Kommunernes klimapolitiske netværk
Klima - både CO2-reduktion og klimatilpasning - er en stærk lokalpolitisk dagsorden, som kommunerne tager et stort ansvar for at løfte. Det er en opgave, der både går på tværs af sektor- og fagområder og involverer eksterne parter i ambitionen om at forebygge og håndtere klimaforandringerne lokalt.
I mange kommuner organiseres arbejdet i nye tværgående enheder, som fx et klimasekretariat eller en klimagruppe. Tilsvarende får CO2-reduktionsarbejdet i højere og højere grad et direkte ophæng i politiske udvalg.
Kommunernes klimapolitiske netværk er et forum for videndeling, inspiration og fælleskommunal dialog for kommunale chefer og medarbejdere med ansvar for det tværgående klimaarbejde i kommunen. Netværket sætter spot på aktuelle klimapolitiske dagsordener inden for eksempelvis affald, energi, klimatilpasning, CO2-målinger, cirkulær økonomi mv.
Derudover vil man i netværket blive opdateret på nyt fra KL på klimaområdet og høre spændende eksterne oplæg, der beskæftiger sig med de væsentligste klimapolitiske dagsordener i kommunerne.
Læs mere om netværket og tilmeld dig nedenfor.
Møder og netværk Kommunernes klimapolitiske netværk
Netværket er et forum for dialog, vidensdeling og inspiration for kommunale chefer og medarbejdere med ansvar for tværgående klimaarbejde i kommunen.