Beredskab, Havne og Trafik

De kommunale beredskaber rykker ud, når der er brug for hjælp og en risiko for skader på personer, ejendom og/eller miljø ved ulykker og katastrofer.
Udover de daglige hændelser som f.eks. brand og færdselsuheld betyder det også, at der sættes ind ved større klimahændelser som oversvømmelse eller storm etc.

 De kommunale beredskaber er tæt på borgerne og står for over 98 pct. af de samlede indsatser i Danmark.

Det kommunale beredskab er organiseret enten i fælleskommunale selskaber hvor flere kommuner på tværs af kommunegrænserne løser opgaven i fællesskab eller for et mindre antal kommuner i egne kommunale redningsberedskaber. Der er i alt 24 kommunale beredskabsenheder pt.

Oversigt over de danske beredskabsenheder 

I nedenstående dokument kan du få mere dybdegående overblik over de kommunale beredskabsenheder. 

 I september 2021 nummeret af magasinet Teknik & Miljø sætter KL direktør Laila Kildesgaard fokus på robustheden i beredskabet og det danske beredskabs krisehåndtering af COVID-19: Den kommunale krisehåndtering bestod COVID-19, og har sikret effektuering af de nationale retningslinjer, ikke mindst fordi kommunerne har sikret fortsat drift ved handling og omstilling. 

Artiklen kan fastslå, at en af forudsætningerne for robustheden i beredskabet er det tværgående samarbejde. KL konstaterer, at der snart er 31 kommunale/fælleskommunale redningsberedskaber. Det styrker formentlig kun behovet for tværgående samarbejde fremadrettet. 

 Læs artiklen her: 

Formand for KLs Miljø- og Forsyningsudvalg Jacob Bjerregaard glæder sig over, at kommunerne har et robust redningsberedskab. Men selv et robust beredskab kan blive bedre. KL har derfor ønsker både til flere øvelser, bedre datakvalitet, mere analyse og samarbejde. Artiklen er bragt i Teknik og Miljø, april 2020.

Læs artiklen her:

De mange aktive kommunalt ejede erhvervshavne sikrer forsyning og mobilitet overalt i landet.

Erhvervshavnene er omdrejningspunkt for mange erhvervsaktiviteter og spiller en rolle for den omkringliggende økonomi.

Havne er en vigtig del af kommunernes erhvervsmæssige udvikling,  men også et vigtigt element i byudviklingen.

Det kommunale ejerskab og involvering er garant for en langsigtet planlægning og investering.

Yderligere information

Færger

I KL's udspil om en styrket lokal indsats for at fremme CO2-reduktionen i kommunerne fra januar 2020, foreslog KL som én ud af 48 konkrete anbefalinger, at der etableres en statslig investeringsstøtte til nye klimavenlige færger, når ældre færger skal udfases. I to politiske aftaler fra forsommeren afsættes nu i alt 285 mio. kr. til grøn omstilling af færgerne, hvilket kan bidrage til at nedsætte kommunens klimaaftryk. 
Kontorchef i Center for Klima og Erhverv, KL, Sara Røpke og chefkonsulent Nete Herskind, KL, skriver i denne artikel fra Teknik & Miljø hvordan den politiske aftale kan være med til at sikre mere bæredygtig kommunal færgedrift. 

Færger er livlinien til de danske småøer. En række kommuner er organiseret i Færgesekretariatet, der arbejder for at fremme sikker, effektiv og klimavenlig færgedrift på de kommunale færger. Sekretariatschef Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet og chefkonsulent Nete Herskind, KL, skriver i denne artikel fra Teknik og Miljø, april 2020 om sekretariatets arbejde og samarbejdet mellem organisationerne.

Veje er afgørende for velfærd

De kommunale veje, cykelstier og fortove er afgørende for velfærd i Danmark. Vedligeholdelse, drift og nyanlæg er store poster på de kommunale budgetter. Derfor er der også fokus på, hvordan kommuner kan udvikle og effektivisere opgaverne.

Nøgletal på vejområdet

47 kommuner har tilsluttet sig "Nøgletal på vejområdet", og indberetter præcist definerede regnskabstal til en fælles database. Disse nøgletal har dannet grundlaget for KL's analyse, "Vejkatalog – Effektivisering af den kommunale drift"

Eksempler fra andre kommuner

Rapporten indeholder desuden gode eksempler fra kommuner, og en hjælp til udbud af opgaverne. Du kan læse rapporten her:

Analytisk oversigt over egen drift

Modellen skal fungere som værktøj for vejchefer, der kan skabe oversigt over hvordan pengene bruges. Derudover kan det bidrage til udvikling af effektivitet og kvalitet i egen afdeling.

En anden styrke ved nøgletal på vejområdet er, at data er defineret og udvalgt, så sammenligning med andre kommuner kan gøres mere entydigt og enkelt.

At udvælge og definere nøgletal målrettet vejchefernes arbejde er en vanskelig øvelse. Definitioner skal afgrænses og beskrives, ønsker til tal er mange, men det skal også være overkommeligt at finde og indtaste tal og oplysninger. 

Men ét er tal opgjort i kr. og kr/enhed, noget andet er serviceniveauet på opgaverne – hvor tit slås græsset, antal fejning/år i by og på land, antal udkald til saltning osv. er også oplysninger, vi beder om i den digitale indberetning. Det er meget vigtige oplysninger, som skal gøre det mere enkelt at sammenligne sig med andre.

Personaleudgifter i administration af veje og nyanlæg er foreløbig fravalgt i nøgletallene.  

Oversigt og definitioner over nøgletal på vejområdet finder du i dokumenterne nederst på siden. 

To arbejdsdage er alt det kræver 

To kommuner har testet den nye digitale indberetning og skønner, at tal og oplysninger kan findes og indberettes inden for to arbejdsdage.

Oplysninger om deltagelse

For deltagerbetalingen får kommunen:

• Unik adgangsnøgle til egen kommune, som kan deles mellem de, der taster og bruger nøgletallene.
• Et nyudviklet digitalt registreringsskema, til indberetning af fakta om kommunens vejforhold
• Udgifter på de 10 nøgletal og underliggende 36 nøgletal
• Oplysninger om organisering
• Eventuelt samarbejde med andre kommuner om hvilke kontraktformer kommunen anvender
• Felter til registrering af oplysninger om serviceniveau
• Benchmarkinganalyser. Se nogle af mulighederne i vedlagte Intro til nye deltagere,
• Mulighed for at deltage i yderligere undersøgelse

Vej- og Trafikchef Flemming Frøsig Christensen, Silkeborg Kommune, udtrykker det sådan:

"Med de her (nøgle-)tal har vi et bedre grundlag for at tage den politiske diskussion. Jeg hører også fra mine politikere om forhold og udgifter i andre kommuner. Så kan vi tage diskussionen om serviceniveau på et bedre grundlag. Vi kan blive fagligt dygtigere, vi kan undre os over hinanden".

For yderligere oplysninger kontakt:

Programchef Jane Møller Pedersen, M: 3370 3836, email: jmp@kl.dk 

Vejdirektoratet stoppede i februar 2012 arbejdet med at koordinere den lokale trafiksikkerhed mellem kommuner, vejdirektorat og politi.

Dette har skabt et alvorligt tomrum for trafiksikkerheden og flere finder nu sammen i lokale organiseringer.

Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne

I 2012 lavede KL med hjælp fra Københavns Kommune en undersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne.

Formålet var at se i hvor stort omfang kommunerne havde fulgt anbefalingerne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Mod nye mål 2007-2012.

Undersøgelsen viste, at kommunerne arbejder aktivt for at forbedre trafiksikkerheden og nå de mål, som de har vedtaget at følge.

Kort viser undersøgelsens resultater at:

• 77 kommuner har en trafiksikkerhedsplan
• 63 kommuner har eller deltager i et lokalt trafiksikkerhedsudvalg
• 84 kommuner arbejder aktivt for at fremme trafiksikkerheden i skolerne

Der er dog en række nyere tiltag, som endnu ikke er forankret i kommunerne:

• Kun få kommuner er i dialog med virksomheder om trafiksikkerhed 
• Kommunerne bruger i høj grad trafiksikkerhedsrevision hvorimod trafiksikkerhedsinspektion ikke er slået igennem.

Kommunerne benytter sig i høj grad af de værktøj og anbefalinger der kommer fra nationalt niveau:

• Kommunerne benytter sig af uheldsdata når de planlægger og prioriterer deres trafiksikkerhedsarbejde og er således afhængige af pålidelige data – der er et stort potentiale i skadestuedata
• Det politiske fokus på trafiksikkerhed øges når kommunerne har mulighed for at søge støtte til trafiksikkerhedsarbejdet fra statslige puljer

Se resultatet af undersøgelsen i dette dokument