Inspiration fra afholdte temadage Sundhed på tværs

Sundhedsfremmende og forebyggende indsats blandt ældre

Center for Forebyggelse i praksis har afholdt fire virtuelle temadage med fokus på en sundhedsfremmende og forebyggende indsats blandt ældre.

Baggrund for temadagen

 

To nye publikationer fra Sundhedsstyrelsen giver konkrete anbefalinger til, hvordan kommuner kan arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre samt målrette, kvalificere og styrke indsatsen. Kommunerne kan bidrage ved at skabe gode rammer for fællesskaber og understøtte, at ældre bevarer et så højt funktionsniveau som muligt - både fysisk, mentalt og socialt. Forebyggelseskonsulenterne kan spille en central rolle og anvende de forebyggende hjemmebesøg fokuseret med afsæt i de ældre medborgeres livssituation, ønsker og behov.

Temadagen satte fokus på, hvordan kommuner kan understøtte ældres trivsel og sundhed gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og samarbejde med lokale aktører.

 

 

Formål og målgruppe

 

Formålet med temadagen var, med afsæt i de to nye publikationer fra Sundhedsstyrelsen, at inspirere kommuner til en styrket sundhedsfremmende og forebyggende indsats blandt ældre, og i samarbejde med andre lokale aktører at tage hånd om ældre, der viser tegn på social, mental eller fysisk mistrivsel.

 

Temadagen var målrettet fagpersoner der har ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse på det kommunale ældreområde, herunder forebyggelseskonsulenter, nøglemedarbejdere i kommunale aktivitetscentre og sundhedscentre samt ledere og planlæggere.

 

 

 

Indhold

 

Temadagen vekslede mellem faglige oplæg, erfaringsudveksling og fælles drøftelser og var opdelt i to temaer. Begge temaer indgik i samme temadag, der afholdtes fire gange.

 

 

Tema 1: Hvordan styrkes kvaliteten af sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre i eget hjem?

 

 

  • Introduktion ved Sundhedsstyrelsen til anbefalinger i publikationerne Forebyggelse og sundhedsfremme til ældre og Vejledning til Forebyggende hjemmebesøg til ældre v/ Oversygeplejerske Annette Poulsen, Forebyggelse og Ulighed, Sundhedsstyrelsen

 

 

  • Oplæg om det sundhedspædagogiske arbejde i relation til ældre. Hvordan understøtte den ældres sundheds- og handlekompetence?

 

 

  • Drøftelse blandt deltagerne med afsæt i oplæggene. Hvordan kan kvaliteten af sundhedsfremme og forebyggelse styrkes ift. ældre, som viser tegn på social, mental eller fysisk mistrivsel?

 

 

 

Tema 2: Hvordan etableres gode rammer for fællesskaber og aktiviteter blandt ældre, der viser tegn på social, mental eller fysisk mistrivsel?

 

 

  • Erfaringer fra en kommune, der arbejder med at skabe gode rammer for fællesskaber og aktiviteter for ældre og inddrager det lokale foreningsliv

 

 

  • Tre perspektiver på gode rammer for fællesskaber og aktiviteter blandt ældre, der viser tegn på social, mental eller fysisk mistrivsel? Samarbejdspotentialer og aktiviteter
  • Drøftelse af hvordan kommunen kan understøtte, at ældre medborgere med behov får mulighed for at deltage i fællesskaber og aktiviteter lokalt

 

 

 

 

Materialer fra dagen

 

 

  • PDF

    Silkeborg kommune_Aktivitet og forebyggelse.pdf

  • PDF

    SST_KL_ældre.pdf

  • PDF

    Oplæg_Ældre og Forebyggelse_16_19_april.pdf

  • PDF

    Sundhedskompetence_Oplæg temadag om ældre 2.0.pdf

  • PDF

    WIPP - kort til læger.pdf

  • PDF

    Ældresagen_Oplæg på webinar - KL.pdf

  • PDF

    Aktivitetscentret_Hvidovre kommune_2021.pdf

  • PDF

    Temadag om en styrket sundhedsfremmeindsats blandt ældre. Gorm Rabølle.pdf