Bygningsdrift Databaseret energiledelse

Aktuelt fra projekt Databaseret Energiledelse

Herunder lægger KL nyt med relevans for projektet op løbende. Senest har KL og Energistyrelsen sammen med Transition udarbejdet handlingsplaner til kommunerne for at hjælpe dem videre med energiledelsesindsatsen.

Anbefalinger til energiledelse landede i kommunernes postkasse inden jul

KL, Energistyrelsen og Transition tilbyder kommuner konkrete anbefalinger til håndtering af klimahandlingsplaner ved brug af databaseret energiledelse. Den 15. december afholdt KL i samarbejde med Energistyrelsen og Transition et webinar om anbefalingerne, der er baseret på spørgeskemaer fra KL, som kortlægger 97 kommuners arbejde med databaseret energiledelse. Anbefalingerne landede i kommunernes postkasse kort inden jul 2022.

Læs mere om webinaret ved at klikke her.

Guide til Energy Management Systems

KL har sammen med en arbejdsgruppe lavet anbefalinger til kommunernes brug af Energy Management Systems (EMS). Systemet giver overblik over kommunernes energiforbrug og kan derfor blandt andet bruges som værktøj til at opdage og reducere energispild.

Kommunerne og KL ønsker med disse anbefalinger at understøtte en bedre anvendelse af EMS i kommunerne. Det sker som led i realiseringen af kommunernes ambitioner på klimaområdet, men er også nyttigt for kommunernes økonomi og Danmarks forsyningssikkerhed i den aktuelle energikrise.

  • PDF

    Undgå energispild - Seks anbefalinger til bedre brug af systemer til energiledelse.pdf

ESCO - en mulig vej til grønnere bygninger

KL har lavet en guide til én af de mulige veje til grønnere bygninger i kommunerne – nemlig ESCO-samarbejder. Guiden er skrevet på baggrund af erfaringer fra en arbejdsgruppe bestående af kommunale ejendoms- og klimachefer samt private ESCO-leverandører.

Formålet med guiden er at give konkrete forslag til, hvad en kommune bør overveje før et eventuelt ESCO-samarbejde. Forslagene dækker blandt andet spørgsmål om finansiering, udbudsform og evaluering af samarbejdets resultater, hvoraf særligt sidstnævnte har kostet mange ressourcer og været kilde til uenighed i samarbejdet.

  • PDF

    Hvad skal kommunen overveje før et ESCO-samarbejde

 

KL går ind i debatten om Bygningsdirektivet

Ifølge Birgit Hansen, formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, gør EU klimaet en bjørnetjeneste ved at fokusere enøjet på krav om renoveringer frem for at lade kommunerne vælge frit mellem de tiltag, der gør bygninger grønnere og sundere. Det kunne for eksempel være databaseret energiledelse.

Læs debatindlægget ved at klikke her.

Herunder kan du tilgå KL's holdningspapir om Energieffektiviseringsdirektivet (EED) og KL's specifikation af, hvilke data kommunerne har behov for adgang til for at udføre effektiv energiledelse i bygningerne.

  • PDF

    KL's holdningspapir vedr. EED, 22-2-22.pdf

  • PDF

    Dataspecifikation til energiledelse, 22-2-22.pdf

 

×

Log ind