Klimatilpasning

Notatet er udarbejdet af projektet Dataunderstøttet Klimatilpasning som er en del af det kommunale digitaliseringsprogram.

De to programmer der beskrives, er dels:

• Skadesberegner: Et program som GeoFyn har videreudviklet fra DTU’s skadesanalyse program.
• BEST Klimatilpasning: Et program som det rådgivende ingeniørfirma NIRAS markedsfører.

Notatet er fulgt af et appendix, som beskriver et konkret eksempel på vurdering ud fra screeningsværktøjer og efterfølgende opsætning af et borgerdrevet måleprogram.

Notat og appendix kan hentes her:

KL har sendt forslag til den nationale klimatilpasningsplan

Læs om KL’s input til den nationale klimatilpasningsplan – udfordringer og løsninger: Klimatilpasning er en kommunal opgave, der går på tværs af opgaverne med vandforsyning, spildevand, kommunal planlægning, natur og kystbeskyttelse. Kommunerne har mange års erfaring med klimatilpasning. Og det er med udgangspunkt i denne erfaring, at KL har identificeret udfordringer og foreslår konkrete løsninger til den kommende nationale klimatilpasningsplan.

KL efterspørger primært mere sammenhængende regulering og bedre finansieringsmuligheder:

• Der mangler sammenhæng mellem forskellig lovgivning.

• Der er brug for ny regulering i forhold til stigende grundvand.

• Rammerne for det tværkommunale samarbejde bør styrkes.

• Lang sagsbehandlingstid hos klagenævn forsinker indsatsen.

• Modeller for partsfordeling skal være mere klare og brugbare.

• Kommunernes anlægsloft hæmmer klimatilpasning.

• Der bør etableres en national fond til klimatilpasning og kystsikring.

• Mulighed for lånefinansiering af klimatilpasning er utilstrækkelig.

• Grundejere, der må opgive deres ejendom på grund af oversvømmelse, skal have bedre hjælp.

Kommunernes klimabarometer er en årlig temperaturmåling på den kommunale klimaindsats og er udkommet for første gang i efteråret 2021.
Klimatilpasning indgår som en central del af klimabarometeret og gennem linket herunder kan du komme ind på siden for Kommunernes klimabarometer 2021 og se udvalgte tal. Nederst på siden kan du downloade alle årets tal og dykke ned i klimatilpasningsdelen.

KL præsenterer med dette udspil en række problemstillinger og løsningsforslag, som kan ruste Danmark bedre til at håndtere klimaforandringerne.

Med udspillet inviteres der til dialog og samarbejde for at skabe de nødvendige ramme for, at klimatilpasningen kan komme op i tempo, så vi kan beskytte vores værdier.

Regeringen har igangsat et forarbejde til den lovede nationale plan for klimatilpasning. KL deltager, og vi har givet vores bidrag til beskrivelse af de væsentligste udfordringer.

For KL er klimatilpasning et politisk fokusområde, fordi klimaforandringerne giver problemer for borgere, virksomheder og offentlig, kritisk infrastruktur. Da kommunerne administrerer alle de love og regler der er i spil, er det kommunerne der er omdrejningspunktet, når planen engang skal omsættes i kommunal planlægning og fysiske tiltag.

Læs KL's respons her:

10 konkrete forslag til klimaministeren

Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og forsyningsudvalg, har sendt ti forslag til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til at forbedre kommunernes muligheder for at bidrage til en grøn genstart af samfundsøkonomien.

”I lyset af den aktuelle coronakrise bakker KL og kommunerne stærkt op om de igangværende tiltag for at styrke den økonomiske vækst på en måde, der samtidig sikrer klimagevinster, så vi får en grøn genstart af samfundet”, skriver KL i brevet, som kan læses nederest.

De ti konkrete forslag er:

1. Frit anlægsloft for klimainvesteringer og flerårigt budgetperspektiv
2. Forbedringer i klagenævnenes sagsbehandling
3. Forbedrede muligheder for sektorsamarbejder
4. Lovhjemmel og virkemidler til strategisk energiplanlægning
5. Incitamentsstruktur for CO2-neutral fjernvarme
6. Uafhængig statslig jordfond og bedre klimaplanlægningsredskaber
7. Tilskudsordning til nedrivning af huse
8. Opsætning af solceller på kommunale tage
9. Klimavenlig mobilitet
10. Samlet plan for opsætning af el-ladestandere

KL og DANVA har udgivet en rapport om de problemer, der opstår når grundvandet stiger helt til overfladen.

Problemet opleves allerede af borgerne og vandselskaberne i 1/3 af kommunerne, og mon ikke den vådeste vinter i mands minde vil forværre problemerne.

Rapporten beskriver med afsæt i 3 konkrete eksempler, den spændvidde der er i udfordringerne, og det konkluderes, at der skal skabes de rette rammebetingelser for indsatsen:

• Der er behov for sammenhængende lovgivning, der placerer og fordeler ansvaret for planlægning og etablering af den nødvendige fysiske struktur til vandafledning
• Der er behov for et tæt samarbejde mellem kommuner og vandselskaber om en strategisk vandplanlægning for sammenhæng mellem by og land, hvor der arbejdes med hele vandkredsløbet i de forskellige hydrauliske oplande
• Der er behov for en model for betaling af den nødvendige indsats
• Vandselskabernes økonomiske rammer skal tilpasses i det omfang, de tildeles nye opgaver

KL og DANVA samarbejder om at konkretisere anbefalingerne og bringe dem ind i regeringens arbejde med en national klimatilpasningsplan.

Find og læs rapporten nedenfor: 

KL byger sin politiske interessevaretagelse på fakta om klimaforandringer, og viden om tekniske udfordringer og muligheder.

Derfor samarbejder KL med Miljøstyrelsen og Danske Regioner om en hjemmeside hvor viden om klimatilpasning samles.

Se den korte video, der hjælper dig til den viden, du søger på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Evaluering af den kommunale klimatilpasning

I 2016 gennemførte en statslig arbejdsgruppe bestående af Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet en evaluering af den kommunale klimatilpasning. Denne evaluering blev udgivet i april 2017 - ”Evaluering af kommunal klimatilpasning”.

En af pointerne fra evalueringen er, at medfinansieringens ordningen er en succes. Derudover viser evalueringen, at de løsninger, der er lavet i samarbejde mellem forsyningsselskaberne og kommunerne, koster ¼ af omkostningerne af de traditionelle projekter. De 104 aktuelle projekter havde således et samlet omkostningsbudget på 1 mia. kr. mod et budget på 4 mia. for de traditionelle rørløsninger.

Find evalueringen på Miljøstyrelsens klimatilpasningsside (PDF). 

CONCITO undersøger kommunernes klimatilpasningsplaner

I 2017 udgave CONCITO rapporten ”Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner”.

Rapporten giver en status på, hvor langt kommunerne på daværende tidspunkt var med deres klimatilpasningsplaner. Rapporten fremhæver, at alle kommuner har lavet klimatilpasningsplaner og mange er gået videre med anlægsplaner for klimatilpasning. Rapporten belyser styrker og svagheder ved den lokale forankring af klimatilpasning.

Rapporten inkluderede 67 kommuner kan findes på CONCITO’s hjemmeside.

Klimaændringer kalder på klimatilpasning, derfor tog KL initiativ til at få klimatilpasning op i gear.

Teknik og Miljø-bladet bragte den 20. august 2019 blandt andet en artikel af Jacob Bjerregaard, formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, der ridser behovet for en sammenhængende lovgivning og nye finansieringsmuligheder op, ligesom august udgaven af Teknik og Miljø-bladet også indeholdt en baggrundsartikel.

Derudover bragte magasinet MIT HUS, udgivet af Parcelhusejernes Landsforenings, en artikel, skrevet af KL's chefkonsulenter Nete Herskind og Lars Kaalund, om behovet for klimatilpasning der i omfang, omkostninger og udformning matcher det konkrete problem, som skal løses.

De tre artikler kan findes i pdf-format her: