Vand og Natur

Klimatilpasning

Oversvømmelser og erosion som følge af højere vandstand, stigende grundvand, skybrud og storme er et stigende problem for både borgere, virksomheder og kommuner. Ansvaret for klimatilpasning er klart: det er lodsejerens ansvar. Men ingen kan løse det alene. Og det er svære opgaver at samles om og finansiere.

KL-udspil: Klimatilpasning for fremtiden

Klimatilpasning for fremtiden - vand fra alle sider

KL præsenterer med dette udspil en række problemstillinger og løsningsforslag, som kan ruste Danmark bedre til at håndtere klimaforandringerne.

Med udspillet inviteres der til dialog og samarbejde for at skabe de nødvendige ramme for, at klimatilpasningen kan komme op i tempo, så vi kan beskytte vores værdier.

Jacob Bjerregaard, formand for KL's politiske udvalg for Miljø og Forsyning, har i et åbent brev til miljøministeren skrevet forslag til regeringens kommende plan for klimatilpasning. Læs brevet nedenfor

  • PDF

    Brev til Lea Wermelin om klimatilpasning

 


Klima

Klima Læs mere på KL's temaside om klima

Klimatilpasning skal op i gear

Klimaændringer kalder på klimatilpasning, derfor tog KL initiativ til at få klimatilpasning op i gear.

Teknik og Miljø-bladet bragte den 20. august 2019 blandt andet en artikel af Jacob Bjerregaard, formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, der ridser behovet for en sammenhængende lovgivning og nye finansieringsmuligheder op, ligesom august udgaven af Teknik og Miljø-bladet også indeholdt en baggrundsartikel.

Derudover bragte magasinet MIT HUS, udgivet af Parcelhusejernes Landsforenings, en artikel, skrevet af KL's chefkonsulenter Nete Herskind og Lars Kaalund, om behovet for klimatilpasning der i omfang, omkostninger og udformning matcher det konkrete problem, som skal løses.

De tre artikler kan findes i pdf-format her: 

  • PDF

    Teknik & Miljø August 2019 - Jacob Bjerregaard

  • PDF

    Teknik & Miljø August 2019 - Nete Herskind & Lars Kaalund

  • PDF

    MIT HUS, 43. årgang. Nr. 2 2019, Nete Herskind & Lars Kaalund

Stigende overfladenært grundvand

  • PDF

    National indsats mod stigende terrænnært grundvand KL & DANVA.pdf

 

KL og DANVA har udgivet en rapport om de problemer, der opstår når grundvandet stiger helt til overfladen.

Problemet opleves allerede af borgerne og vandselskaberne i 1/3 af kommunerne, og mon ikke den vådeste vinter i mands minde vil forværre problemerne.

Rapporten beskriver med afsæt i 3 konkrete eksempler, den spændvidde der er i udfordringerne, og det konkluderes, at der skal skabes de rette rammebetingelser for indsatsen:

  • Der er behov for sammenhængende lovgivning, der placerer og fordeler ansvaret for planlægning og etablering af den nødvendige fysiske struktur til vandafledning
  • Der er behov for et tæt samarbejde mellem kommuner og vandselskaber om en strategisk vandplanlægning for sammenhæng mellem by og land, hvor der arbejdes med hele vandkredsløbet i de forskellige hydrauliske oplande
  • Der er behov for en model for betaling af den nødvendige indsats
  • Vandselskabernes økonomiske rammer skal tilpasses i det omfang, de tildeles nye opgaver

KL og DANVA samarbejder om at konkretisere anbefalingerne og bringe dem ind i regeringens arbejde med en national klimatilpasningsplan.

Find og læs rapporten nedenfor: 

  • PDF

    National indsats mod stigende terrænnært grundvand KL & DANVA.pdf

Kommunernes Klimatilpasningsindsatser

Evaluering af den kommunale klimatilpasning

I 2016 gennemførte en statslig arbejdsgruppe bestående af Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet en evaluering af den kommunale klimatilpasning. Denne evaluering blev udgivet i april 2017 - ”Evaluering af kommunal klimatilpasning”.

En af pointerne fra evalueringen er, at medfinansieringens ordningen er en succes. Derudover viser evalueringen, at de løsninger, der er lavet i samarbejde mellem forsyningsselskaberne og kommunerne, koster ¼ af omkostningerne af de traditionelle projekter. De 104 aktuelle projekter havde således et samlet omkostningsbudget på 1 mia. kr. mod et budget på 4 mia. for de traditionelle rørløsninger.

Find evalueringen på Miljøstyrelsens klimatilpasningsside (PDF). 

CONCITO undersøger kommunernes klimatilpasningsplaner

I 2017 udgave CONCITO rapporten ”Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner”.

Rapporten giver en status på, hvor langt kommunerne på daværende tidspunkt var med deres klimatilpasningsplaner. Rapporten fremhæver, at alle kommuner har lavet klimatilpasningsplaner og mange er gået videre med anlægsplaner for klimatilpasning. Rapporten belyser styrker og svagheder ved den lokale forankring af klimatilpasning.

Rapporten inkluderede 67 kommuner kan findes på CONCITO’s hjemmeside.

KL udspil 2012 - "Et Robust Danmark"

I 2012 kom KL med udspillet "Et Robust Danmark", hvor vi kom med 11 konkrete bud på, hvordan vi i fremtiden kan undgå store skader som følge af klimaforandringerne.

  • PDF

    Et robust Danmark - Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser 2012

Viden om Klimatilpasning

KL byger sin politiske interessevaretagelse på fakta om klimaforandringer, og viden om tekniske udfordringer og muligheder.

Derfor samarbejder KL med Miljøstyrelsen og Danske Regioner om en hjemmeside hvor viden om klimatilpasning samles.

Se den korte video, der hjælper dig til den viden, du søger på Miljøstyrelsens hjemmeside.

KL: Kommunalt bidrag til grøn genstart af samfundet

10 konkrete forslag til klimaministeren

Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og forsyningsudvalg, har sendt ti forslag til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til at forbedre kommunernes muligheder for at bidrage til en grøn genstart af samfundsøkonomien.

”I lyset af den aktuelle coronakrise bakker KL og kommunerne stærkt op om de igangværende tiltag for at styrke den økonomiske vækst på en måde, der samtidig sikrer klimagevinster, så vi får en grøn genstart af samfundet”, skriver KL i brevet, som kan læses nederest.

De ti konkrete forslag er:

  1. Frit anlægsloft for klimainvesteringer og flerårigt budgetperspektiv

Kommunerne kan bidrage både til den grønne omstilling og beskæftigelsen ved at igangsætte anlægsarbejde i relation til CO2-reduktion og ved at deltage i private klimatilpasningsprojekter. Inden for kommunens egne driftsområder vedrører det især bygninger, jordkøb og veje. KL ønsker derfor en ændring i budgetloven, hvor ekstraordinære og store samfundsrelevante investeringer til fx klimatilpasning og bæredygtigt byggeri undtages fra anlægsloftet – ikke kun i 2020. Desuden ønsker KL et skift fra etårige budgetter til et flerårigt budgetperspektiv for at fremme langsigtede, klimavenlige investeringer.

  1. Forbedringer i klagenævnenes sagsbehandling

Lange sagsbehandlingstider i klagenævnene på hhv. plan- og miljøområdet står allerede i dag i vejen for private og offentlige projekter. En afgørende forudsætning for en hurtig realisering af nye projekter er derfor, at klagesagsbehandlingen på plan- og miljøområdet ikke forsinker processen unødigt. KL ønsker mærkbare forbedringer i klagenævnenes sagsbehandling, så vigtige samfundsmæssige projekter ikke sættes på pause.

  1. Forbedrede muligheder for sektorsamarbejder

Med regeringens 2030-mål for dansk CO2-reduktion vil der ske omfattende investeringer i det åbne land. Klimapartnerskaberne og andre aktører regner med en massiv udbygning af el-infrastruktur (min. 40 mia. kr.), landvindmøller, solceller, andre store energianlæg og ladestandere. Dertil kommer regeringens egne planer om en omfattende jordreform. Hvis denne omstilling samlet set skal være økonomisk effektiv, er der behov for en række tiltag, der optimerer samarbejdet mellem civilsamfund, erhvervsliv og kommunerne, hvilket uddybes i det følgende punkt.

  1. Lovhjemmel og virkemidler til strategisk energiplanlægning

I det igangværende skift fra få forsyningskilder til VE-baserede forsyningskilder er det nødvendigt med et effektivt samspil mellem markedet og det offentlige for på en gang at sikre konkurrence, dynamik og forsyningssikkerhed. Det er der behov for både ift. el-infrastruktur og energiproduktion samt koordinering med faldende affaldsmængder. En del af svaret er at give kommunerne ansvaret for en lovhjemlet opgave med strategisk energiplanlægning, hvor der lægges en langsigtet, strategisk og helhedsorienteret plan, der inddrager alle relevante parter.

  1. Incitamentsstruktur for CO2-neutral fjernvarme

Danmarks godt 400 fjernvarmeselskaber har en ambition om at være omstillet til 100 pct. bæredygtig energi i 2030. Hvis det mål skal nås, er det nødvendigt med hensigtsmæssige rammer. Forsyningstilsynet har netop anbefalet, at der indføres indtægtsrammeregulering og effektiviseringskrav til fjernvarmen. KL efterspørger, at der i stedet tænkes i rammer og en incitamentsstruktur, som kan understøtte CO2-reducerende tiltag i fjernvarmen.

  1. Uafhængig statslig jordfond og bedre klimaplanlægningsredskaber

Den grønne omstilling medfører flere solcelleanlæg og landvindmøller, der fortsat vil være langt billigere end havvindmøller. Den grundlæggende udfordring er, at der mangler plads i det tætbebyggede danske landskab. Denne udfordring bør håndteres ved mere helhedsorienteret arealanvendelse, som kan understøttes af to tiltag: Dels ved etablering af en jordfond, som kan sikre et vedvarende fokus og kan finansieres med bidrag fra eksisterende statslige tilskudsordninger til udtagning af landbrugsjord og VE-etablering. Dels ved at kommunerne får bedre redskaber til helhedsorienteret planlægning, hvor klimahensyn kan tænkes ind i arealanvendelsen.

  1. Tilskudsordning til nedrivning af huse

I den igangværende omstilling af det åbne land er nedrivning af faldefærdige huse et centralt element i at skabe plads til VE, større sammenhængende naturområder og ikke mindst nye private investeringer i boliger og nye landsbyer. Investorerne kan både være borgere i lokalområdet, projektudviklere og pensionskasser. En offentlig investering kan dermed geares i et betydeligt omfang, jf. erfaringerne med de seneste års boliginvesteringer i danske havne.

  1. Opsætning af solceller på kommunale tage

Der er ligeledes et potentiale for at øge beskæftigelsen og sikre CO2-reduktion ved opsætning af solcelleanlæg på de kommunale tage. Der er dog brug for, at reglerne i elforsyningsloven ændres. Kommunerne bør ligestilles med staten og regionerne, så kommunerne ikke skal danne et selskab for at muliggøre etablering.

  1. Klimavenlig mobilitet

Kommunerne ejer en del ø-færger, der sikrer fremkommelighed. Parterne bag pulje til grøn transport har allerede besluttet, at det skal undersøges, hvilke færgeruter der er mest egnede til at overgå til vedvarende energi. KL bidrager gerne i samarbejde med Færgesekretariatet til dette arbejde og ser i øvrigt behov for statslig investeringsstøtte for at fremme den klimavenlige mobilitet.

  1. Samlet plan for opsætning af el-ladestandere

Til etablering af infrastruktur for el-ladestandere er der behov for en sammenhængende national plan. Planen skal også adressere, hvor markedet selv håndterer dette, og hvor der er behov for statslig investeringsstøtte. KL indgår gerne i dialog og partnerskab med staten om udarbejdelse af en national plan – herunder hvordan kommunerne kan indgå i partnerskaber med operatører.

  • PDF

    KL brev til klimaministeren om grøn genstart