Teknik og miljø

Affald og Cirkulær økonomi

Affald skal i fremtiden i højere grad ses som en ressource. Regeringen har som styringsgrundlag for affaldshåndteringen fremlagt to ressourcestrategier, der skal forebygge affald og fremme cirkulær økonomi og symbioser.

Affaldssektorens organisering

Det er kommunernes ansvar at udarbejde kommunale affaldsplaner og affaldsregulativer, der beskriver anvisnings- og indsamlingsordninger for forskellige affaldstyper og -fraktioner.

Mange kommuner har valgt at organisere sig

Kommunerne har et stort ansvar for affaldshåndteringen i Danmark. De udvikler løbende nye og smartere måder at håndtere affaldet på afpasset efter lokale forhold - ikke mindst med sigte på at øge genanvendelsen af affaldet – som en del af arbejdet med ressourcestrategi I og II.

Mange kommuner har valgt at organisere sig i fælleskommunale affaldsselskaber med anlæg til forbrænding, deponering, kompostering og andre aktiviteter fx genbrugsstationer.


Fokus på den fremtidige organisering af affaldsområdet

Aktuelt er der stor fokus på hvordan den fremtidige organisering af affaldsområdet skal udformes. Det gælder både organisering af affaldsforbrænding og kommunernes rolle med genanvendeligt affald m.m.

EU-pakken om cirkulær økonomi og revision af en række affaldsdirektiver vil også få stor betydning for kommunernes arbejde fremover.

Energistyrelsen har gennemført en evaluering af affaldssektoren
Udover det arbejde, der pågår i regi af regeringens planer om fremtidens forsyning, har Energistyrelsen fået gennemført en evaluering af affaldssektoren, som blev aftalt af partierne bag de politiske aftaler fra 2007 og 2011 om organiseringen af affaldssektoren.

Kommunens øvrige opgaver inden for affaldsområdet
Foruden kommunernes opgave med selve affaldshåndteringen har de opgaven med at opkræve gebyr samt en stor informationsindsats over for virksomheder og borgere.
Kommunerne er også ansvarlige for tilsynsindsatsen med en række virksomheder.

KL's arbejde med ressourcestrategien

Ressourcestrategien går kort fortalt ud på, at Danmark skal opnå 50 procent genanvendelse af husholdningsaffald i 2022.

KL indgik i efteråret 2014 en aftale med miljøministeren om at understøtte kommunernes indsats med at nå strategien målsætning. Som en del af aftalen udførte KL 17 projekter for at samle og formidle viden, der kan hjælpe kommunerne med øget genanvendelse af borgernes affald.

De forskellige projekter ses nedenfor.

  1. Guide til viden fra Ressourcestrategien - resultater og anbefalinger fra projekter mellem 2014-2017 (2017)
  2. Piktogrammer til genbrugspladser (2017)
  3. Genbrugspladser: Genbrug af  de gode løsninger (2016)
  4. Det smarte affaldssystem (2016)
  5. Den cirkulære  kommune (2016)
  6. Ensartet mærkning af affaldsbeholdere (2016)
  7. Affaldssortering som positiv social norm (2016)
  8. Forberedelse af fælles farvekoder og piktogramsystemer (2015)
  9. Nudging for øget affaldssortering - en praktisk guide til kommunerne (2015)
  10. OPS i ressource- og affaldshåndteringen (2015)
  11. Affaldsløsninger i sommerhusområder (2015)
  12. Effektiv kommunikation i sommerhusområder (Kommunepulje) (2015)
  13. Mere genanvendelse i den kommunale servicesektor (2014)
  14. Demonstrationsprojekt om udfoldelse af ressourcestrategien på øer (2014)
  15. Kan affald i indsamlet dagrenovation genanvendes? (2014)
  16. Grøn omstilling og cirkulær økonomi (2014)
  17. Erfaringer med den norske model for producentansvar for termoruder (2014)

Den cirkulære kommune

Cirkularitet står højt på den politiske dagsorden

Cirkulær økonomi kommer til at spille en stor rolle i de kommende år og er højt på dagsordenen i både EU og hos Regeringen. Cirkulær økonomi er en del af en global bæredygtig omstilling, som mange af de største internationale virksomheder arbejder med og som taler direkte ind i FN's 17 verdensmål. Derfor har KL først udarbejdet et inspirationskatalog, som beskriver hvad cirkulær økonomi kan være i en kommunal kontekst, og senest i samarbejde med de nordiske kommuneforeninger og under Nordisk Ministerråd, en Cirkulær Guide til omstillingen af den kommunale forvaltning på de interne linjer.

Her på siden introduceres kort til begrebet cirkulær økonomi samt til inspirationskatalogerne og en medfølgende case- og eksempelsamling

Cirkulær økonomi 

Cirkulær økonomi handler om at få mest mulig værdi ud af de ressourcer vi bruger og samtidig undgå at generere affald. Ressourcerne indgår her i enten det biologiske eller tekniske kredsløb. Samtidig sigtes der mod at alle processer udføres med vedvarende energi. Affald skal populært sagt "designes ud" af systemet.

Behov for nye cirkulære forretningsmodeller

Virksomhederne skal omstille til en cirkulær forretningsmodel, hvor alle råmaterialer og produkter kan gå tilbage i brugs- og produktionskredsløb, så ressourcernes værdi udnyttes mest optimalt igennem produktets levetid. Det skal fx ske gennem produkter designet til adskillelse og ved brug af leasing, leje, service- og vedligeholdelsesaftaler, take-back, pay-per-use og delemodeller.  Herigennem mere affaldsforebyggelse, genbrug, istandsættelse, genfremstilling og genanvendelse som nøglerne til at undgå unødvendigt tab af værdi og i stedet skabe en positiv bæredygtig vækst- og erhvervsudvikling. Som resultat skabes derfor både økonomiske, men også klima, miljø og samfundsmæssige gevinster.

Kommuner spiller en afgørende rolle

Kommunerne har en helt central rolle i at understøtte den cirkulære omstilling lokalt, som bindeled, myndighed og i partnerskab med borgerne og virksomhederne. At arbejde med cirkulær økonomi i kommunen handler derfor om en kredsløbsfokuseret grøn omstilling i alle forvaltninger og i kommunens aktiviteter. Heri gennem planlægning, myndighedsopgaver, indkøb, udbud og erhvervsfremmeindsatser at accelerere den cirkulære omstilling i erhvervslivet og services til borgerne.

 

KL's Inspirationskatalog

KL har udarbejdet et inspirationskatalog, 'Den Cirkulære Kommune' til landets kommuner, som beskriver hvad cirkulær økonomi er og kan være i en kommunal kontekst, herunder hvilke potentialer det rummer og hvilke indsatser der kunne sættes i gang lokalt. Der fremgår også konkrete eksempler på og anbefalinger til hvordan cirkulær økonomi kan tænkes ind i kommuners arbejde. Kataloget er inddelt i fire hovedtemaer:

  • Strategi, plan og forsyning
  • Erhvervsudvikling
  • Indkøb og udbud
  • Byggeri og anlæg.

Du kan downloade inspirationskataloget nedenfor.

KL's casesamling

I tillæg til KL's inspirationskatalog om cirkulær økonomi er der udarbejdet en case- og eksempelsamling, som præsenterer en række eksempler hvor kommuner og virksomheder har haft succes med at indtænke cirkulær økonomi i deres strategier, samarbejder og daglige arbejde.

Du kan downloade casesamlingen nedenfor.

Cirkulær Guide

KL har, i et projekt under Nordisk Ministerråd og i samarbejde med de nordiske kommuneforeninger, udarbejdet en Fællesnordisk vejledning til udvikling af ”den cirkulære kommune” i Norden. I guiden gives en status på hvor langt kommunerne er med den cirkulære omstilling i de respektive lande og der præsenteres konkrete case-eksempler fra hele Norden under de fire temaer fra KL's inspirationskatalog. Endelig er der i guiden en model, udviklet af PlanMiljø, som sætter fokus på hvordan man som kommune kan arbejde med cirkulær økonomi i et organisatorisk perspektiv, for i sidste ende at være gearet til at løfte cirkulær økonomi på tværs af forvaltnings- og fagområder.

Du kan downloade guiden her fra Nordisk ministerråds hjemmeside

 

  • PDF

    Inspirationskatalog - Den Cirkulære Kommune - KL April 2017

  • PDF

    Case og eksempelsamling - Den Cirkulære Kommune - KL 2017

 

 

Jordforurening og jordflytning

Sikker håndtering af forurenet jord er vigtig for at beskytte grundvand og sundhed. Kommunerne har sammen med regionerne ansvaret for området. Aktiviteterne omfatter fx kortlægning af forurenede grunde, tilladelser og håndhævelse.

Aktuelt har Miljøstyrelsen igangsat en analyse af området, der skal ligge til grund for regeringens beslutning om muligheden for at konkurrenceudsætte jordområdet.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

Den resiliente kommune

Et resilient samfund eller system kan overleve, gendanne sig selv og skabe en ny balance, efter det er blevet rystet af en naturkatastrofe, en finanskrise eller en krig.  

Kommunerne kan i højere grad vende kriser og forandringer, hvis de samarbejde med lokale, regionale og internationale parter.

Guide: Den resiliente kommune

På baggrund af det strategiske møde om resiliens til TEKNIK & MILJØ '16 i Aalborg er der udarbejdet en miniguide til at arbejde med bæredygtige forandringer, læs den i pdf'en nedenfor

  • PDF

    Guide til Den Resiliente Kommune

Læs artiklen "den modstandsdygtige kommune" fra KL's chefkonsulent Anders Christiansen på KTC's hjemmeside

Initiativer om resiliens

Vejles resiliensstrategi udkom i 2016 og udpegede 15 fyrtårnsprojekter for arbejdet med at opbygge resiliens i Vejle Kommune. Samskabelse er et gennemsyrende element i størstedelen af deres resiliensprojekter. Vejles resiliensstrategi

Vejle er som den første by i Norden optaget i Rockefeller Foundations internationale bynetværk 100 Resilient Cities, hvor vi samarbejder med byer som Rio de Janeiro, Rotterdam, Rom, New Orleans og New York om at udvikle byers tilpasningsevne over for fremtidens udfordringer.
Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard

I Stockholm er der oprettet et resiliens center: Stockholm Resilience Centre

Kemikalier

REACH

Med REACH følger et krav om, at kommunen har overblik over, hvilke kemikalier de bruger, og hvordan de bruger dem på den enkelte afdeling/institution.

Baggrund

REACH er en EU-forordning (EF nr. 1907/2006) om brug af kemikalier. Forordningen trådte i kraft den 1. juni 2007 og blev implementeret i trin frem til d. 1. juni 2018.

Det er Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) som administrerer forordningen og vurderer indsendte data om kemikalier og produkters risici.

Overblik

Hovedreglerne i REACH er som følger:

  • Registrering: Producenter og importører skal registrere kemiske stoffer og i den forbindelse levere en række oplysninger om stoffernes egenskaber, anvendelse og risici.
  • Datadeling: For at spare ressourcer er der krav om, at producenter /importører af det samme stof normalt registrerer sammen, og deler data. Datadelingen foregår i de såkaldte SIEF (Substance Information Exchange Fora).
  • Vurdering: Kemikalieagenturet i EU skal vurdere de indsendte data og forslag til forsøg og beslutte, om der er behov for yderligere information.
  • Information i leverandørkæden: Kravene til udveksling af information om farlighed og risici mellem leverandører og kunder udvides og systematiseres. Der er krav om at denne formidling er på dansk.
  • Godkendelsesordningen: Visse særligt problematiske stoffer må ikke sælges eller bruges, med mindre myndighederne har godkendt den specifikke anvendelse.
  • Klassificering og mærkning: Virksomhederne skal stadig klassificere og mærke stoffer og produkter. Reglerne om klassificering og mærkning er ændret med en ny forordning fra november 2008.
  • PDF

    REACH i kommunen styr på kemikalierne

Eksponeringsscenariet kan inddrages i forvaltningen

Virksomhederne får gennem deres leverandør sikkerhedsoplysninger vedrørende det pågældende kemikalie. Som bilag til sikkerhedsdatabladet vil være et eksponeringsscenarium, forkortet ES. Eksponeringsscenariet beskriver nærmere, hvordan det kemiske produkt skal håndteres, så det er sikkert for mennesker og miljø.

Der følger ikke et eksponeringsscenarie med alle stoffer, da det kun er et krav, hvis producent eller importør årligt henholdsvis producerer eller importerer mere end 10 tons af et klassificeret kemisk stof. Derudover er visse stoffet fritaget.

Eksponeringsscenarierne kan af kommunen bruges ved miljøgodkendelse og udledningstilladelse, bl.a. ved at inddrage anbefalinger til sikker anvendelse og fastsættelse af vilkår.

Nedenfor findes et fakta-ark og et case-eksempel, der illustrerer det relevante indhold i eksponeringsscenarierne, virksomhedernes forpligtelser ved modtagelse af et eksponeringsscenarie, og hvordan informationen fra eksponeringsscenariet kan bruges ved miljøgodkendelse og udledningstilladelse.

Med REACH følger et krav om, at kommunen har overblik over, hvilke kemikalier de bruger, og hvordan de bruger dem på den enkelte afdeling/institution.

Kommunens forpligtelser

REACH klassificerer aktører i kemikalie-leverandørkæden som producenter, importører, distributører og downstream-brugere. Kommunen vil i langt de fleste tilfælde klassificeres som en downstream-bruger.

Rollen som bruger forpligter kommunen til kun at anvende kemikaliet under de betingelser, som producenten, importøren, eller kommunens egne forskrifter beskriver. Kommunen bør derfor sikre sig at de enkelte forvaltninger, forsyninger, og institutioners anvendelse er kendt og registreret af leverandøren.

I praksis vil kommunen ved indkøb modtage et sikkerhedsdatablad (SDS) og, når det drejer sig om særligt problematiske stoffer, et eksponeringsscenarie (ES). Det er så kommunens pligt at sikre sig at anvendelsen er i overensstemmelse med de foreslåede sikkerhedsforanstaltninger.

I tilfælde, hvor leverandøren ikke medtager kommunens anvendelse i eksponeringsscenariet, må kommunen enten finde en anden leverandør, eller selv lave en kemikaliesikkerhedsvurdering. Det er værd at notere, at fristerne for en egen kemikaliesikkerhedsvurdering er ganske korte.

Ansvarsfordeling

For mange kommuner kan det vigtigste skridt i forberedelserne være at få udpeget en eller flere personer, som får ansvar for at udrede hvad der skal til, for at kommunen lever op til REACH. Det kunne være sikkerhedsrepræsentanten eller en centralt placeret indkøbskoordinator, som med regelmæssige mellemrum opdaterer anvendte kemikalier og produkter, som anvendes i kommunen.

Kommunen kan med fordel fordele ansvar og kompetence på tre niveauer:

  • Den politiske og administrative ledelse: Politisk ejerskab og ledelsesmæssig opbakning er afgørende. Kommunen bør beslutte, hvordan den vil organisere sit arbejde med kemikalier og kemikaliesikkerhed.
  • De ansvarlige for indkøb og sikkerhedsdatablade:Indkøb og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger sker både centralt og decentralt. Kommunen bør derfor sikre, at de ansvarlige centralt såvel som decentralt har den fornødne viden og uddannelse.
  • Brugerne af kemikalier: De der benytter produkterne skal sikre, at arbejdet foregår under forsvarlige forhold ved at overholde retningslinjer i sikkerhedsdatablade.

Valg af produkter

Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S har rammeaftaler på en række produkter og ydelser med relation til REACH. Det drejer sig bl.a. om vaske- og rengøringsmidler, rengøringsservice, materialer til bygge og anlæg, fx maling, fugemasse og industrielle affedtningsmidler samt en rammeaftale på laboratorieudstyr, hvor der kan købes bl.a. kemikalier og gasser til brug på laboratorier.

Kommunen kan vælge at prioritere indkøb af produkter, der er mindre sundhedsskadelige og/eller mindre miljøbelastende. Mærkningsordninger som Svanen, Blomsten, Den Blå Engel, og Bra Miljöval indikerer at produkterne lever op til bestemte krav.

Kommunen kan også indføre en såkaldt grøn indkøbspolitik og tilslutte sig Miljøministeriets ”Partnerskab for offentlige grønne indkøb”, med henblik på at undgå produkter, der har en miljøskadelig effekt, eller som er produceret på en uhensigtsmæssig måde.

Kemikalieloven

Kemikalieloven dækker alle stoffer og produkter, der markedsføres i Danmark. På områder, hvor der ikke er EU-regulering, har Danmark udstedt nationale regler. Det gælder for områder som f.eks. kviksølv, bly og visse drivhusgasser.

Formålet med kemikalieloven og de mange tilhørende bekendtgørelser er især at forebygge effekter på miljø og sundhed, når kemiske stoffer og produkter fremstilles, opbevares, anvendes og bortskaffes.

Produktregisteret

I Danmark er der udarbejdet et Produktregister, som er skabt for at de danske myndigheder kan holde styr på forbruget af enkelte stoffer og blandinger og på den måde målrette lovgivningen og kemikalieindsatsen.