Bygningsdrift Databaseret energiledelse

Energiledelses-barometer 2022

Denne side præsenterer resultaterne fra KL's survey om energiledelse fra 2022 lavet i samarbejde med Transition.

Viden om kommunernes arbejde med energiledelse

 

KL har i 2021 udarbejdet et spørgeskema, der kortlagde arbejdet med databaseret energiledelse i 91 af landets kommuner. Spørgeskemaet er genudsendt i efteråret 2022, hvor 70 kommuner har besvaret. 28 kommuner har endnu ikke besvaret i 2022, men besvarede i 2021. Fordelingen af besvarelser fremgår af nedenstående kort.  

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen kan du læse her på siden. Hovedresultaterne er inddelt efter hovedelementerne i den internationale energiledelsesstandard, ISO 50001:  

  1. Energipolitik
  2. Planlægning
  3. Iværksættelse og drift
  4. Check og korriger
  5. Ledelsesevaluering

1. Energipolitik

Den kommunale ledelse skal forpligte sig til det løbende arbejde med databaseret energiledelse. Dette er med til at skabe et solidt fundament, der understøtter de øvrige delelementer. Der er forskellige energipolitiske forhold der kan være med til at understøtte arbejdet med databaseret energiledelse; en energipolitik, politiske vedtagne mål, strategi for energiledelse og allokerede økonomiske ressourcer.  

Halvdelen af kommunerne har mål om energiledelse i deres klimahandlingsplaner

49% af kommunerne har mål for energiledelse som en del af deres klimahandlingsplaner. Dog er der stadig over halvdelen af kommunerne, der enten ikke har mål (23%) eller hvor det ikke er tydeligt om de er konkrete eller ej (28 %).

To tredjedele har afsat penge til arbejdet med energiledelse

62 % af kommunerne har afsat økonomiske ressourcer specifikt til arbejdet med databaseret energiledelse. 38 % har ikke afsat specifikke økonomiske ressourcer.

Kommuner med mål om energiledelse er længere fremme

Den energipolitiske forankring er afgørende for det øvrige arbejde med databaseret energiledelse. Dette illustreres ved, at langt flere kommuner har en afsat økonomiske ressourcer (76 % overfor 47 %), opstillet en handlingsplan (79 % overfor 37 %) og evaluerer regelmæssigt (70 % overfor 41 %), hvis de har politisk vedtagne mål for arbejdet med databaseret energiledelse.

2. Planlægning

I planlægningen af arbejdet er det vigtigt at etablere et validt datagrundlag, der skaber overblik over kommunens el- vand- og varmeforbrug samt at planlægge hvordan der skal handles på baggrund af data. I denne proces kan der desuden være en række relevante supplerende datakilder, som kommunen kan prioritere at indsamle.

Næsten halvdelen af kommunerne indsamler timedata om varme- og vandforbrug

For at arbejde med databaseret energiledelse er det nødvendigt med data på kvarters- eller timebasis. Kommunerne er rigtig godt med på indsamling af eldata og 81 % af kommunerne har eldata på kvarters- eller timebasis for over halvdelen af deres bygninger. For varmedata er det dog kun knap halvdelen (46 %), der anvender data på kvarters- eller timebasis. Den mindst anvendte datakilde er dog vanddata, hvor kun 39 % af kommunerne anvender vanddata på kvarters- eller timebasis.

Kommuner med konkrete mål er længere med dataindsamling

Tekst om figuren. Så mange procent har...

Få anvender standarden for energiledelse

I arbejdet med databaseret energiledelse er der en række hjælperedskaber, som kan understøtte kommunens arbejde ift. at planlægge indsatsen. En af de vigtigst er handlingsplaner, som 56 % af kommunerne anvender. Dog er der kun 9 % der anvender energiledelsesstandarden ISO 50001, mens 27 % ikke anvender nogen hjælperedskaber.

Hvilke data prioriteres højest

Tekst om figuren. Så mange procent har... 

3. Iværksættelse og drift

Iværksættelse og drift handler om at allokere ressourcer i form af medarbejdere og at vælge og igangsætte brug af systemer for overvågning og styring af energiforbruget. Derfor er det både vigtigt at have nok medarbejdere til at løfte opgaven og inddrage de rette medarbejdere. Hertil kan et energistyringssystem understøtte indsatsen yderligere.

De fleste arbejder med energiledelse på deltid

For at kunne løfte opgaven med databaseret energiledelse, er det nødvendigt med tilstrækkelige medarbejderressourcer. Undersøgelsen viser, at 25 % har et energiteam dvs. mere end en medarbejder, der arbejder med databaseret energiledelse. 58 % sidder en enkelt medarbejder, som også har andre opgaver end databaseret energiledelse.

Serviceledere er de vigtigste for kommunerne at inddrage i arbejdet med energiledelse

Foruden et energiteam og energimedarbejdere, er det relevant at inddrage andre medarbejdere i den kommunale organisation. I spørgeskemaet er det tydeligt, at de medarbejdere, der prioriteres højest at inddrage, er de tekniske servicemedarbejdere, mens kommunens økonomikontor og indkøbsafdeling prioriteres lavest.

Langt de fleste har et IT-system til at styre energiforbruget i deres bygninger

Et EMS kan spille en vigtig rolle ift. at skabe overblik over den indsamle data, udarbejde analyser og identificere energibesparende potentialer. Hele 83 % af kommunerne har et eller flere EMS, mens 13 % ikke har et EMS.

Flest bruger IT-systemet til dataindsamling og analyser

Der er mange forskellige muligheder ved at anvende et EMS – både ift. at indsamle data og udarbejde dataanalyser. Dataindsamling og -analyser er også de to ting flest kommuner (hhv. 69 % og 67 %) anvender deres system til. Det færrest kommuner (41 %) anvender deres system til er validering af data og visualisering af data.

For få kommuner er tilfredse med deres IT-systemer til styring af energiforbruget i bygningerne

Selvom de fleste kommuner har et EMS, er det ikke alle, der er tilfredse med deres system. 42 % af kommunerne er ikke tilfredse med deres systemer, heraf 4 % der slet ikke er tilfredse.

For få kommuner understøttes af deres IT-systemer til styring af energiforbruget i bygningerne

Et EMS kan være et værktøj til at styre energiforbruget. Dette er tilfældet i ca. halvdelen af kommunerne, hvilket dog betyder at mere end halvdelen ikke anvender et EMS, der understøtter styring af energiforbruget.

De fleste bruger dagligt deres IT-systemer til styring af energiforbruget i bygningerne

De kommuner, der har et EMS, anvender det også, som en del af deres daglige eller ugentlige arbejde. 68 % af kommunerne bruger dagligt deres EMS og 17 % bruger det ugentligt.

4. Check og korriger

Det er vigtigt løbende at tjekke energiforbruget ved at måle, overvåge og følge op på afvigende forbrug. Udgangspunktet for dette er en valid baseline og herudover en række forskellige analyser, som kan være med til at identificere uhensigtsmæssigt forbrug og energibesparende potentialer.

Visualiseringer og rapporter er populært hos kommunerne

Særligt visualisering (61 %) og rapporter (60 %) er de analyseredskaber, som flest af kommunerne anvender. Benchlearning anvendes af 41 %, mens nøgletal er det analyseredskab færrest bruger med 34 % af kommunerne, der har svaret, at de udregner nøgletal.

Mange har opsat alarmer

Alarmer kan være med til at sikre, at der reageres rettidigt på uhensigtsmæssigt forbrug. Dette afspejles også i kommunernes besvarelser, hvor en stor andel har opsat alarmer på størstedelen af deres bygninger.

5. Ledelsesevaluering

For at sikre fremdrift og løbende opbakning, at det vigtigt at evaluere arbejdet med databaseret energiledelse på ledelsesniveau. Dette kan gøres gennem årlige evaluering og gennem løbende at inddrage ledelsen i analyseresultater. Samtidig kan dette systematiseres gennem en række værktøjer.

Over halvdelen justerer arbejdet ud fra løbende evalueringer

Det er vigtigt, at der løbende evalueres på indsatsen, så den kan tilpasses, der kan igangsættes nye indsatser og der følges op på effekter og mål. Over halvdelen (55 %) af kommunerne justerer deres arbejde løbende.

×

Log ind