Almene boliger

Ghetto- og udviklingsplaner

På denne side finder du relevante dokumenter fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om den parallelsamfundsaftale der blev vedtaget i december 2018.

Vi har ved nogle dokumenter skrevet små referater, men de er ikke udtryk for KL's holdning.

Generelt om parallelsamfundsaftalen

Regeringen fremlagde i december 2018 en strategi mod parallelsamfund med en række initiativer og et mål om, at Danmark skal være ghettofri i 2030.

Kommunale udviklingsplaner for håndtering af ghettoområder

Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen skal i fællesskab udarbejde en udviklingsplan for hårde ghettoområder, som beskriver, hvordan andelen af almene familieboliger i boligområdet nedbringes til højst 40 procent inden 2030 (se almenboliglovens § 168 a, stk. 1).

Udviklingsplanen skal godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, og de kan give påbud til boligorganisationen om at afvikle et hårdt ghettoområde, såfremt der ikke udarbejdes en udviklingsplan, udviklingsplanen ikke kan godkendes eller udviklingsplanen ikke implementeres.

Ghettolisten december 2018

I nedenstående dokument fremgår listen over boligområder, der betegnes som ghetto.

På listen er der 29 boligområder (pr. 1. december 2018), mod 22 på sidste års liste. Der er 8 nye områder på listen og ét område, som forlader listen. Stigningen i antallet af områder på listen skyldes opdaterede kriterier.

Den nærmere afgrænsning af boligområderne fremgår af Bekendtgørelse om afgrænsning af boligområder efter § 61 a, stk. 3, i lov om almene boliger m.v.

  • PDF

    BEK 1365 af 29.11.2018_Afgrænsning af boligområder efter ghettokriterier

Hårde ghettoområder

I dokumentet nedenfor fremgår listen over boligområder, som falder i kategorien hårdt ghettoområde.

Ved et hårdt ghettoområde forstås et boligområde, som de seneste fire år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde.

Dog defineres et hårdt ghettoområde for årene 2018-2020 som et boligområde, der de seneste fem år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde.

Pr. 1. december 2018 er der 29 boligområder, som opfylder kriterierne for at være et ghettoområde. 15 af disse områder har status som en hård ghetto, da disse områder i alle årene 2014-2017 opfyldte kriterierne for at være en ghetto.

Data og områdeafgrænsninger

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet sendte i september 2018 et notat om den fortløbende proces for afgrænsning af boligområder. Af notatet fremgår det at kommunalbestyrelserne kan indgive en skriftlig anmodning om ændring af opgørelserne herunder udvidelse og/eller opdeling af boligområder. 

  • PDF

    Notat om proces for ændring af afgrænsning af boligområder

Ghettokriterier opgørelsesmetode

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen beregner ghettokriterier, som danner grundlag for ghettoliste mv. offentliggjort den 1. december 2018.  I notatet nedenfor gives en kort gennemgang af baggrunden for ghettokriterierne og de bagvedliggende data.

Derudover fremgår en detaljeret gennemgang af TBST’s beregning af ghettokriterier herunder en uddybning af SAS-koder og deres betydning. Her indgår de tabeller og felter, der bliver brugt og dannet i forbindelse med beregningen af ghettokriterier.

Notatet forudsætter, at læseren har kendskab til SAS-programmering, formatdannelse og ghettokriterier.

Præcisering af opgørelse af hårde ghettoområder

KL henvendte sig til Transport- Bygnings og Boligministeriet omkring forståelsen af opgørelse af hårde ghettoområder og ghettokriterierne tilbage i november 2018, hvilket bl.a. handlede om, hvor lang tid kommune og boligorganisation reelt har til at skabe en positiv udvikling i boligområdet.

Læs henvendelsen her: 

  • PDF

    Brev til TRM om forståelse af seneste 4 år på ghettolisten

Svaret på henvendelsen om ghettoopgørelse fremgår her samt et notat om data og opgørelsesmetode m. tabel

Fra ghetto til hård ghetto

Odense Kommune henvendte sig til Trafik–, Bygge- og Boligstyrelsen i juli 2019 for en præcisering af hvornår data trækkes for ghettoer med henblik på opgørelse af hårde ghettoer. 

Læs styrelsens svar på spørgsmålene her: 

  • PDF

    Notat Ghettokriterier Spørgsmål fra Odense Kommune.pdf

Odense Kommune præciserede forståelsen af notatet i nedenstående citat, hvilket blev bekræftet af Trafik–, Bygge- og Boligstyrelsen.

"For at være helt sikker på, at jeg har forstået datoerne i notatet korrekt, har jeg skrevet nedenstående svar ind i det oprindelige spørgsmål.

Hvor længe har vi (fra 1. juli 2019) til at påvirke de fire kriterier nedenfor i forhold til ghettolisten pr. 1. december 2020?  

  • Andele uden for arbejdsmarkedet: (svar:  6 måneder – svarende til resten af 2019)
  • Kriminalitet (svar:  6 måneder – svarende til resten af 2019)  
  • Kun grundskole (svar: 3 måneder – svarende til 30. september 2019)
  • Gennemsnitsindkomst (svar:  6 måneder – svarende til resten af 2019)  "

Præciseringer vedr. udviklingsplaner for hårde ghettoområder

I december 2018 henvender KL sig til Transport- Bygnings og Boligministeriet om præciseringer vedr. udviklingsplaner for hårde ghettoområder, læs korrespondancen her: 

  • PDF

    Anmodning om præciseringer vedr. udviklingsplaner for hårde ghettoområder

Præcisering af almenboliglovens afgrænsning af boligområder  - vedr. ghettokriterie minimum 1000 beboere

Københavns Kommune har i e-mail den 29. januar 2019 spurgt hvordan almenboliglovens § 61 a stk. 3 vedr. afgrænsning af boligområder i forhold til antallet af beboere skal forstås.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets svar på henvendelsen kan læses i nedenstående dokument, hvor der bl.a. står, at opgørelse af hvilke boligområder der opfylder almenboliglovens betingelser for at være henholdsvis et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde opgøres i januar måned hvert år. Listen offentliggøres d. 1. december samme år. Det betyder, at boligområder, som på opgørelsestidspunktet har færre end 1.000 beboere, ikke indgår i opgørelsen. 

Genhusning og udlejning

Hvilke muligheder har kommunen for at implementere strategien mod parallelsamfund?

Nedenstående afsnit giver svar på en række spørgsmål der er stillet til Transport- Bygnings- og Boligministeriet.

Genhusning af beboere i de hårde ghettoområder

I de hårde ghettoområder skal andelen af almene familieboliger nedbringes til 40 %. 

Redskaberne er nedrivning, fortætning, salg og ommærkning. Det betyder at genhusning af beboere kan boliger med blandede ejerformer bidrage til at sikre en mere blandet beboersammensætning. Hvor lang tid områderne er om at ”komme af ghettolisten” afhænger i høj grad af områdets beboerkarakteristika i dag.

Læs mere herom i Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens notat om genhusning her:

  • PDF

    Notat om nærmere belysning af genhusningen i de 16 hårde ghettoområder sept. 2018

Pres på den øvrige almene sektor

Genhusningen af beboerne vil i nogle kommuner skabe et pres på den øvrige almene sektor, blandt andet afhængigt af hvor stor en andel områderne udgør ift. kommunens samlede antal almene boliger.

Høje Taastrup-, Slagelse- og Kolding kommune står i denne problematik, idet de har den højeste andel af beboere i hårde ghettoområder ift. andelen af almene boliger i kommunen.

Læs de gældende regler for genhusning i dokumentet her:

  • PDF

    Notat om genhusning i Høje-Taastrup Kommune 15-03-2019

Kombineret udlejning 2018

I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør Transport-, Bygnings- og Boligministeren en liste over de almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes.

Kombineret udlejning kan anvendes i boligområder som består af:

  • fysisk sammenhængende almene boligafdelinger

  • mindst 1.000 beboere

  • mindst 40 pct. af beboerne (18 – 64 år) er uden for arbejdsmarkedet.

Hvis området har mindst 5.000 beboere, er det tilstrækkeligt, at mindst 30 pct. af beboerne er uden for arbejdsmarkedet

Den nye liste pr. 1. december 2018 omfatter 45 boligområder mod 41 områder sidste år. Der er 8 nye områder på listen, mens 4 områder er udgået i forhold til sidste år.

I dokumentet nedenfor fremgår listen.

  • Tabel 1 viser antal beboere og andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet i de enkelte områder.

  • Tabel 2 viser de områder, der er udgået af listen i forhold til sidste år.

  • Bilag 1 viser de almene boligafdelinger, der indgår i boligområderne på listen.

Spørgsmål om udlejnings- og anvisningskriterier december 2018

Københavns Kommune og Aarhus Kommune har rejst følgende spørgsmål om udlejnings- og anvisningskriterier d. 10. december 2018:

Københavns Kommune

Københavns Kommune spørger ministeriet om, det vil være lovligt at anvende de følgende kriterier i forbindelse med udmøntning af § 60, stk. 4.

Københavns Kommune ønsker at anvende 5 supplerende kriterier, som vil give fortrinsret til personer, som foruden at være i fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse også:

  1. Ikke inden for de seneste 2 år har været på offentlig forsørgelse (gælder per-soner mellem 18-64 år)

  2. Ikke inden for de seneste to er dømt for overtrædelse af straffeloven, våben-loven eller lov om euforiserende stoffer

  3. Har mere end grundskoleuddannelse (gælder for personer mellem 30-59 år)

  4. Har en gennemsnitlig bruttoindkomst på mindst 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst (gælder for personer mellem 15-64 år)

  5. Har mindst én forældre født i vestligt land og vestlig/dansk statsborgerskab

Aarhus Kommune

Aarhus Kommune spørger, hvilke muligheder kommunen har for at anvende ghettokriteriet - om andel ikke-vestlige beboere - ved brug af kommunal anvisning, udlejningsredskaber m.v.

  1. Kan en kommune f.eks. ”skele” til andel beboere med ikke-vestlig herkomst, når den kommunale anvisningsret udnyttes?

  2. Kommunen kan efter § 63 c i lov om almene boliger betale flyttehjælp til udvalgte grupper i udvalgte afdelinger for at stimulere fraflytningen af mindre ressourcestærke beboere i problemramte afdelinger. Kan den berettigede personkreds i den forbindelse være målrettet beboere af ikke-vestlig baggrund. F.eks. beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet og som samtidig har ikke-vestlig baggrund kan få flyttehjælp?"

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemgår de relevante udlejningskriterier i relation til spørgsmålene i dette dokument:

  • PDF

    Til implementeringsforum - Juridisk vurdering af udlejningskriterier

Udviklingsplaner og finansiering ift. nedbringelseskravet

Loven om almen bolig – udviklingsplan og dispensation

Loven om almene boliger er ændret per 27. november 2018. Der er kommet nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.

  • PDF

    Almen bolig Lov 1322 af 27.11.2018_udviklingsplan og dispensation

Salg af boliger med tab i hårde ghettoområder

Der kan være situationer, hvor salgspriserne ikke vil dække omkostningerne ved indfrielse af lån m.v. vedr. de pågældende boliger.

Landsbyggefonden har fået en ramme på op til 50 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 til at yde støtte til lån til finansiering af renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på at sælge boliger i boligafdelinger beliggende i et udsat boligområde, herunder hårde ghettoområder.

Boligorganisationen er dog som udgangspunkt via sin dispositionsfond nærmest til at afhjælpe det tab, som vil opstå i boligorganisationens afdeling.  Efter § 43, stk. 3, i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. anvendes dispositionsfondens midler til at sikre afdelingernes fortsatte beståen ved at medvirke til fysisk, økonomisk og social opretning af afdelingerne.

Boligorganisationen har mulighed for at søge om støtte til afhjælpning af økonomiske problemer i en boligafdeling hos såvel kommunalbestyrelsen som Landsbyggefonden.

Læs mere om vilkår og detaljer herom i nedenstående dokument.

  • PDF

    Notat om finansiering af salg af boliger med tab i hårde ghettoområder 29-01

Vejledning til udarbejdelse af en udviklingsplan og afgrænsning af Boligområder

Boligorganisationen og kommunen skal redegøre for, hvordan andelen af almene familieboliger i det pågældende boligområde vil være nedbragt til maksimalt 40 procent. inden 1. januar 2030.

Til arbejdet med udviklingsplanen er udarbejdet en skabelon med en række obligatoriske indholdspunkter, der skal anvendes og udfyldes i arbejdet med udviklingsplanen. Nævnte skabelon kan hentes som word dokument på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. I dokumentet nedenfor fremgår den indholdsmæssige del af en udviklingsplan og præsenterer de obligatoriske punkter, som planen skal indeholde for at kunne opnå godkendelse af transport-, bygnings- og boligministeren.

Herudover indeholder vejledningen en række nyttige opmærksomhedspunkter, som boligorganisationen og kommunen bør komme rundt om for at sikre en god proces omkring udarbejdelse og godkendelse af udviklingsplanen.

  • PDF

    Vejledning til udarbejdelse af udviklingsplan og afgrænsning af boligområder

Horsens Kommune henvendte sig til Transport og Boligministeriet vedr. formatet for ændringer i udviklingsplanerne

TBST skriver vedr. revidering af plan, at man gerne må rette direkte i den Udviklingsplan der er godkendt af ministeren – og sikre at ændringerne er markerede, så de nemt kan se dem, tage stilling til dem og herefter evt. godkende.

  • PDF

    Notat om den løbende opfølgning på godkendte udviklingsplaner

 

Indsendelse af udviklingsplan uden kommunalbestyrelsens beslutning

Der er mulighed for at indsende udviklingsplanen med forbehold for kommunalbestyrelsens beslutning, hvilket fremgår af bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoer.

Det er ikke muligt at justere udviklingsplanen i forbindelse med kommunalbestyrelsens endelige beslutning.

Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af den oprindeligt indsendte plan skal foreligge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inden for to måneder, og ellers vil der blive set bort fra den oprindeligt indsendte plan.

  • PDF

    Forbehold for godkendelse af kommunalbestyrelse

Landsbyggefondens midler

Transport-, Bygnings og boligministeriet peger på følgende principper for finansiering af en godkendt kommunal udviklingsplan:

  1. En godkendt kommunal udviklingsplan vil give mulighed for at søge om midler til renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer og nedrivning fra Landsbyggefonden
  2. Landsbyggefonden kan kun yde støtte til almene boligafdelinger
  3. Landsbyggefonden kan ikke yde støtte til kommunen
  4. I det omfang en godkendt kommunal udviklingsplan eller dele heraf medfører tab, kan dette ikke dækkes af Landsbyggefonden, da det er kommunalbestyrelsen, der skal yde erstatning herfor

Læs mere herom i nedenstående dokument

  • PDF

    Anvendelse af Landsbyggefondens midler

Øvrige dokumenter

I nedenstående dokument er økonomi- og indenrigsministeriets første parallelsamfundsredegørelse over udviklingen i implementeringen af strategien.