Teknik og miljø

Affald og Cirkulær økonomi

Affald skal i fremtiden i højere grad ses som en ressource. Regeringen har som styringsgrundlag for affaldshåndteringen fremlagt to ressourcestrategier, der skal forebygge affald og fremme cirkulær økonomi og symbioser.

Affaldssektorens organisering

Det er kommunernes ansvar at udarbejde kommunale affaldsplaner og affaldsregulativer, der beskriver anvisnings- og indsamlingsordninger for forskellige affaldstyper og -fraktioner.

Mange kommuner har valgt at organisere sig

Kommunerne har et stort ansvar for affaldshåndteringen i Danmark. De udvikler løbende nye og smartere måder at håndtere affaldet på afpasset efter lokale forhold - ikke mindst med sigte på at øge genanvendelsen af affaldet – som en del af arbejdet med ressourcestrategi I og II.

Mange kommuner har valgt at organisere sig i fælleskommunale affaldsselskaber med anlæg til forbrænding, deponering, kompostering og andre aktiviteter fx genbrugsstationer.


Fokus på den fremtidige organisering af affaldsområdet

Aktuelt er der stor fokus på hvordan den fremtidige organisering af affaldsområdet skal udformes. Det gælder både organisering af affaldsforbrænding og kommunernes rolle med genanvendeligt affald m.m.

EU-pakken om cirkulær økonomi og revision af en række affaldsdirektiver vil også få stor betydning for kommunernes arbejde fremover.

Energistyrelsen har gennemført en evaluering af affaldssektoren
Udover det arbejde, der pågår i regi af regeringens planer om fremtidens forsyning, har Energistyrelsen fået gennemført en evaluering af affaldssektoren, som blev aftalt af partierne bag de politiske aftaler fra 2007 og 2011 om organiseringen af affaldssektoren.

Kommunens øvrige opgaver inden for affaldsområdet
Foruden kommunernes opgave med selve affaldshåndteringen har de opgaven med at opkræve gebyr samt en stor informationsindsats over for virksomheder og borgere.
Kommunerne er også ansvarlige for tilsynsindsatsen med en række virksomheder.

KL's arbejde med ressourcestrategien

Ressourcestrategien går kort fortalt ud på, at Danmark skal opnå 50 procent genanvendelse af husholdningsaffald i 2022.

KL indgik i efteråret 2014 en aftale med miljøministeren om at understøtte kommunernes indsats med at nå strategien målsætning. Som en del af aftalen udførte KL 17 projekter for at samle og formidle viden, der kan hjælpe kommunerne med øget genanvendelse af borgernes affald.

De forskellige projekter ses nedenfor.

  1. Guide til viden fra Ressourcestrategien - resultater og anbefalinger fra projekter mellem 2014-2017 (2017)
  2. Piktogrammer til genbrugspladser (2017)
  3. Genbrugspladser: Genbrug af  de gode løsninger (2016)
  4. Det smarte affaldssystem (2016)
  5. Den cirkulære  kommune (2016)
  6. Ensartet mærkning af affaldsbeholdere (2016)
  7.  Affaldssortering som positiv social norm (2016)
  8. Forberedelse af fælles farvekoder og piktogramsystemer (2015)
  9. Nudging for øget affaldssortering - en praktisk guide til kommunerne (2015)
  10. OPS i ressource- og affaldshåndteringen (2015)
  11. Affaldsløsninger i sommerhusområder (2015)
  12.  Effektiv kommunikation i sommerhusområder (Kommunepulje) (2015)
  13. Mere genanvendelse i den kommunale servicesektor (2014)
  14. Demonstrationsprojekt om udfoldelse af ressourcestrategien på øer (2014)
  15. Kan affald i indsamlet dagrenovation genanvendes? (2014)
  16. Grøn omstilling og cirkulær økonomi (2014)
  17. Erfaringer med den norske model for producentansvar for termoruder (2014)

Værktøjskasse

Vi har herunder samlet en række nyttige links, hvor du kan hente mere viden:

 

 

Den cirkulære kommune

Cirkularitet står højt på den politiske dagsorden

Cirkulær økonomi kommer til at spille en stor rolle i de kommende år og er højt på dagsordenen i både EU og hos Regeringen. Cirkulær økonomi er en del af en global bæredygtig omstilling, som mange af de største internationale virksomheder arbejder med og som taler direkte ind i FN's 17 verdensmål. Derfor har KL udarbejdet et inspirationskatalog, som beskriver hvad cirkulær økonomi kan være i en kommunal kontekst.

Her på siden introduceres kort til begrebet cirkulær økonomi samt til inspirationskataloget og en medfølgende case- og eksempelsamling.

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi handler om at få mest mulig værdi ud af de ressourcer vi bruger og samtidig undgå at generere affald. Ressourcerne indgår her i enten det biologiske eller tekniske kredsløb. Samtidig sigtes der mod at alle processer udføres med vedvarende energi. Affald skal populært sagt "designes ud" af systemet.

Behov for nye cirkulære forretningsmodeller

Virksomhederne skal omstille til en cirkulær forretningsmodel, hvor alle råmaterialer og produkter kan gå tilbage i brugs- og produktionskredsløb, så ressourcernes værdi udnyttes mest optimalt igennem produktets levetid. Det skal fx ske gennem produkter designet til adskillelse og ved brug af leasing, leje, service- og vedligeholdelsesaftaler, take-back, pay-per-use og delemodeller.  Herigennem mere affaldsforebyggelse, genbrug, istandsættelse, genfremstilling og genanvendelse som nøglerne til at undgå unødvendigt tab af værdi og i stedet skabe en positiv bæredygtig vækst- og erhvervsudvikling. Som resultat skabes derfor både økonomiske, men også klima, miljø og samfundsmæssige gevinster.

Kommuner spiller en afgørende rolle

Kommunerne har en helt central rolle i at understøtte den cirkulære omstilling lokalt, som bindeled, myndighed og i partnerskab med borgerne og virksomhederne. At arbejde med cirkulær økonomi i kommunen handler derfor om en kredsløbsfokuseret grøn omstilling i alle forvaltninger og i kommunens aktiviteter. Heri gennem planlægning, myndighedsopgaver, indkøb, udbud og erhvervsfremmeindsatser at accelerere den cirkulære omstilling i erhvervslivet og services til borgerne.

Den cirkulære kommune - sommerfuglefigur

KL's Inspirationskatalog

KL har udarbejdet et inspirationskatalog, 'Den Cirkulære Kommune' til landets kommuner, som beskriver hvad cirkulær økonomi er og kan være i en kommunal kontekst, herunder hvilke potentialer det rummer og hvilke indsatser der kunne sættes i gang lokalt. Der fremgår også konkrete eksempler på og anbefalinger til hvordan cirkulær økonomi kan tænkes ind i kommuners arbejde. Kataloget er inddelt i fire hovedtemaer:

  • Strategi, plan og forsyning
  • Erhvervsudvikling
  • Indkøb og udbud
  • Byggeri og anlæg.

Du kan downloade inspirationskataloget nedenfor.

KL's casesamling

I tillæg til KL's inspirationskatalog om cirkulær økonomi er der udarbejdet en case- og eksempelsamling, som præsenterer en række eksempler hvor kommuner og virksomheder har haft succes med at indtænke cirkulær økonomi i deres strategier, samarbejder og daglige arbejde.

Du kan downloade casesamlingen nedenfor.

  • PDF

    Inspirationskatalog - Den Cirkulære Kommune - KL April 2017

  • PDF

    Case og eksempelsamling - Den Cirkulære Kommune - KL 2017

 

Jordforurening og jordflytning

Sikker håndtering af forurenet jord er vigtig for at beskytte grundvand og sundhed. Kommunerne har sammen med regionerne ansvaret for området. Aktiviteterne omfatter fx kortlægning af forurenede grunde, tilladelser og håndhævelse.

Aktuelt har Miljøstyrelsen igangsat en analyse af området, der skal ligge til grund for regeringens beslutning om muligheden for at konkurrenceudsætte jordområdet.

Læs mere om jordforurening på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Den resiliente kommune

Et resilient samfund eller system kan overleve, gendanne sig selv og skabe en ny balance, efter det er blevet rystet af en naturkatastrofe, en finanskrise eller en krig.  

Kommunerne kan i højere grad vende kriser og forandringer, hvis de samarbejde med lokale, regionale og internationale parter.

 

Guide: Den resiliente kommune

På baggrund af det strategiske møde om resiliens til TEKNIK & MILJØ '16 i Aalborg er der udarbejdet en miniguide til at arbejde med bæredygtige forandringer, læs den i pdf'en nedenfor

  • PDF

    Guide til Den Resiliente Kommune

Læs artiklen "den modstandsdygtige kommune" fra KL's chefkonsulent Anders Christiansen på KTC's hjemmeside

Initiativer om resiliens

Vejles resiliensstrategi udkom i 2016 og udpegede 15 fyrtårnsprojekter for arbejdet med at opbygge resiliens i Vejle Kommune. Samskabelse er et gennemsyrende element i størstedelen af deres resiliensprojekter. Vejles resiliensstrategi

Vejle er som den første by i Norden optaget i Rockefeller Foundations internationale bynetværk 100 Resilient Cities, hvor vi samarbejder med byer som Rio de Janeiro, Rotterdam, Rom, New Orleans og New York om at udvikle byers tilpasningsevne over for fremtidens udfordringer.
Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard

I Stockholm er der oprettet et resiliens center: Stockholm Resilience Centre