Energiledelses-barometer 2022
Viden om kommunernes arbejde med energiledelse
KL har i efteråret 2022 udsendt et spørgeskema, der kortlægger kommunernes arbejde med databaseret energiledelse i 70 af landets kommuner. Spørgeskemaet er en genudsendelse af en undersøgelse fra efteråret 2021, hvor 91 kommuner svarede. Fordelingen af besvarelser begge år fremgår af nedenstående kort.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen kan du læse her på siden. Hovedresultaterne er inddelt efter hovedelementerne i den internationale energiledelsesstandard kaldet ISO 50001:
- Energipolitik
- Planlægning
- Iværksættelse og drift
- Check og korriger
- Ledelsesevaluering
1. Energipolitik
Ifølge energiledelsesstandarden skal den kommunale ledelse forpligte sig til det løbende arbejde med databaseret energiledelse. Dette er med til at skabe et solidt fundament, der understøtter alle delelementer i den samlede indsats. Der er forskellige energipolitiske forhold, som kan være med til at understøtte arbejdet med databaseret energiledelse; en energipolitik, politiske vedtagne mål, en strategi for energiledelse og allokerede økonomiske ressourcer.
Halvdelen af kommunerne har mål om energiledelse i deres klimahandlingsplaner
Ifølge KL's undersøgelse har 49% af kommunerne fastsat mål for energiledelse som en del af deres klimahandlingsplaner. Det er positivt, fordi energipolitik er et afgørende skridt i retning af en effektiv energiledelsesindsats. Dog er det stadig omkring halvdelen af kommunerne, som ikke angiver, at de har fastsat konkrete mål i deres klimaplaner. Det viser, at der er potentiale for et øget politisk fokus på de gavnlige effekter af databaseret energiledelse i kommunerne.
To tredjedele har afsat penge til arbejdet med energiledelse
Kommunerne har i højere grad afsat ressourcer til databaseret energiledelse sammenlignet med andelen af kommuner, som har fastsat konkrete mål om energiledelse i deres klimahandlingsplaner. Omkring 2 ud af 3 kommuner (62 %) har afsat økonomiske ressourcer specifikt til arbejdet med databaseret energiledelse, mens lidt over en tredjedel (38 %) ikke har afsat specifikke økonomiske ressourcer. Det kan betyde, at nogle kommuner har afsat budgetter til indsatsen i en politisk beslutning, som ligger ved siden af deres klimahandlingsplaner.
Kommuner med mål om energiledelse er længere fremme
Den energipolitiske forankring er afgørende for det øvrige arbejde med databaseret energiledelse. Dette illustreres ved, at kommuner med politisk vedtagne mål for arbejdet med databaseret energiledelse i deres klimahandlingsplaner i højere grad har afsat økonomiske ressourcer til (76 % overfor 47 %), opstillet en handlingsplan for (79 % overfor 37 %) og regelmæssigt evaluerer (70 % overfor 41 %) deres energiledelsesindsats.
2. Planlægning
I kommunens planlægning af arbejdet med databaseret energiledelse er det vigtigt at etablere et overblik over energiforbruget. Det skaber grundlaget for de indsatser, der skal foretages i kommunens bygninger for at lave strategiske besparelser på el-, varme- og vandforbruget. Derfor har KL afdækket, i hvor høj grad kommunerne anvender data om deres energiforbrug samt supplerende datakilder, der er relevante for at berige data om forbruget.
Næsten halvdelen af kommunerne indsamler timedata om varme- og vandforbrug
En effektiv indsats med databaseret energiledelse i kommunerne er afhængig af finkornede data. Ofte opnår kommunerne de bedste resultater med data på kvarters- eller timebasis. Ifølge KL's undersøgelse indsamler 81 pct. af kommunerne data om deres elforbrug på kvarters- eller timebasis for over halvdelen af deres bygninger. For varmedata gælder dette dog kun for 46 pct., mens det for vanddata er 39 pct.
Kommuner med konkrete mål er længere med dataindsamling
Konkrete mål om databaseret energiledelse i kommunernes klimahandlingsplaner har en gavnlig effekt på kommunens succes med at indsamle finkornede data om deres energiforbrug. Det kan ses ved, at næsten alle kommuner med konkrete politiske målsætninger indsamler data om elforbruget i en høj opløsning for over halvdelen af deres bygninger. Det gælder kun for lidt over halvdelen (58 %) af kommuner uden konkrete politiske mål om energiledelse. De samme mønstre gør sig gældende ved indsamling af data om varme- og vandforbruget.
Få anvender standarden for energiledelse
I arbejdet med databaseret energiledelse er der en række hjælperedskaber, som kan understøtte kommunens arbejde ift. at planlægge indsatsen. Én af de vigtigste er handlingsplaner, som 56 pct. af kommunerne anvender. Dog er der kun 9 pct., der anvender den internationale energiledelsesstandard ISO 50001, mens 27 pct. slet ikke anvender hjælperedskaber til at understøtte deres energiledelsesindsats. Dermed er der fortsat et potentiale for at dele erfaringer med nyttige hjælperedskaber kommunerne imellem. Det faciliterer KL i det kommunale netværk for databaseret energiledelse, hvor kommunerne har mulighed for at dele viden med hinanden.
3. Iværksættelse og drift
Iværksættelse og drift handler om at allokere ressourcer i form af medarbejdere og at vælge og igangsætte brug af systemer for overvågning og styring af energiforbruget. Derfor er det vigtigt for kommunen at have nok medarbejdere til at løfte opgaven og at inddrage de rette medarbejdere på tværs af organisationen. Hertil kan et energistyringssystem understøtte indsatsen.
De fleste arbejder med energiledelse på deltid
For at løfte opgaven med databaseret energiledelse er det nødvendigt for kommunen med tilstrækkelige medarbejderressourcer. Undersøgelsen viser, at en fjerdedel af kommunerne har etableret et energiteam til blandt andet at arbejde med databaseret energiledelse. For de fleste kommuner er det dog mere almindeligt, at én fuldtidsmedarbejder arbejder med energiledelse (13 %), eller at én medarbejder har det som en del af sine arbejdsopgaver (58 %).
Serviceledere er de vigtigste for kommunerne at inddrage i arbejdet med energiledelse
Foruden et energiteam og energimedarbejdere er det relevant for kommunen at inddrage andre medarbejdere i den kommunale organisation. I KL's undersøgelse er det tydeligt, at de tekniske servicemedarbejdere er vigtigst for kommunerne at inddrage. Kommunens økonomikontor og indkøbsafdeling prioriteres lavest af kommunalforvaltningen.
Langt de fleste har et IT-system til at styre energiforbruget i deres bygninger
Et Energy Management System (EMS) kan spille en vigtig rolle i forhold til at give kommunen et overblik over sit energiforbrug. De fleste systemer validerer de indsamlede data og kan udarbejde analyser og identificere energibesparende potentialer i kommunens bygninger. Hele 83 % af kommunerne har ét eller flere EMS'er, mens 13 % ikke har indkøbt et sådant system.
Flest bruger IT-systemet til dataindsamling og analyser
De fleste kommuner bruger deres EMS dataindsamling (69 %) og analyser om energiforbruget (67 %). Færrest kommuner anvender deres system til validering (41 %) og visualisering af data (41 %).
For få kommuner er tilfredse med deres EMS
Selvom de fleste kommuner har et EMS, er det ikke alle, der er tilfredse med deres system. Omkring 42 % af kommunerne er ikke tilfredse med deres nuværende systemer, mens 4 pct. angiver, at de slet ikke er tilfredse. Der er dermed et potentiale for flere kommuner i at afsøge markedet for andre leverandører. KL har lavet en guide til indkøb og brug af EMS til kommunerne, som kan findes ved at klikke her.
For få kommuner understøttes af deres EMS
Én af de vigtigste formål for kommunen ved at indkøbe et EMS er at styre energiforbruget i kommunens bygninger. Dog er det kun omkring halvdelen af kommunerne (48 %), som mener, at deres EMS understøtter kommunens indsats med at styre energiforbruget. Det er i tråd med, at adskillige kommuner ikke mener, at deres nuværende EMS opfylder kommunens behov på området.
De fleste bruger dagligt deres EMS
Selvom flere kommuner angiver, at deres EMS ikke i tilstrækkelig grad understøtter deres indsats med at styre energiforbruget, bruger omkring 2 ud af 3 kommuner (68 %) deres EMS hver dag. Det indikerer, at kommunerne bruger deres EMS hyppigt, men at de ikke nødvendigvis er tilfredse med dets funktioner.
4. Check og korriger
For at forstå effekten af de korrigerende tiltag ude i bygningerne skal kommunen løbende monitorere energiforbruget. Det gør kommunerne ved at måle, overvåge og følge op på afvigende forbrug. Udgangspunktet for dette er en valid baseline og herudover en række forskellige analyser, som kan være med til at identificere uhensigtsmæssigt forbrug og energibesparende potentialer.
Visualiseringer og rapporter er populært hos kommunerne
Særligt visualisering (61 %) og rapporter (60 %) er de analyseredskaber, som flest af kommunerne anvender til at samle op på deres indsatser. Benchlearning anvendes af 41 pct., mens nøgletal er det analyseredskab, som færrest bruger (34 %).
Mange har opsat alarmer
Alarmer kan være med til at sikre, at der reageres rettidigt på uhensigtsmæssigt forbrug i kommunen. Dette afspejles også i kommunernes besvarelser, hvor omkring halvdelen af kommunerne (47 %) har opsat alarmer på størstedelen af deres bygninger.
5. Ledelsesevaluering
For at sikre fremdrift og løbende opbakning til indsatsen med databaseret energiledelse i kommunen er det vigtigt at evaluere arbejdet på ledelsesniveau. Dette kan gøres gennem årlige evalueringer og gennem løbende inddragelse af ledelsen i analyseresultater.
Over halvdelen justerer arbejdet ud fra løbende evalueringer
Over halvdelen af kommunerne (55 %) justerer deres arbejde med energiledelse ud fra løbende evalueringer af arbejdet. Det er positivt, men det viser også, at der fortsat er et potentiale for en stor del af kommunerne for at justere arbejdet ud fra løbende evalueringer.