Grunddata

Adgang til data hurtigt og pålideligt

Datafordeleren er et stykke digital infrastruktur til distribution af grunddata. Myndigheder og virksomheder der bruger grunddata, skal kunne modtage data hurtigt og pålideligt. Det er baggrunden for etableringen af en fællesoffentlig Datafordeler.

Der kan læses meget mere på Datafordelerens hjemmeside.

Adresser, administrative inddelinger og stednavne set under ét.

Sammenhængende grund­data om adresser og administrative inddelinger er en vigtig forudsætning for en effektiv digital for­valtning.

• Danmarks Adresseregister (DAR) er et nyt register, der anvendes som grundlag for registre­ringen i øvrige registre og løsninger, fx i CPR og CVR.
• Danmarks administrative geografiske inddeling (DAGI) udbygges som et grundregister, hvori relevante myndigheder vedligeholder data.
• Et nyt stednavnesystem etableres. Alle myndigheder og private virksomheder har adgang til oplysningerne, som koordineres med adresseregisterets vejnavne og adresser.

Hvad indeholder grunddatainitiativet om adressedata

I dag mangler der sammenhæng i grunddata om postnumre, vejnavne, adresser, stednavne og administrative områder. Adresserne vedligeholdes af kommunerne i en version DAR 0.9. På trods af dette vedligeholder mange offent­lige myndigheder desuden adresser i egne systemer. Fejl rettes oftest lokalt – og ikke ved kilden. Dette giver ekstra omkostninger og betyder at data om personer, virksomheder og ejendomme vanskeligt kan stilles sammen.

Initiativet om adressedata betyder at:

• Fælles grunddatamodel med en ny struktur for adressedata, der sikrer sammenhængen til øvrige grunddata.
• CPR, CVR og SKAT anvender adresserne som et fælles grundlag for folkeregi­stre­rin­gen og virksomhedsregistreringen.
• Adressedata kan anvendes som entydig reference for f.eks. politi-, ulykkes- og krise­beredskab.
• Supplering af adresserne i områder og bebyggelser hvor der i dag er få adresser.

Flere detaljer om GD2 kan læses via bilag og link.

Betydningen for kommunerne

Det samlede initiativ betyder, at kommunerne:

• Fortsætter som adressemyndighed, men med et udvidet ansvar i form af
  • Hvordan og hvornår adresser skal fastsættes og registreres
  • Et større antal sagsbehandlinger, lovliggørelser og borgerhenvendelser om fejl og mangler
  • Øvrige almene forespørgsler
  • Øget krav om at der rettes hurtigt – aktualitet
• Fremover kan fastsætte og vedligeholde vejnavne, adresser og supplerende bynavn i ét og samme it-værktøj, hvorved kommunale arbejdsgange kan samles.

Adresseinitiativet giver kommunerne og andre som anvender data nye muligheder for at integrere fagsystemer med kvalitetsforbedrede adressedata:

• Ikke mindst initiativets sikring af fuld overensstemmelse mellem adresserne i CPR, CVR og BBR og geografien, vil giver nye muligheder for at foretage en sikker sammenstilling og brug af data fra forskellige kilder
• At adresseinitiativets it-funktioner kan anvendes til at kvalitetssikre f.eks. indtastninger i selvbetjeningsløsninger.
• Overførsel af manuelle indtastninger til det relevante myndighedssystem
• Optimeret kørselsplanlægning og logistik
• Bedre forebyggelse af fejl i udbetalinger og socialt snyd
• Mere sikker sags- og partshåndtering (360 graders syn)

På kort og mellem-lang sigt er konsekvensen af adresseinitiativet:

• Registeret ”CPR-vej” udfases efter en overgangsperiode, efter at DAR og DAGI er idriftsat på Datafordeleren.
• Efter en overgangsperiode forventes bl.a. OIS i sin nuværende form udfaset, idet grunddata vedr. adresser fremover distribueres fra Datafordeleren

Grunddata er essentielt for den offentlige forvaltning

Digitaliseringen af den offentlige sektor gør det stadig vigtigere, at alle offentlige myndigheder anvender samme ajourførte grunddata om personer i deres registreringer og afgørelser. En fyldestgørende og korrekt grundregistrering af personer er derfor et vigtigt fundament i næsten alle forvaltningsprocesser.

CPR-data gøres tilgængeligt

CPR-registret indgår i store dele af den offentlige forvaltning og sagsbehandling og CPR-registrets data gøres tilgængelig på Datafordeleren, så kommuner, regioner, statslige myndigheder og virksomheder nemt kan hente data ét sted. For offentlige anvendere er disse data desuden frikøbt. De gældende regler for brugen af og adgang til CPR-data ændres ikke med den nye aftale

CPR-registret indgår i store dele af den offentlige forvaltning og sagsbehandling og der kan læses mere om grunddata om personer her.

Ejendomsdata samlet i 4 registre

Grunddata vedrørende fast ejendom blev samlet i 4 statslige grunddataregistre med forskellige formål:

• Matriklen forstår grundregistreringen af alle typer fast ejendom.
• Tingbogen registrer rettigheder over fast ejendom.
• BBR registrerer oplysninger vedr. bygninger og boliger.
• Ejerfortegnelsen er et nyt register, der indeholder oplysninger om ejere og administratorer af fast ejendom.

Hvad indeholder grunddatainitiativet om ejendomsdata

I dag findes oplysninger om ejendomme og bygninger i flere forskellige registre med hver deres definition af ”fast ejendom”. Forvaltningen af dette område er unødigt kompliceret, fordi der er behov for at sammensætte og anvende oplysninger fra forskellige registre.

Initiativet om ejendomsdata betyder at:

• Fælles grunddatamodel med en ny ejendomsidentifikation (BFE-nummer) skaber sammenhæng på tværs af grunddataregistrene. En omfattende datavask mellem registrenes oplysninger sikrer denne sammenhæng på dataniveau.
• Oplysninger om alle typer fast ejendom (jordejendom, ejerlejligheder og bygninger på lejet grund) registreres på en ensartet måde
• Tidlig og entydig identifikation af fast ejendom, allerede fra projektstadiet, giver en øget sikkerhed i de transaktioner der finder sted inden ejendommens endelige registrering i Matriklen.

Flere detaljer kan læses via bilag og link.

Betydningen for kommunerne

Ejendomsdatainitiativet har ændret kommunernes og andre som anvender datas muligheder for at integrere fagsystemer med grunddataregistrene. De nye grunddataregistre giver nye muligheder:

• Kommunernes opgaver med at vedligeholde grunddata i egne systemer bortfalder, herunder i ESR.
• Kvaliteten i forvaltningen kan højnes bl.a. fordi sagsbehandlingen gennemføres på et opdateret datagrundlag.
• Den forbedrede sammenhæng på tværs af grunddataregistrene giver kommunerne mulighed for at nytænke arbejdsgange der anvender grunddata.

KL har igangsat initiativet: Kommunal implementering af grunddata. Initiativets formål er at understøtte og bidrage til kommunernes arbejde med de nye grunddata og realisering af tilhørende gevinster, som de nye og forbedrede grunddata give grundlag for.

På kort og mellem lang sigt er konsekvensen af ejendomsdatainitiativet:

• ESR udfases – efter planen et år efter at grunddataregistrene er idriftsat på Datafordeleren.
• Den nye fælles ejendomsidentifikation (BFE-nummer) erstatter det kommunale ejendomsnummer, som udfases sammen med ESR.
• Efter en overgangsperiode forventes bl.a. OIS i sin nuværende form udfaset, idet grunddata vedr. fast ejendom, bygning og ejere heraf fremover distribueres fra Datafordeleren

GD4.a Frie geodata

Forud for Grunddataaftalen var forventningen, at frie geodata vil bidrage til en mere effektiv offentlig sektor og vækst i den private sektor. De foreløbige erfaringer viser, at frisætning af data allerede har ført til et øget brug af geodata i offentlig og privat regi og givet mange nye brugere.

Finansiering af vedligeholdelse af disse data skete tidligere gennem salg af datarettigheder til private og gennem aftaler med offentlige myndigheder. Med delaftale 4 er der aftalt rammer for staten og kommunernes frisætning af data til kommercielle og ikke kommercielle formål, samt etablering af bedre services, så brugerne kan hente de frie data via Internettet

GD4.b Ny GeoDanmark forretningsmodel

Parterne bag GeoDanmark-samarbejdet (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og kommunerne) har udarbejdet et nyt strategisk grundlag for GeoDanmark og i april 2014 vedtaget en ny GeoDanmark-forretningsmodel, der sikrer landsdækkende GeoDanmark-data med et indhold og en aktualitet, der gør GeoDanmark-data anvendelige som geografisk administrationsgrundlag, som en væsentlig del af de fællesoffentlige grunddata. 

GD4.c Nye data til Danmarks Højdemodel

Som led i den frie adgang til Danmarks Højdemodel har Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) ajourføringen af Danmarks Højdemodel.

Danmarks Højdemodel består af de tre datasæt DHM/Punktsky, DHM/Terræn og DHM/Overflade:

1. DHM/Punktsky er et datasæt under DHM og udgør grundlaget for de øvrige DHM-produkter
2. DHM/Terræn er en digital model af terrænets højde i forhold til det gennemsnitlige havniveau, dvs. terrænets kote (DVR90)
3. DHM/Overflade der en digital model af den fysiske overflade, som beskriver højden af bygningsanlæg og vegetation i forhold til det gennemsnitlige havniveau (DVR90)

Den opdaterede Danmarks Højdemodel har været tilgængelig for hele landet siden december 2015.

Hjælp til implementering 

KL hjælper kommunerne med at implementere grunddata i projektet Kommunal Implementering af Grunddata (KIG) til og med 2023. 

Kontaktperson: Sofie Kofoed Led, SOKL@kl.dk