerne får derigennem et bedre grundlag for investering, styring og udvikling af genoptræningsområdet. 

Læs mere om digitalt understøttet genoptræning i statusrapporten fra 2017 (nederst på siden). 

Skærmbesøg (2017)

Skærmbesøg omfatter ydelser, der kan leveres over skærm via smartphone, tablet eller webcam i stedet for fysisk fremmøde. De virtuelle løsninger giver fordele for borgere og medarbejdere i form af større fleksibilitet i hverdagen, og når fysiske besøg erstattes af skærmbesøg frigives dele af medarbejdernes transporttid, som derved kan prioriteres til andre opgaver.

Læs mere om de to fokusområder omkring skærmbesøg og digitalt understøttet træning i statusrapporten fra 2017. 

 

  • PDF

    Digitalt Understøttet træning og Skærmbesøg 2017