Gode råd før du går i gang

Data - en nødvendig byggeklods

Tilgængeligheden af data er en væsentlig forudsætning for at kunne arbejde med boligsocial monitorering. Kommunerne har adgang til en række lokale og fælleskommunale data. Ved at geokode de relevante data i kommunens geografiske informationssystem (GIS) kan kommunerne producere overskuelig og valid ledelsesinformation, som kan understøtte det strategiske arbejde med udsatte by- og boligområder.

​Staten og Landsbyggefonden ligger inde med en masse data om landets almene boligområder. Se her: Beboerdata - Landsbyggefonden (lbf.dk). Så hvorfor skal kommunerne også finde sociale data frem?

​​Landsbyggefonden og staten monitorerer alene på den almene boligsektor. Kommunerne har brug for også at kunne følge udviklingen i andre boligformer end de almene boliger. 

Dertil kommer, at staten og Landsbyggefonden anvender data fra Danmarks Statistik som primær datakilde. Det betyder, at deres data er aggregerede og er tidsforskudt, hvilket forhindre kommunerne i at kunne følge udviklingen i boligområderne løbende. 

Kommunernes egne data dækker alle kommunens boligområder og opdateres løbende og kan således nuancere og supplerer de data, som staten præsenterer via ghettolisterne. 

Egne data som grundlag for boligsocial monitorering - og i en bredere forstand bystrategisk planlægning

Det er kompleks at få overblik over de data, som er tilgængelige for kommunerne ifm. analyser og digitale løsninger til boligsocial monitorering og bystrategisk planlægning. Oversigten herunder kan forhåbentligt være med til at skabe klarhed over tilgængelige data. Efter oversigten findes et dokument med metadatabeskrivelse, der kan udfolde og nuancere fordele og ulemper ved de konkrete datakilder.

Åbne grunddata

Grunddataprogrammet er implementeret og er for alvor kommet i drift henover sommeren 2019. Det betyder, at en række offentlige og frie data nu er tilgængelige på Datafordeleren. Konkret kan der hentes data om personer, virksomheder, ejendomme, klima og vand, adresse og grundlæggende kort til brug for diverse analyser. Læs mere her Datafordeler.dk | Datafordeler. 

Data fra fagsystemer

Desværre rummer mange fagsystemer ikke adgang til udtræk af data, hvorfor det kan være svært at sætte egne, registrerede fagdata i spil. Men der er dog systemer, der kan udnyttes til dataudtræk og dermed til diverse analyser. F.eks. kan der trækkes data om beskæftigelse (et af kriterierne i ghettoudpegningen) ud af f.eks. Momentum.

Til inspiration kan man i Helsingør Kommunes eksempel på monitorering af ghettokriterierne se, hvordan de trækker data ud af fagsystemet og anvender i deres løsning til boligsocial monitorering. Læs mere her

Berigede data

Udover de rene rådata findes der en række berigede data, som mange kommuner også har adgang til og kan benytte til analyser og løsninger.

F.eks. har hovedparten af kommuner adgang til FLIS-data. FLIS er en infrastruktur til fælleskommunal benchmark- og ledelsesinformation, hvor kommunerne får adgang til beregninger af nøgletal og rådata på laveste registreringsniveau. Her kan f.eks. findes data om skole, sundhed mm. Læs mere her FLIS (eflis.dk). 

Mange kommuner har også valgt at tilkøbe datadistributionsløsninger/databanker fra private leverandører; det kan være LOIS (leveret af LIFA) eller Cognito (leveret af KMD), der begge leverer grunddata såvel som supplerende analysedata, f.eks. om demografi, eller supplerende analysedata fra f.eks. Targit, Geomatic. COWI/Demografix eller lignende. Helsingør Kommune benytter f.eks. geodemografiske data fra LIFA/Geomatic i deres løsning

Få overblik over fordele og ulemper ved de enkelte datakilder 

 Se metadataen nedenfor:

Organisering

At udvikle et boligsocialt monitoreringssystem er en tværfaglig disciplin, der kræver et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra flere fagområder, som ikke normalt arbejder sammen. Det åbner op for muligheder, men har også sine udfordringer. De helt centrale fagpersoner, som skal involveres, er medarbejdere med boligsocial viden og GIS-kyndige medarbejdere. Hvordan udviklingen af monitoreringssystemet organiseres, hvem og hvor mange, der skal inddrages, afhænger af formålet med systemet. Udviklingen af systemet er betydeligt mere ressourcekrævende end driften af det. Derfor er det vigtigt, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til udviklingsfasen. Der er tale om en investering.

Erfaringen viser, at det ofte kan være svært at få selv gode udviklingsprojekter omsat til løbende drift. Planlægning af, hvordan den boligsociale monitorering skal driftes i kommunen, bør derfor også indgå i de første overvejelser om organisering. 

Det er vigtigt, at der både er opbakning på øverste ledelsesniveau og på tværs af forvaltningsområderne, samt en konkret afvejning af hvor mange ressourcer og hvilke kompetencer, der afsættes.

Afvejning af ambitionsniveau og ressourcer:

På baggrund af de aftalte formål med monitoreringssystemet skal I fastsætte ambitionsniveauet og afdække kompetencer og ressourcer.

• Hvilke kompetencer er nødvendige? (Boligsocial faglighed, GIS-faglighed, data-kendskab, database-kendskab)
• Er disse kompetencer tilstede eller skal de hentes udefra?
• Hvilke ledere skal inddrages?
• Hvor skal projektet forankres?

Organisering af indsatsen:

• Hvem skal have det overordnede ansvar for udviklingen af monitoreringssystemet?
• Hvem skal udføre de forskellige opgaver i udviklingsfasen?
• Hvornår skal opgaverne løses?
• Hvilke kompetencer og ressourcer i kommunen kan det være relevant at få i spil?

Indikatorer

Gode og velvalgte indikatorer er essentielle for boligsocial monitorering, fordi de er en forudsætning for kvalificeret og ensartet monitorering. Gode indikatorer skal kunne fortælle noget om boligområdernes udsathed og samtidig tage udgangspunkt i tilgængelige data. Velvalgte indikatorer er dermed afgørende for at kunne monitorere udviklingen i udsatte by- og boligområder systematisk og meningsfuldt.

Siden parallelsamfundslovgivningen i 2018 og de øgede konsekvenser af at være registreret på statens lister, er ghettokriterierne blevet indikatorer, som mange kigger på. Men der er andre indikatorer, der kan fortælle noget om, hvorvidt et boligområde er udsat. Dette kan fx være indikatorer, der fortæller noget om familiers og individers sociale og økonomiske udsathed. 

I 2015 udarbejdede KL sammen med det daværende SFI en liste over de indikatorer, som forskningen viser siger noget om udsatheden i et boligområde. I tilknytning til publikationen blev udarbejdet en indikatorspecifikation, som kan læses her som inspiration:  

Sammen med VIVE har vi opdateret listen over hvilke indikatorer, der fortæller os noget om udsathed i boligområder: 

Produkt og formidling (Geodata og kort)

​Boligsocial monitorering bidrager til at give politikere, ledere og medarbejdere overblik. Det skaber mulighed for en løbende styring, tilpasning og målretning af indsatser. Med kortbaseret ledelsesinformation kan der nemt og hurtigt skabes et overblik over enkelte boligområders udsathed til gavn for det strategiske arbejde med udsatte by- og boligområder.

Med boligsocial monitorering trækkes socioøkonomiske data ind i kommunernes geografiske informationssystem (GIS). Herved kan data vises på kort og skabe et overblik over kommunernes boligområder, bykvarterer og landdistrikter på en række relevante udsathedsparametre.

​​Det kan være nemmere at overskue mange data ved at arbejde med Grafer og GIS i forening. Man kan skabe overblik over forskellige fysiske områder, og samtidig kunne besøge sine data i forskellige niveauer af fysiske områdeopdelinger, som fx i forvejen anvendes til analyser og prognoser, og/eller som defineres af boligsociale problemstillinger.

​Det bliver således nemmere at sammenligne afgrænsede boligområder med andre områder i kommunen. Det bliver også muligt at følge med i og forebygge, at udsatheden flytter sig fra ét område til et andet som resultat af de indsatser, man har iværksat. 

Hvem formidler vi til?

• Kort og kategoriseringer af boligområder giver god mening at anvende til det politiske niveau, fordi det giver et overblik over byen og boligområderne.​
• Grafer eller interaktive kort, der viser en udvikling over tid, kan også have en høj formidlingsværdi for politikere og topledelse, som skal træffe strategiske beslutninger.
• Hvis resultaterne af boligsocial monitorering er rettet mod ledere og medarbejdere, som arbejder med fagspecifikke indsatser i de udsatte boligområder, kan kort kombineret med tabeller og mere detaljeret viden i forhold til de enkelte indikatorer være den rette viden at formidle.

Resultaterne af den boligsociale monitorering kan altså udarbejdes til alle dele af en organisation, lige fra byråd og direktion til enkelte institutioner og faggrupper. Det er op til den enkelte kommune at vælge, hvilke informationer der er behov for henholdsvis ikke behov for på de enkelte niveauer i organisationen. Og samtidig er det afgørende at sikre, at der etableres systemer og arbejdsprocesser, så informationerne tilvejebringes og bliver koblet til de relevante beslutningsprocesser.

I formidlingen af resultaterne af den boligsociale monitorering er det relevant at overveje GDPR-reglerne, idet der er tale om formidling af nogle personlige og dermed i nogle tilfælde følsomme oplysninger.

Parallelsamfundsaftalen

​Parallelsamfundsaftalen i 2018 medførte omfattende og dyre konsekvenser af at have et boligområde registreret på en af regeringens lister, og siden er der i juni 2021 landet en aftale om yderligere en kategori, nemlig Forebyggelsesområder.

Læs udspillet til parallelsamfundsaftalen fra 2018 her: 

I den seneste politiske aftale på området fra juni 2021, "Blandede boligområder - næste skridt i kampen mod parallelsamfund", er et af de mest centrale elementer indførelsen af en ny kategori af boligområder, nemlig et forebyggelsesområde. 

Ifølge aftalepapiret er forebyggelsesområder kendetegnet ved at have mindst 1.000 indbyggere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse overstiger 30 pct. Derudover skal de leve op til to ud af fire andre kriterier, som omhandler tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, kriminalitet, indkomst og uddannelsesniveau. Læs aftalen nedenfor.

Med parallelsamfundsaftalen i 2018 blev opgørelsesmetoderne for ghettolistens kriterier justeret, og ghettolisten blev inddelt i 3 kategorier med forskellige regler og krav tilknyttet; nemlig udsatte boligområder, ghettoer eller hårde ghettoer - og nu også forebyggelsesområder. 

​Ghettokriterierne

​Statens årlige opgørelse af en ghettoliste har eksisteret siden 2010 og har siden 2013 målt på følgende indikatorer; beboerantal, ledighed, indkomstniveau, uddannelsesniveau, kriminalitet og etnicitet.

KL guide om boligsocial monitorering