Bygningsdrift Databaseret energiledelse

Kunstig intelligens sparer energi i Hørsholm Kommune

Det er ikke mere end to år siden, at kommunen stod uden valide forbrugsdata. Men så besluttede kommunen at implementere Ento Labs; et system baseret på kunstig intelligens og opnåede en besparelse svarende til 14,3% af kommunens samlede årlige el-forbrug. Kommunen har efterfølgende udvidet indsatsen med indkøbet af systemet MinEnergi.

Undgå energispild med data om forbruget

Valide data om energi- og vandforbruget er essentielle, hvis man som Hørsholm Kommune ønsker at effektivisere og reducere forbruget. Det er ikke mere end to år siden, at Hørsholm kommune stod uden valide forbrugsdata. Men så besluttede kommunen at implementere Ento Labs; et system baseret på kunstig intelligens. Siden da har kommunen opnået en besparelse på 604.170 kWh svarende til 1.105.000 kr. og 115,700 Ton CO2. Det svarer til mere end 14,3% af kommunens samlede årlige el-forbrug. Desuden har kommunen netop udvidet indsatsen med indkøbet af systemet MinEnergi, som giver adgang til endnu mere detaljerede data. Hørsholm Kommune arbejder nu målrettet med energibesparelser – til gavn for både kommunens økonomi og klimaaftryk.

Valide data satte gang i energistyringen 

Da Dennis Mogensen blev ansat i Hørsholm Kommune for to år siden, var der stort potentiale for databaseret energiledelse. I kommunen indsamlede man ikke systematisk data om energiforbruget. Der var kun enkelte manuelle aflæsere, som stort set ikke blev brugt.

"Jeg tænkte, at noget af det første, jeg skulle, da jeg blev ansat i Hørsholm Kommune, var at få valide data. Det er sporbart, og man kan bruge det til at dokumentere sine indsatser", siger Dennis Mogensen.

Hvis man vil lave energiledelse baseret på data, er det effektivt at implementere et energistyringssystem (EMS). Det er typisk en dataplatform, der giver overblik over forbrugsdata, så man har mulighed for at analysere data. I Hørsholm Kommune anvender de nu to af sådanne systemer. Dennis Mogensen startede med at arbejde med databaseret energiledelse udelukkende i systemet Ento Labs. Systemet indhenter forbrugsdata fra hovedmålere på kommunens forsyningsværker. Herefter bliver data valideret af en kunstig intelligens på baggrund af 16 forskellige parametre – et parameter kan fx være vindstyrke, dag på ugen eller ændret aktivitet grundet Covid-19.

"Vi startede med el-forbrug – og det tog sådan set kun én dag", siger Dennis Mogensen.

Herefter brugte Dennis Mogensen og teamet 14 måneder på at få indhentet varme- og vanddata. Da de fik adgang, fandt de et kæmpe potentiale: "Vi fandt ud af, at der var 81% af vores bygninger, der betalte afkølingsgebyr – en afgift, man bliver pålagt, hvis man leverer sin fjernvarme for varmt tilbage til forsyningsselskabet". 

Find hurtigt de lavthængende frugter

Dennis kan til enhver tid gå ind i systemet og hente en rapport. Det kan være over det samlede årlige forbrug i kommunen eller over de opnåede besparelser i kWh, CO2 eller kr. Desuden kan han indhente rapporter fra specifikke bygninger; idrætsparken, rådhuset eller en specifik skole. Dennis har for eksempel oplevet, at han i systemet kunne se, at der var et usandsynligt højt varmeforbrug på en skole, og han tog herefter ud og snakkede med skolens serviceleder. Når skolen er besøgt, kan Dennis og teamet registrere det specifikke energitiltag og løbende holde øje med, om der sker den tilsigtede ændring i forbruget. 

Én af det helt store visioner med dataindsatsen var, at man skulle kunne vække mig kl. 3 om natten og spørge mig: ’Hvor meget CO2 har vi sparet i år?’ Det tal kan jeg få med det samme i det her program
Dennis Mogensen

Opnå flere detaljer med bimålere 

Kommunen har udvidet deres indsats ved at tilkøbe systemet MinEnergi. Dennis Mogensen fortæller, at Ento Labs kun indhenter data fra hovedmålere, mens MinEnergi supplerer med data fra bimålere. Det betyder, at Hørsholm kan få mere detaljerede forbrugsdata og dermed opnår en mere præcis indsigt i, hvor i ejendommen der er et forbrug over det normale.

Nu er kommunen ved at få monteret bimålere på konkrete lokaliteter, som måler specifikt på enten el-, vand- eller varmeforbrug. “På den måde, kan vi se, hvor energien specifikt flyder hen”, siger Dennis Mogensen, og fortsætter: “for eksempel, at en skoles sydfløj bruger mere varme end en skoles nordfløj. På den måde kan man også måle ejendommens bygninger med hinanden og se, hvilken del af en ejendom der skal fokuseres på”.

Inddrag serviceledere og skab bred forankring

Dennis Mogensen fortæller, at systemet tilbyder en simpel og pædagogisk brugerflade, der gør systemet særligt anvendeligt i samarbejdet med servicelederne. I systemet kan han fx se om en specifik opgave hos servicelederen har løst den forventelige udfordring, og servicelederen kan ligeledes vende retur med løsninger, bud på forbedring og status på igangsatte opgaver hos ham og energiteamet.

Desuden har de lavet et energiledelsesårshjul, der er med til at sikre, at servicelederne har tilbagevendende møder, hvor de får mulighed for at spare med hinanden. Som noget nyt, har Energiteamet intentioner om at facilitere møder pba. dataindsigter ude i de forskellige bygninger, hvor de mødes med serviceledere og sætter fokus på specifikke emner.

Det er vigtigt for Dennis Mogensen, at energisystemet og energiledelsesindsatsen ikke er personafhængig. Derfor dokumenterer han løbende sin indsats, så det er nemt at overlevere. “Så undgår vi, at investeringen bliver tabt på gulvet”, siger han.

Vil du vide mere om Hørsholm Kommunes erfaringer med databaseret energiledelse? Så er du velkommen til at kontakte Dennis Mogensen på dni@horsholm.dk

Hvis du vil høre mere om KL's arbejde i Projekt Databaseret Energiledelse kan du kontakte konsulent Isak Dyrløv Klindt på IDKL@kl.dk eller se resultaterne af projektets indledende undersøgelse af kommunernes energiledelse her.

×

Log ind