Fagligt grundlag

I sommeren 2020 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en klimaaftale for affaldsområdet, der indeholder en anmodning til KL om at udarbejde en plan for,  hvordan den danske forbrændingskapacitet kan reduceres med 30 pct. frem mod 2030 på den mest miljørigtige og effektive måde. Planen skulle indeholde en oplistning af anlæg, der står til at lukke ud fra de nævnte kriterier i klimaaftalen. 

Tilpasningsplanen er baseret på en faglig analyse fra Ea Energianalyse, som indeholder mange data og beregninger og derfor har taget tid at lave grundigt.

Ea Energianalyse har indhentet og regnet på en lang række oplysninger fra myndighederne og selskaberne  om anlæggenes effektivitet, miljøperformance samt transport af affald og alternativ produktion af varme og el. Dog stammer data fra de forbrugerejede anlæg udelukkende fra myndighederne, da anlæggene har valgt ikke at bidrage aktivt til KL’s plan. De forbrugerejede anlæg er en del af planen, fordi alle 23 anlæg, der dækker den samlede danske miljøgodkendte forbrændingskapacitet er en del af den politiske aftale.

De 10 anlæg, der ifølge tilpasningsplanen skal tages ud af drift, er fordelt over hele landet med ARGO som det største anlæg og Bornholms Affaldsbehandling som det mindste.  Her nævnt i nedadgående størrelsesorden efter deres kapacitet:

• ARGO (Roskilde)
• MEC Bioheat & Power (Holstebro)
• I/S Norfors (Hørsholm)
• Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (Hjørring),
• AffaldPlus (Slagelse),
• Sønderborg Kraftvarme I/S
• Aars Fjernvarme
• Svendborg Kraftvarme A/S
• Hammel Fjernvarme
• Bornholms Affaldsbehandling.

De tre forbrugerejede anlæg på lukkelisten er Hammel, Sønderborg og Aars.

9 af anlæggene er ud fra analysen beregnet til at lukke i 2026, mens 1 anlæg (MEC i Holstebro) er sat til at lukke i 2030. Lukningstidspunktet vil dog også afhænge af de strandede omkostninger som ikke har indgået i den faglige analyse, men opgøres ved siden af.

Den politiske aftale stiller krav om, at de mindst miljørigtige og mindst effektive anlæg skal tages ud af drift, men uden at definere vurderingskriterierne nærmere. Det har derfor været nødvendigt at etablere et nyt fagligt grundlag for tilpasningsplanen, herunder udvælge, hvordan "miljø" og "effektivitet" indgår i grundlaget. I analysen fra EA energianalyse er der redegjort for valg og fravalg, ligesom usikkerheder og udvalgte følsomheder er belyst. Derudover peger analysen på et behov for yderligere afklaringer, når den beregnede tilpasningsplan skal omsættes til en faktisk udmøntning og forhandles politisk.

Der er tale om en kompleks faglig analyse, som er udarbejdet inden for et meget begrænset tidsrum. Der kan altid stilles spørgsmål til forudsætninger og beregninger i så nyt og stort et materiale. Og dermed også til resultatet. Data-grundlaget for tilpasningsplanen er dog det mest ensartede og bedst kvalitetssikrede af sin art.

Ea Energianalyses faglige rapport kan downloades her.