Miljø

Kemikalier

REACH

Med REACH følger et krav om, at kommunen har overblik over, hvilke kemikalier de bruger, og hvordan de bruger dem på den enkelte afdeling/institution.

Baggrund

REACH er en EU-forordning (EF nr. 1907/2006) om brug af kemikalier. Forordningen trådte i kraft den 1. juni 2007 og blev implementeret i trin frem til d. 1. juni 2018.

Det er Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) som administrerer forordningen og vurderer indsendte data om kemikalier og produkters risici.

Overblik

Hovedreglerne i REACH er som følger:

  • Registrering: Producenter og importører skal registrere kemiske stoffer og i den forbindelse levere en række oplysninger om stoffernes egenskaber, anvendelse og risici.
  • Datadeling: For at spare ressourcer er der krav om, at producenter /importører af det samme stof normalt registrerer sammen, og deler data. Datadelingen foregår i de såkaldte SIEF (Substance Information Exchange Fora).
  • Vurdering: Kemikalieagenturet i EU skal vurdere de indsendte data og forslag til forsøg og beslutte, om der er behov for yderligere information.
  • Information i leverandørkæden: Kravene til udveksling af information om farlighed og risici mellem leverandører og kunder udvides og systematiseres. Der er krav om at denne formidling er på dansk.
  • Godkendelsesordningen: Visse særligt problematiske stoffer må ikke sælges eller bruges, med mindre myndighederne har godkendt den specifikke anvendelse.
  • Klassificering og mærkning: Virksomhederne skal stadig klassificere og mærke stoffer og produkter. Reglerne om klassificering og mærkning er ændret med en ny forordning fra november 2008.
  • PDF

    REACH i kommunen styr på kemikalierne

Eksponeringsscenariet kan inddrages i forvaltningen

Virksomhederne får gennem deres leverandør sikkerhedsoplysninger vedrørende det pågældende kemikalie. Som bilag til sikkerhedsdatabladet vil være et eksponeringsscenarium, forkortet ES. Eksponeringsscenariet beskriver nærmere, hvordan det kemiske produkt skal håndteres, så det er sikkert for mennesker og miljø.

Der følger ikke et eksponeringsscenarie med alle stoffer, da det kun er et krav, hvis producent eller importør årligt henholdsvis producerer eller importerer mere end 10 tons af et klassificeret kemisk stof. Derudover er visse stoffet fritaget.

Eksponeringsscenarierne kan af kommunen bruges ved miljøgodkendelse og udledningstilladelse, bl.a. ved at inddrage anbefalinger til sikker anvendelse og fastsættelse af vilkår.

Nedenfor findes et fakta-ark og et case-eksempel, der illustrerer det relevante indhold i eksponeringsscenarierne, virksomhedernes forpligtelser ved modtagelse af et eksponeringsscenarie, og hvordan informationen fra eksponeringsscenariet kan bruges ved miljøgodkendelse og udledningstilladelse.

Med REACH følger et krav om, at kommunen har overblik over, hvilke kemikalier de bruger, og hvordan de bruger dem på den enkelte afdeling/institution.

Kommunens forpligtelser

REACH klassificerer aktører i kemikalie-leverandørkæden som producenter, importører, distributører og downstream-brugere. Kommunen vil i langt de fleste tilfælde klassificeres som en downstream-bruger.

Rollen som bruger forpligter kommunen til kun at anvende kemikaliet under de betingelser, som producenten, importøren, eller kommunens egne forskrifter beskriver. Kommunen bør derfor sikre sig at de enkelte forvaltninger, forsyninger, og institutioners anvendelse er kendt og registreret af leverandøren.

I praksis vil kommunen ved indkøb modtage et sikkerhedsdatablad (SDS) og, når det drejer sig om særligt problematiske stoffer, et eksponeringsscenarie (ES). Det er så kommunens pligt at sikre sig at anvendelsen er i overensstemmelse med de foreslåede sikkerhedsforanstaltninger.

I tilfælde, hvor leverandøren ikke medtager kommunens anvendelse i eksponeringsscenariet, må kommunen enten finde en anden leverandør, eller selv lave en kemikaliesikkerhedsvurdering. Det er værd at notere, at fristerne for en egen kemikaliesikkerhedsvurdering er ganske korte.

Ansvarsfordeling

For mange kommuner kan det vigtigste skridt i forberedelserne være at få udpeget en eller flere personer, som får ansvar for at udrede hvad der skal til, for at kommunen lever op til REACH. Det kunne være sikkerhedsrepræsentanten eller en centralt placeret indkøbskoordinator, som med regelmæssige mellemrum opdaterer anvendte kemikalier og produkter, som anvendes i kommunen.

Kommunen kan med fordel fordele ansvar og kompetence på tre niveauer:

  • Den politiske og administrative ledelse: Politisk ejerskab og ledelsesmæssig opbakning er afgørende. Kommunen bør beslutte, hvordan den vil organisere sit arbejde med kemikalier og kemikaliesikkerhed.
  • De ansvarlige for indkøb og sikkerhedsdatablade:Indkøb og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger sker både centralt og decentralt. Kommunen bør derfor sikre, at de ansvarlige centralt såvel som decentralt har den fornødne viden og uddannelse.
  • Brugerne af kemikalier: De der benytter produkterne skal sikre, at arbejdet foregår under forsvarlige forhold ved at overholde retningslinjer i sikkerhedsdatablade.

Valg af produkter

Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S har rammeaftaler på en række produkter og ydelser med relation til REACH. Det drejer sig bl.a. om vaske- og rengøringsmidler, rengøringsservice, materialer til bygge og anlæg, fx maling, fugemasse og industrielle affedtningsmidler samt en rammeaftale på laboratorieudstyr, hvor der kan købes bl.a. kemikalier og gasser til brug på laboratorier.

Kommunen kan vælge at prioritere indkøb af produkter, der er mindre sundhedsskadelige og/eller mindre miljøbelastende. Mærkningsordninger som Svanen, Blomsten, Den Blå Engel, og Bra Miljöval indikerer at produkterne lever op til bestemte krav.

Kommunen kan også indføre en såkaldt grøn indkøbspolitik og tilslutte sig Miljøministeriets ”Partnerskab for offentlige grønne indkøb”, med henblik på at undgå produkter, der har en miljøskadelig effekt, eller som er produceret på en uhensigtsmæssig måde.

Kemikalieloven

Kemikalieloven dækker alle stoffer og produkter, der markedsføres i Danmark. På områder, hvor der ikke er EU-regulering, har Danmark udstedt nationale regler. Det gælder for områder som f.eks. kviksølv, bly og visse drivhusgasser.

Formålet med kemikalieloven og de mange tilhørende bekendtgørelser er især at forebygge effekter på miljø og sundhed, når kemiske stoffer og produkter fremstilles, opbevares, anvendes og bortskaffes.

Produktregisteret

I Danmark er der udarbejdet et Produktregister, som er skabt for at de danske myndigheder kan holde styr på forbruget af enkelte stoffer og blandinger og på den måde målrette lovgivningen og kemikalieindsatsen.