Beredskab, Havne og Trafik

Det kommunale beredskab er tryghed tæt på borgerne.

De kommunale beredskaber rykker ud, når der er akut brug for hjælp og en risiko for skader på personer, ejendom og/eller miljø ved ulykker og katastrofer. Det er de dagligdagshændelser som f.eks. brand og færdselsuheld. Men det er også ved større hændelser som fx voldsomt vejr, der giver væltede træer og oversvømmelser. Målet er både at sikre liv og værdier.

De kommunale beredskaber står for over 98 pct. af de operative indsatser i Danmark. Hvis der er længerevarende hændelser eller flere samtidige i et område, samarbejde de kommunale beredskaber og de samarbejder da også med Beredskabsstyrelsen.

Det kommunale beredskab er organiseret enten i fælleskommunale selskaber, hvor flere kommuner på tværs af kommunegrænserne løser opgaven i fællesskab eller kommunen har eget kommunalt redningsberedskaber. Der er i alt 32 kommunale beredskabsenheder med i alt 285 stationer fordelt over hele landet.

Oversigt over de danske beredskabsenheder 

 
I nedenstående dokument kan du få mere dybdegående overblik over de kommunale beredskabsenheder. 

Beredskaberne spillede en aktiv rolle i krisehåndteringen af COVID-19. Kommunerne sikrede effektuering af de nationale retningslinjer, ikke mindst fordi kommunerne har sikret fortsat drift ved handling og omstilling. Men det er også nødvendigt med tværgående samarbejde både i kommunerne og mellem de kommunale redningsberedskaber. Det kan du læse mere om i denne artikel fra september 2021, der har været bragt i Teknik & Miljø.  

 Læs artiklen her: 

Det kommunale beredskab er robust. Men for at blive endnu bedre og tilpasse beredksbaenre de nye arbejdsbetingelser, ønskede KL sig  flere øvelser, bedre datakvalitet, mere analyse og samarbejde. Artiklen er bragt i Teknik og Miljø, april 2020.

Læs artiklen her: 

Havne

Havnene spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Der er en lang række energiaktiviteteri havnene ligesom forsyningsleddet mellem land og vand spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og den erhvervsmæssige udvikling.

Erhvervshavnene er også omdrejningspunkt for mange andre erhvervsaktiviteter og spiller en rolle for den omkringliggende økonomi. Havne er derfor en vigtig del af kommunernes erhvervsmæssige udvikling, men også et vigtigt element i byudviklingen, hvor der udvikles på bynære havnearealer.

Erhvervs-, forsynings-, og udviklingsmæssigt spiller de danske erhvervshavne en vigtig rolle. Det kommunale ejerskab og involvering er naturlig og nødvendig i forhold til den langsigtede planlægning og de meget store investeringer, der er lagt i de danske erhvervshavne.  

Færger

Danmark hænger sammen med broer og færger. Danmarks kystlinje er i alt næsten 8.600 km lang og øriget Danmark har en lang række beboede øer. Det er et ønske, at det skal være muligt at bo på en række af disse øer. Mobilitet og sammenhæng forudsætter derfor færgedrift. Der er i alt 66 færger i almindelig indenrigsdrift i Danmark. De besejler tilsammen i alt 50 forskellige ruter både til øerne men også som genvejsfærger. En stor del af dem er ejet af kommunerne.

I KL's udspil om en styrket lokal indsats for at fremme CO2-reduktionen i kommunerne fra januar 2020, foreslog KL som én ud af 48 konkrete anbefalinger, at der etableres en statslig investeringsstøtte til nye klimavenlige færger, når ældre færger skal udfases.

I to politiske aftaler fra 2021 afsatte Folketinget i alt 285 mio. kr. til grøn omstilling af færgerne. Det kan bidrage til at nedsætte kommunens klimaaftryk. 
Kontorchef i Center for Klima og Erhverv, KL, Sara Røpke og chefkonsulent Nete Herskind, KL, skriver i denne artikel fra Teknik & Miljø, hvordan den politiske aftale kan være med til at sikre mere bæredygtig kommunal færgedrift. 

KL samarbejder med Færgesekretariatet, hvor en række færgekommuner er organiseret, for at fremme sikker, effektiv og klimavenlig kommunal færgedrift.  Se denne artikel fra Teknik og Miljø, april 2020 om sekretariatets arbejde og samarbejdet mellem organisationerne.

Veje er afgørende for velfærd

De kommunale veje, cykelstier og fortove er afgørende for velfærd i Danmark. Vedligeholdelse, drift og nyanlæg er store poster på de kommunale budgetter. Derfor er der også fokus på, hvordan kommuner kan udvikle og effektivisere opgaverne.

Nøgletal på vejområdet

47 kommuner har tilsluttet sig "Nøgletal på vejområdet", og indberetter præcist definerede regnskabstal til en fælles database. Disse nøgletal har dannet grundlaget for KL's analyse, "Vejkatalog – Effektivisering af den kommunale drift"

Eksempler fra andre kommuner

Rapporten indeholder desuden gode eksempler fra kommuner, og en hjælp til udbud af opgaverne. Du kan læse rapporten her:

Analytisk oversigt over egen drift

Modellen skal fungere som værktøj for vejchefer, der kan skabe oversigt over hvordan pengene bruges. Derudover kan det bidrage til udvikling af effektivitet og kvalitet i egen afdeling.

En anden styrke ved nøgletal på vejområdet er, at data er defineret og udvalgt, så sammenligning med andre kommuner kan gøres mere entydigt og enkelt.

At udvælge og definere nøgletal målrettet vejchefernes arbejde er en vanskelig øvelse. Definitioner skal afgrænses og beskrives, ønsker til tal er mange, men det skal også være overkommeligt at finde og indtaste tal og oplysninger. 

Men ét er tal opgjort i kr. og kr/enhed, noget andet er serviceniveauet på opgaverne – hvor tit slås græsset, antal fejning/år i by og på land, antal udkald til saltning osv. er også oplysninger, vi beder om i den digitale indberetning. Det er meget vigtige oplysninger, som skal gøre det mere enkelt at sammenligne sig med andre.

Personaleudgifter i administration af veje og nyanlæg er foreløbig fravalgt i nøgletallene.  

Oversigt og definitioner over nøgletal på vejområdet finder du i dokumenterne nederst på siden. 

To arbejdsdage er alt det kræver 

To kommuner har testet den nye digitale indberetning og skønner, at tal og oplysninger kan findes og indberettes inden for to arbejdsdage.

Oplysninger om deltagelse

For deltagerbetalingen får kommunen:

• Unik adgangsnøgle til egen kommune, som kan deles mellem de, der taster og bruger nøgletallene.
• Et nyudviklet digitalt registreringsskema, til indberetning af fakta om kommunens vejforhold
• Udgifter på de 10 nøgletal og underliggende 36 nøgletal
• Oplysninger om organisering
• Eventuelt samarbejde med andre kommuner om hvilke kontraktformer kommunen anvender
• Felter til registrering af oplysninger om serviceniveau
• Benchmarkinganalyser. Se nogle af mulighederne i vedlagte Intro til nye deltagere,
• Mulighed for at deltage i yderligere undersøgelse

Vej- og Trafikchef Flemming Frøsig Christensen, Silkeborg Kommune, udtrykker det sådan:

"Med de her (nøgle-)tal har vi et bedre grundlag for at tage den politiske diskussion. Jeg hører også fra mine politikere om forhold og udgifter i andre kommuner. Så kan vi tage diskussionen om serviceniveau på et bedre grundlag. Vi kan blive fagligt dygtigere, vi kan undre os over hinanden".

For yderligere oplysninger kontakt:

Programchef Jane Møller Pedersen, M: 3370 3836, email: jmp@kl.dk 

Vejdirektoratet stoppede i februar 2012 arbejdet med at koordinere den lokale trafiksikkerhed mellem kommuner, vejdirektorat og politi.

Dette har skabt et alvorligt tomrum for trafiksikkerheden og flere finder nu sammen i lokale organiseringer.

Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne

I 2012 lavede KL med hjælp fra Københavns Kommune en undersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne.

Formålet var at se i hvor stort omfang kommunerne havde fulgt anbefalingerne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Mod nye mål 2007-2012.

Undersøgelsen viste, at kommunerne arbejder aktivt for at forbedre trafiksikkerheden og nå de mål, som de har vedtaget at følge.

Kort viser undersøgelsens resultater at:

• 77 kommuner har en trafiksikkerhedsplan
• 63 kommuner har eller deltager i et lokalt trafiksikkerhedsudvalg
• 84 kommuner arbejder aktivt for at fremme trafiksikkerheden i skolerne

Der er dog en række nyere tiltag, som endnu ikke er forankret i kommunerne:

• Kun få kommuner er i dialog med virksomheder om trafiksikkerhed 
• Kommunerne bruger i høj grad trafiksikkerhedsrevision hvorimod trafiksikkerhedsinspektion ikke er slået igennem.

Kommunerne benytter sig i høj grad af de værktøj og anbefalinger der kommer fra nationalt niveau:

• Kommunerne benytter sig af uheldsdata når de planlægger og prioriterer deres trafiksikkerhedsarbejde og er således afhængige af pålidelige data – der er et stort potentiale i skadestuedata
• Det politiske fokus på trafiksikkerhed øges når kommunerne har mulighed for at søge støtte til trafiksikkerhedsarbejdet fra statslige puljer

Se resultatet af undersøgelsen i dette dokument