Sundhed Ældreområdet

Holdningspapir på ældreområdet

I forlængelse af blandt andet KL’s holdningspapir fra 2020 har KL udarbejdet holdningspapiret ”Perspektiver på fremtidens ældrepleje” med 8 opdaterede forslag til, hvordan vi kan udvikle og fremtidssikre ældreplejen i Danmark.

Nyt holdningspapir ”Perspektiver på fremtidens ældrepleje”

Der har i de seneste år været meget debat om ældreplejen i Danmark, og hvad det kræver at fremtidssikre og udvikle ældreplejen. Vi bliver flere og flere ældre i Danmark, der er stigende udfordringer med at rekruttere medarbejdere, og dokumentationskrav tager tid fra kerneopgaven.

I kommunerne har vi længe været i gang med at ruste ældreplejen til fremtiden. Sidste år offentliggjorde KL syv forslag til at gøre en god ældrepleje endnu bedre. Og tidligere i år udsendte vi ”Flere hænder til ældre og sundhedsområdet 2.0” med 26 konkrete anbefalinger til at afhjælpe manglen på medarbejdere på sundheds- og ældreområdet.

Herudover er KL og Danske Regioner fælles om 12 pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen. For selvom ældre gene­relt er sundere og mere aktive end tidli­gere, har mange også brug for omsorg, pleje og behandling for en eller flere kroniske sygdomme. Det stiller nye og større krav til de medarbejdere og ledere i hjemmeplejen og sygeplejen, som skal løfte opgaverne.

Med KL’s nye holdningspapir ”Perspektiver på fremtidens ældrepleje” bygger vi oven på dette grundlag og kommer med 8 opdaterede forslag til, hvordan vi kan udvikle og fremtidssikre ældreplejen i Danmark.

De 8 forslag fokuserer bl.a. på, at det skal være mere attraktivt at vælge social- og sundhedsfaget, og at medarbejderne i ældreplejen skal have bedre rum til at bruge deres faglighed i plejen af de ældre.

  • PDF

    Holdningspapir på ældreområdet 2021: Perspektiver på fremtidens ældrepleje

  • PDF

    Holdningspapir på ældreområdet 2020: Sådan gør vi en god ældrepleje endnu bedre - syv forslag fra KL.pdf

×

Log ind