Det nære sundhedsvæsen Sundhedsklynger

Dokumenter

På denne side kan du finde information vedrørende lov om sundhedsklynger, den politiske aftale m.m.

Notater om økonomien i klyngerne 

Der er i 2022 og 2023 afsat 80 mio. kr. fra centralt hold til opstart af samarbejdet i sundhedsklyngerne. 40 mio. kr. pr. år tilfalder kommunerne, og de resterende 40 mio. kr. pr. år tilfalder regionerne. Pengene skal understøtte klyngerne som en drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling til det nære sundhedsvæsen gennem bl.a. udvikling af konkrete indsatser.

Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner er enige om, at midlerne skal anvendes til udviklingsinitiativer, og ikke i udgangspunktet sekretariatsbetjening eller drift. Det er aftalt, at kommuner hhv. regioner under ét fordeler hver 40 mio. kr. til sundhedsklyngerne efter indbyggertal. Læs mere i notater om økonomien i klyngerne.

  • PDF

    Sundhedsklyngeøkonomi for 2022.pdf

  • PDF

    Sundhedsklyngeøkonomi for 2023 (revideret pr. november 2022).pdf

Guide til opfølgning på klyngeinitiativer

KL og Danske Regioner har udarbejdet en guide som skal tjene som inspiration til, hvordan kommuner og regioner i fællesskab kan følge op på iværksatte indsatser og anvendelsen af de fælles midler i sundhedsklyngerne.

Læs guiden her: 

  • PDF

    Guide på opfølgning på i gangsatte initiativer i sundhedsklynger.pdf

Notat om barrierer for samdrift

Dette notat indeholder beskrivelser af relevant lovgivning, når kommuner og regioner arbejder samdriftslignede tiltag, fx ved at en myndighed varetager opgaver for en anden myndighed. Notatet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL. Regioner og kommuner har i 2018 indsendt de barrierer, som de oplever for at arbejde med fx fælles ledelse, opgaveløsning eller økonomi. På baggrund af disse er de lovgivningsmæssige rammer og muligheder beskrevet juridisk.

Analysenotat om blodprøvetagning

I 2021 udfører 79 pct. af kommunerne kapillærblodprøver og 40 pct. udfører venøse blodprøver. Venøse blodprøver er alene steget 16 pct. point på blot ét år. Der er altså tale om en konkret opgave, der som udgangspunkt løses af regionen og almen praksis, men som vokser i kommunerne.

For at afdække opgavens karakter, har KL foretaget en lille kvalitativ undersøgelse blandt syv kommuner, som kan downloades nedenfor. Analysen fokuserer på venøse blodprøver, fordi de er mere komplekse end kapillærblodprøver, kræver mere udstyr og ikke indgår i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen.

  • PDF

    Analysenotat ang. blodprøvetagning i kommunale akutfunktioner.pdf

Som tillæg til ovenstående har KL udarbejdet et notat, der tydeliggør, hvilke elementer man skal overveje ved evt. afprøvning af forskellige løsninger for mobil blodprøvetagning i en sundhedsklynge og ved evt. indgåelse af aftaler med regionen omkring blodprøvetagning.

  • PDF

    Notat omkring blodprøvetagning til sundhedsklynger.pdf

×

Log ind