KL's Miljøjurauddannelse

KL's Miljøjurauddannelse 2019-2020 åbner for tilmeldinger

KL har siden 2004 årligt afholdt en populær og respekteret uddannelse i miljøjura, som gennem syv to-dages moduler og en eksamen giver de kommunale sagsbehandlere et grundigt tværgående overblik, og en opdateret kompetenceopbygning i forhold til at håndtere sager med juridisk indhold på teknik- og miljøområdet.

KL’s Miljøjurauddannelse er markedets mest fuldstændige og grundige uddannelse af sin art, præcist målrettet arbejdet i de kommunale teknik- og miljøforvaltninger, løbende tilpasset til nye behov og med nogle af de mest respekterede undervisere i Danmark. Uddannelsen har gennem årene vist sit værd i praksis, og giver et godt netværk, du kan bruge også efter uddannelsen.

Du kan nu tilmelde dig hold U, der udbydes med start i november 2019.

Uddannelsen koster 41.180 kr., hvilket dækker undervisning, materialer, forplejning samt overnatning på alle moduler. På vores hjemmeside kan du læsere mere om uddannelsens indhold, tilmelding, program og datoer.