Byggelov og sagsbehandling
Kommuner på tværs af landet er optaget af at sikre lokal udvikling, fremdrift og vækst. Samtidig er det afgørende at kunne imødekomme erhvervslivets og private borgeres virkelyst og opkvalificering af bygningsmassen. Derfor er der kommunalpolitisk fokus på at sikre et velfungerende regelgrundlag for byggeriet og korte sagsbehandlingstider.
Byggelovens udspecificerede krav og standarder er samlet i bygningsreglementet. Ændringen af bygningsreglementet i 2018 indebar, at den tekniske byggesagsbehandling af fx brandsikkerhed og konstruktioner blev flyttet fra kommunerne og lagt ud til private rådgivere i en certificeringsordning. Derudover blev strukturen for kontrol og dokumentation justeret, så der er en række krav, som først skal dokumenteres, når bygningen står færdig.
KL arbejder for, at de løbende ændringer af bygningsreglementet, herunder også certificeringsordningen, gør byggereglerne lettere at administrere for byggemyndigheden og mulige at forstå og efterleve for ansøgere.
Find KL's høringssvar på bygningsområdet via linket herunder.
Link
KL's høringssvar om byggeri og energi
Byg og Miljø - et ansøgningssystem
Det er en del af regeringens og KL’s aftale om fælles servicemål fra 2015, at kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser skal kunne måles i ansøgningssystemet Byg og Miljø. Byg og Miljø er derfor blevet tilpasset aftalen om servicemål. Det er KOMBIT, der driver Byg og Miljø-portalen.
Byg og Miljø er en digital selvbetjeningsløsning, som anvendes af både borgere og virksomheder til ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser.
Link
Gå til hjemmesiden for Byg og Miljø her
Hvordan sagsbehandlingstiden registreres i Byg og Miljø, kan du læse her:
Link
Gå til vejledning til Byg og Miljø her
Ansøgningstyper og servicemålskategorier
Med opdateringen af bygningsreglementet i 2018 fulgte en tilpasning af Byg og Miljø, hvor ansøgningstyperne blev ændret. I den forbindelse opstod en række spørgsmål i forbindelse med logning og registrering af sager, som KL har samlet i dokumentet nedenfor. Der er forskellige typer af servicemålskategorier alt efter sagstyperne. Kategorierne og aktiviteterne koblet til servicemålsaftalen kan ses af det andet dokument herunder. Af dokumentet fremgår fortsat koblingen til bygningsreglementet fra 2015 (BR15), som er gældende for sager ansøgt derefter.
Fælles mål for sagsbehandlingstider og godkendelser
Regeringen og KL indgik i december 2015 en aftale om fælles servicemål. Aftalen satte konkrete mål for kommunernes sagsbehandlingstid på miljøgodkendelser, byggesager, og husdyrgodkendelser. Siden aftalen blev indgået er et nyt bygningsreglement trådt i kraft. Bygningsreglementet fra 2018 (BR18) indeholder en ny rollefordeling, som servicemålene ikke tager højde for. Det er vigtigt at vide, når man sammenligner sagsbehandlingstiderne med servicemålene.
Fakta om aftalen om servicemål
Miljøgodkendelse af virksomheder: 130 dage for mindre miljøbelastende virksomheder og 200 dage for store og komplekse virksomheder.
Miljøgodkendelse af husdyrbrug: For de mindre og mellemstore landbrug fastsættes et servicemål på hhv. 110 og 155 dage. For større landbrug fastsættes et servicemål på 180 dage, mens servicemålet for arealsager fastsættes til 160 dage. Servicemålet på 180 dage udgør et loft for alle typer af husdyrbrug.
Godkendelse af byggesager: 40 dage for mindre kompliceret byggeri og 50-60 dage for mere kompliceret byggeri.
Kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser måles i IT-systemet Byg og Miljø, og sagsbehandlingstider for husdyrgodkendelser måles i IT-systemet husdyrgodkendelse.dk.
Læs mere om aftalen i disse dokumenter:
Servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser
Tallene for kommunernes sagsbehandlingstider på bygge- og miljøområdet kan hentes nedenfor
Statistikken viser andelen af sager, der opfylder servicemålet. Det fortæller, hvor stor en del af sagerne, som ansøgerne kan forvente ligger inden for aftalen. Der er også et tal for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, som er mere usikkert at bruge, fordi enkeltsager med lang sagsbehandlingstid kan trække gennemsnittet op.
Kommunerne har forskellig geografi, bebyggelsestæthed og bygningstyper. Derfor kan sagsbehandlingstiderne umiddelbart ikke sammenlignes direkte på tværs af kommuner.
Sagsbehandlingstiden er et udtryk for tiden, der går fra en sag registreres som ”fuldt oplyst” i kommunen til ansøgeren står med en afgørelse. Noget tid trækkes fra sagsbehandlingstiden, fx hvis kommunen venter på dokumentation i lang tid. Sagsbehandlingstiden er altså ikke et udtryk for den tid, som ansøgeren oplever fra start til slut, og er heller ikke et udtryk for den kvalitet af sagsbehandlingen, som ansøgeren oplever. Nogle byggesager kan have politisk interesse og skal fremlægges for byrådet. Andre sager er helt undtaget for servicemål. Kommunerne bruger også tid på andre sager, som godkendelser af arrangementer, midlertidige overnatninger, lovliggørelsessager og stikprøvesager.
Kommunerne bruger også meget tid på dialog om bygningsreglementet, som er meget komplekst for især mindre byggeri. Her ønsker kommunerne at hjælpe borgerne, men god dialog tager tid, og kommer til udtryk som længere sagsbehandlingstid.
Evaluering af servicemål
Rambøll Management Consulting har i 2018 evalueret virksomhedernes serviceoplevelse og kommunernes overholdelse af de aftalte sagsbehandlingstider på byggetilladelses-, miljøgodkendelses- og husdyrgodkendelsesområdet for KL, Miljøstyrelsen og den daværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse.
Evalueringen viser, at servicemålsaftalen har haft en positiv effekt for sagsbehandlingstidernes længde, men også at det er svært at adskille denne effekt fra andre kommunale tiltag. Aktørerne på området vurderer, at servicemålsaftalen har betydet et større ledelsesmæssigt fokus i kommunerne, og at den formodentlig har medvirket til at reducere sagsbehandlingstiden i nogle kommuner. Der er link til evalueringen nedenfor. Evalueringen blev lavet samtidigt med, at et nyt bygningsreglement for 2018 (BR18) trådte i kraft, og effekterne af den nye lovgivning er altså ikke blevet evalueret.
Sagstyper i Teknik og miljø
Kommunerne arbejder løbende med at øge serviceoplevelsen for borgere og virksomheder.
KL understøtter kommunernes arbejde. Sammen med 11 kommuner og Andersen & Partners Management Consulting har KL identificeret de forskellige typer af servicebehov, kommunerne møder i kontakten med borgere og virksomheder, og formuleret en række tips og tricks til at målrette kommunens sagsbehandling til de forskellige servicebehov.
Målet er, at kommunerne ved hjælp af sagstyperne kan styrke serviceoplevelsen og reducere sagsbehandlingstiden. Sagstyperne samt tips & tricks er præsenteret i pixi-bogen "Nu til sagen". Den kan downloades på denne side sammen med en drejebog til implementering og tilhørende vejledninger, præsentationer, hjælpeskemaer mv.