Byggelov og sagsbehandling

Det er en del af regeringens og KL’s aftale om fælles servicemål fra 2015, at kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser skal kunne måles i ansøgningssystemet Byg og Miljø. Byg og Miljø er derfor blevet tilpasset aftalen om servicemål. Det er KOMBIT, der driver Byg og Miljø-portalen.

Byg og Miljø er en digital selvbetjeningsløsning, som anvendes af både borgere og virksomheder til ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser.

Hvordan sagsbehandlingstiden registreres i Byg og Miljø, kan du læse her:

Ansøgningstyper og servicemålskategorier

Med opdateringen af bygningsreglementet i 2018 fulgte en tilpasning af Byg og Miljø, hvor ansøgningstyperne blev ændret. I den forbindelse opstod en række spørgsmål i forbindelse med logning og registrering af sager, som KL har samlet i dokumentet nedenfor. Der er forskellige typer af servicemålskategorier alt efter sagstyperne. Kategorierne og aktiviteterne koblet til servicemålsaftalen kan ses af det andet dokument herunder. Af dokumentet fremgår fortsat koblingen til bygningsreglementet fra 2015 (BR15), som er gældende for sager ansøgt derefter.

Regeringen og KL indgik i december 2015 en aftale om fælles servicemål. Aftalen satte konkrete mål for kommunernes sagsbehandlingstid på miljøgodkendelser, byggesager, og husdyrgodkendelser. Siden aftalen blev indgået er et nyt bygningsreglement trådt i kraft. Bygningsreglementet fra 2018 (BR18) indeholder en ny rollefordeling, som servicemålene ikke tager højde for. Det er vigtigt at vide, når man sammenligner sagsbehandlingstiderne med servicemålene.

Kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser måles i IT-systemet Byg og Miljø, og sagsbehandlingstider for husdyrgodkendelser måles i IT-systemet husdyrgodkendelse.dk.

Læs mere om aftalen i disse dokumenter:  

Tallene for kommunernes sagsbehandlingstider på bygge- og miljøområdet kan hentes nedenfor

Statistikken viser andelen af sager, der opfylder servicemålet. Det fortæller, hvor stor en del af sagerne, som ansøgerne kan forvente ligger inden for aftalen. Der er også et tal for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, som er mere usikkert at bruge, fordi enkeltsager med lang sagsbehandlingstid kan trække gennemsnittet op.

Kommunerne har forskellig geografi, bebyggelsestæthed og bygningstyper. Derfor kan sagsbehandlingstiderne umiddelbart ikke sammenlignes direkte på tværs af kommuner.

Sagsbehandlingstiden er et udtryk for tiden, der går fra en sag registreres som ”fuldt oplyst” i kommunen til ansøgeren står med en afgørelse. Noget tid trækkes fra sagsbehandlingstiden, fx hvis kommunen venter på dokumentation i lang tid. Sagsbehandlingstiden er altså ikke et udtryk for den tid, som ansøgeren oplever fra start til slut, og er heller ikke et udtryk for den kvalitet af sagsbehandlingen, som ansøgeren oplever. Nogle byggesager kan have politisk interesse og skal fremlægges for byrådet. Andre sager er helt undtaget for servicemål. Kommunerne bruger også tid på andre sager, som godkendelser af arrangementer, midlertidige overnatninger, lovliggørelsessager og stikprøvesager.

Kommunerne bruger også meget tid på dialog om bygningsreglementet, som er meget komplekst for især mindre byggeri. Her ønsker kommunerne at hjælpe borgerne, men god dialog tager tid, og kommer til udtryk som længere sagsbehandlingstid.

Rambøll Management Consulting har i 2018 evalueret virksomhedernes serviceoplevelse og kommunernes overholdelse af de aftalte sagsbehandlingstider på byggetilladelses-, miljøgodkendelses- og husdyrgodkendelsesområdet for KL, Miljøstyrelsen og den daværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse. 

Evalueringen viser, at servicemålsaftalen har haft en positiv effekt for sagsbehandlingstidernes længde, men også at det er svært at adskille denne effekt fra andre kommunale tiltag. Aktørerne på området vurderer, at servicemålsaftalen har betydet et større ledelsesmæssigt fokus i kommunerne, og at den formodentlig har medvirket til at reducere sagsbehandlingstiden i nogle kommuner. Der er link til evalueringen nedenfor. Evalueringen blev lavet samtidigt med, at et nyt bygningsreglement for 2018 (BR18) trådte i kraft, og effekterne af den nye lovgivning er altså ikke blevet evalueret.

Kommunerne arbejder løbende med at øge serviceoplevelsen for borgere og virksomheder. 

KL understøtter kommunernes arbejde. Sammen med 11 kommuner og Andersen & Partners Management Consulting har KL identificeret de forskellige typer af servicebehov, kommunerne møder i kontakten med borgere og virksomheder, og formuleret en række tips og tricks til at målrette kommunens sagsbehandling til de forskellige servicebehov. 

Målet er, at kommunerne ved hjælp af sagstyperne kan styrke serviceoplevelsen og reducere sagsbehandlingstiden. Sagstyperne samt tips & tricks er præsenteret i pixi-bogen "Nu til sagen". Den kan downloades på denne side sammen med en drejebog til implementering og tilhørende vejledninger, præsentationer, hjælpeskemaer mv.