Klimatilpasning

KL: Kommunalt bidrag til grøn genstart af samfundet

KL har den 13. maj 2020 sendt et brev til regeringen med ti konkrete forslag til at styrke kommunernes rammer for at bidrage til den grønne genstart af samfundet.

10 konkrete forslag til klimaministeren

Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og forsyningsudvalg, har sendt ti forslag til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til at forbedre kommunernes muligheder for at bidrage til en grøn genstart af samfundsøkonomien.

”I lyset af den aktuelle coronakrise bakker KL og kommunerne stærkt op om de igangværende tiltag for at styrke den økonomiske vækst på en måde, der samtidig sikrer klimagevinster, så vi får en grøn genstart af samfundet”, skriver KL i brevet, som kan læses nederest.

De ti konkrete forslag er:

  1. Frit anlægsloft for klimainvesteringer og flerårigt budgetperspektiv

Kommunerne kan bidrage både til den grønne omstilling og beskæftigelsen ved at igangsætte anlægsarbejde i relation til CO2-reduktion og ved at deltage i private klimatilpasningsprojekter. Inden for kommunens egne driftsområder vedrører det især bygninger, jordkøb og veje. KL ønsker derfor en ændring i budgetloven, hvor ekstraordinære og store samfundsrelevante investeringer til fx klimatilpasning og bæredygtigt byggeri undtages fra anlægsloftet – ikke kun i 2020. Desuden ønsker KL et skift fra etårige budgetter til et flerårigt budgetperspektiv for at fremme langsigtede, klimavenlige investeringer.

  1. Forbedringer i klagenævnenes sagsbehandling

Lange sagsbehandlingstider i klagenævnene på hhv. plan- og miljøområdet står allerede i dag i vejen for private og offentlige projekter. En afgørende forudsætning for en hurtig realisering af nye projekter er derfor, at klagesagsbehandlingen på plan- og miljøområdet ikke forsinker processen unødigt. KL ønsker mærkbare forbedringer i klagenævnenes sagsbehandling, så vigtige samfundsmæssige projekter ikke sættes på pause.

  1. Forbedrede muligheder for sektorsamarbejder

Med regeringens 2030-mål for dansk CO2-reduktion vil der ske omfattende investeringer i det åbne land. Klimapartnerskaberne og andre aktører regner med en massiv udbygning af el-infrastruktur (min. 40 mia. kr.), landvindmøller, solceller, andre store energianlæg og ladestandere. Dertil kommer regeringens egne planer om en omfattende jordreform. Hvis denne omstilling samlet set skal være økonomisk effektiv, er der behov for en række tiltag, der optimerer samarbejdet mellem civilsamfund, erhvervsliv og kommunerne, hvilket uddybes i det følgende punkt.

  1. Lovhjemmel og virkemidler til strategisk energiplanlægning

I det igangværende skift fra få forsyningskilder til VE-baserede forsyningskilder er det nødvendigt med et effektivt samspil mellem markedet og det offentlige for på en gang at sikre konkurrence, dynamik og forsyningssikkerhed. Det er der behov for både ift. el-infrastruktur og energiproduktion samt koordinering med faldende affaldsmængder. En del af svaret er at give kommunerne ansvaret for en lovhjemlet opgave med strategisk energiplanlægning, hvor der lægges en langsigtet, strategisk og helhedsorienteret plan, der inddrager alle relevante parter.

  1. Incitamentsstruktur for CO2-neutral fjernvarme

Danmarks godt 400 fjernvarmeselskaber har en ambition om at være omstillet til 100 pct. bæredygtig energi i 2030. Hvis det mål skal nås, er det nødvendigt med hensigtsmæssige rammer. Forsyningstilsynet har netop anbefalet, at der indføres indtægtsrammeregulering og effektiviseringskrav til fjernvarmen. KL efterspørger, at der i stedet tænkes i rammer og en incitamentsstruktur, som kan understøtte CO2-reducerende tiltag i fjernvarmen.

  1. Uafhængig statslig jordfond og bedre klimaplanlægningsredskaber

Den grønne omstilling medfører flere solcelleanlæg og landvindmøller, der fortsat vil være langt billigere end havvindmøller. Den grundlæggende udfordring er, at der mangler plads i det tætbebyggede danske landskab. Denne udfordring bør håndteres ved mere helhedsorienteret arealanvendelse, som kan understøttes af to tiltag: Dels ved etablering af en jordfond, som kan sikre et vedvarende fokus og kan finansieres med bidrag fra eksisterende statslige tilskudsordninger til udtagning af landbrugsjord og VE-etablering. Dels ved at kommunerne får bedre redskaber til helhedsorienteret planlægning, hvor klimahensyn kan tænkes ind i arealanvendelsen.

  1. Tilskudsordning til nedrivning af huse

I den igangværende omstilling af det åbne land er nedrivning af faldefærdige huse et centralt element i at skabe plads til VE, større sammenhængende naturområder og ikke mindst nye private investeringer i boliger og nye landsbyer. Investorerne kan både være borgere i lokalområdet, projektudviklere og pensionskasser. En offentlig investering kan dermed geares i et betydeligt omfang, jf. erfaringerne med de seneste års boliginvesteringer i danske havne.

  1. Opsætning af solceller på kommunale tage

Der er ligeledes et potentiale for at øge beskæftigelsen og sikre CO2-reduktion ved opsætning af solcelleanlæg på de kommunale tage. Der er dog brug for, at reglerne i elforsyningsloven ændres. Kommunerne bør ligestilles med staten og regionerne, så kommunerne ikke skal danne et selskab for at muliggøre etablering.

  1. Klimavenlig mobilitet

Kommunerne ejer en del ø-færger, der sikrer fremkommelighed. Parterne bag pulje til grøn transport har allerede besluttet, at det skal undersøges, hvilke færgeruter der er mest egnede til at overgå til vedvarende energi. KL bidrager gerne i samarbejde med Færgesekretariatet til dette arbejde og ser i øvrigt behov for statslig investeringsstøtte for at fremme den klimavenlige mobilitet.

  1. Samlet plan for opsætning af el-ladestandere

Til etablering af infrastruktur for el-ladestandere er der behov for en sammenhængende national plan. Planen skal også adressere, hvor markedet selv håndterer dette, og hvor der er behov for statslig investeringsstøtte. KL indgår gerne i dialog og partnerskab med staten om udarbejdelse af en national plan – herunder hvordan kommunerne kan indgå i partnerskaber med operatører.

  • PDF

    KL brev til klimaministeren om grøn genstart