Teknik og miljø

Beredskab, Havne og Trafik

KL arbejder for større mobilitet for borgere og erhverv. Kommunerne har opgaver indenfor både trafik, transport, veje, havne og infrastruktur, samt trafiksikkerheden. Skulle det gå galt er det vigtigt at beredskabet er klar til at hjælpe og KL arbejder derfor for et stærkt kommunalt beredskab.

Beredskab

De kommunale beredskaber rykker ud, når der er brug for hjælp og en risiko for skader på personer, ejendom og/eller miljø ved ulykker og katastrofer. Udover de daglige hændelser som f.eks. brand og færdselsuheld betyder det også, at der sættes ind ved større klimahændelser som oversvømmelse eller storm etc.

De kommunale beredskaber er tæt på borgerne og står for over 90 pct. af de samlede indsatser i Danmark.

Det kommunale beredskab er organiseret enten i fælleskommunale selskaber hvor flere kommuner på tværs af kommunegrænserne løser opgaven i fællesskab eller for et mindre antal kommuner i egne kommunale redningsberedskaber. Der er i alt 24 kommunale beredskabsenheder pt.

I nedenstående dokument kan du få overblik over de kommunale beredskabsenheder

  • PDF

    Oversigt beredskabsenheder

 

Havne

De mange aktive kommunalt ejede erhvervshavne sikrer forsyning og mobilitet overalt i landet.

Erhvervshavnene er omdrejningspunkt for mange erhvervsaktiviteter og spiller en rolle for den omkringliggende økonomi.

Havne er en vigtig del af kommunernes erhvervsmæssige udvikling,  men også et vigtigt element i byudviklingen.

Det kommunale ejerskab og involvering er garant for en langsigtet planlægning og investering.

 

Yderligere information

 

Link

Rapport og anbefalinger fra ministeriets ekspertudvalg

 

 

Veje er afgørende for velfærd

De kommunale veje, cykelstier og fortove er afgørende for velfærd i Danmark. Vedligeholdelse, drift og nyanlæg er store poster på de kommunale budgetter. Derfor er der også fokus på, hvordan kommuner kan udvikle og effektivisere opgaverne.

 

Nøgletal på vejområdet

47 kommuner har tilsluttet sig "Nøgletal på vejområdet", og indberetter præcist definerede regnskabstal til en fælles database. Disse nøgletal har dannet grundlaget for KL's analyse, "Vejkatalog – Effektivisering af den kommunale drift".

 

Eksempler fra andre kommuner

Rapporten indeholder desuden gode eksempler fra kommuner, og en hjælp til udbud af opgaverne. Du kan læse rapporten her:

 

Analytisk oversigt over egen drift

Modellen skal fungere som værktøj for vejchefer, der kan skabe oversigt over hvordan pengene bruges. Derudover kan det bidrage til udvikling af effektivitet og kvalitet i egen afdeling.

En anden styrke ved nøgletal på vejområdet er, at data er defineret og udvalgt, så sammenligning med andre kommuner kan gøres mere entydigt og enkelt.

At udvælge og definere nøgletal målrettet vejchefernes arbejde er en vanskelig øvelse. Definitioner skal afgrænses og beskrives, ønsker til tal er mange, men det skal også være overkommeligt at finde og indtaste tal og oplysninger. 

Men ét er tal opgjort i kr. og kr/enhed, noget andet er serviceniveauet på opgaverne – hvor tit slås græsset, antal fejning/år i by og på land, antal udkald til saltning osv er også oplysninger, vi beder om i den digitale indberetning. Det er meget vigtige oplysninger, som skal gøre det mere enkelt at sammenligne sig med andre.

Personaleudgifter i administration af veje og nyanlæg er foreløbig fravalgt i nøgletallene.  

Oversigt og definitioner over nøgletal på vejområdet finder du i dokumenterne nederst på siden. 

 

To arbejdsdage er alt det kræver 

To kommuner har testet den nye digitale indberetning og skønner, at tal og oplysninger kan findes og indberettes inden for to arbejdsdage.

Indberetninger af data og oplysninger til nøgletallene i 2019 skal tages fra regnskab 2018 for kommunen.

 

Oplysninger om deltagelse

Oprettelse koster 11.000 kr. pr. kommune, derefter koster det årligt 3.000 kr. ex moms

For deltagerbetalingen får kommunen:

  • Unik adgangsnøgle til egen kommune, som kan deles mellem de, der taster og bruger nøgletallene.
  • Et nyudviklet digitalt registreringsskema, til indberetning af fakta om kommunens vejforhold
  • Udgifter på de 10 nøgletal og underliggende 36 nøgletal
  • Oplysninger om organisering
  • Eventuelt samarbejde med andre kommuner om hvilke kontraktformer kommunen anvender
  • Felter til registrering af oplysninger om serviceniveau
  • Benchmarkinganalyser. Se nogle af mulighederne i vedlagte Intro til nye deltagere,
  • Mulighed for at deltage i yderligere undersøgelse

 

Vej- og Trafikchef Flemming Frøsig Christensen, Silkeborg Kommune, udtrykker det sådan:

"Med de her (nøgle-)tal har vi et bedre grundlag for at tage den politiske diskussion. Jeg hører også fra mine politikere om forhold og udgifter i andre kommuner. Så kan vi tage diskussionen om serviceniveau på et bedre grundlag. Vi kan blive fagligt dygtigere, vi kan undre os over hinanden".

For yderligere oplysninger kontakt:

Programchef Jane Møller Pedersen, M: 3370 3836, email: jmp@kl.dk 

For spørgsmål til indtastning og brug af analysemodellen kontakt
Liva Westergaard, email: liwe@kl.dk  

  • PDF

    Definition af nøgletal 2018

  • PPT

    Nøgletal på vejområdet intro til nye deltagere 2018

  • PDF

    Skabelon for survey vejområdet 2018

 

 

 

Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne

Vejdirektoratet stoppede i februar 2012 arbejdet med at koordinere den lokale trafiksikkerhed mellem kommuner, vejdirektorat og politi.

Dette har skabt et alvorligt tomrum for trafiksikkerheden og flere finder nu sammen i lokale organiseringer.

Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne

I 2012 lavede KL med hjælp fra Københavns Kommune en undersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne.

Formålet var at se i hvor stort omfang kommunerne havde fulgt anbefalingerne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Mod nye mål 2007-2012.

Undersøgelsen viste, at kommunerne arbejder aktivt for at forbedre trafiksikkerheden og nå de mål, som de har vedtaget at følge.

Kort viser undersøgelsens resultater at:

  • 77 kommuner har en trafiksikkerhedsplan
  • 63 kommuner har eller deltager i et lokalt trafiksikkerhedsudvalg
  • 84 kommuner arbejder aktivt for at fremme trafiksikkerheden i skolerne

Der er dog en række nyere tiltag, som endnu ikke er forankret i kommunerne:

  • Kun få kommuner er i dialog med virksomheder om trafiksikkerhed 
  • Kommunerne bruger i høj grad trafiksikkerhedsrevision hvorimod trafiksikkerhedsinspektion ikke er slået igennem.

Kommunerne benytter sig i høj grad af de værktøj og anbefalinger der kommer fra nationalt niveau:

  • Kommunerne benytter sig af uheldsdata når de planlægger og prioriterer deres trafiksikkerhedsarbejde og er således afhængige af pålidelige data – der er et stort potentiale i skadestuedata
  • Det politiske fokus på trafiksikkerhed øges når kommunerne har mulighed for at søge støtte til trafiksikkerhedsarbejdet fra statslige puljer

Se resultatet af undersøgelsen i dette dokument

  • PDF

    Undersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet

 

Nyheder