Inspiration fra afholdte temadage Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom

Hvordan kan vi styrke rekruttering til og gennemførelse af forebyggelsestilbud for sårbare borgere med kronisk sygdom?

Center for Forebyggelse i praksis har afholdt temadage med fokus på erfaringsudveksling og vidensdeling af rekruttering til og gennemførelse af forebyggelsestilbud for nævnte målgruppe.

Baggrund for temadagen

Er det de borgere med størst behov der rekrutteres til de kommunale forebyggelsestilbud for borgere med kronisk sygdom? Eller rekrutterer vi snarere dem, der faktisk kan klare sig selv? Hvordan kan tilbuddene tilrettelægges, så vi sikrer, at de sårbare borgere gennemfører og profiterer af de planlagte forløb?

Mange kommuner arbejder målrettet på at styrke ligheden i sundhed. Der kommer løbende ny viden og nye erfaringer om hvilke faktorer, der har betydning for både rekruttering og gennemførelse af forebyggelsestilbud blandt sårbare borgere med kronisk sygdom. På temadagen blev der drøftet erfaringer med rekruttering af sårbare borgere og der blev præsenteret den nyeste viden om, hvilke faktorer der kan have betydning for at borgerne gennemfører forløbet.

Formål og målgruppe

Formålet med temadagen var at dele viden og erfaringer om rekruttering og understøttelse af borgernes gennemførelse af de kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.

Temadagene var målrettet ledere, koordinatorer og planlæggere af kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.

Indhold

Temadagen vekslede mellem faglige oplæg, erfaringsudveksling og fælles drøftelser om:

  • Introduktion til udfordringerne med rekruttering og gennemførelse af forløb
  • Kommunale erfaringer med rekruttering af sårbare borgere til forebyggelsestilbud
  • Perspektiver på deltagelse og fastholdelse i forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser til personer med kronisk sygdom. Oplæg ved professor Thomas Maribo, DEFAKTUM.
  • Den rigtige borger i det rigtige tilbud – og det rigtige tilbud til den rigtige borger. Oplæg fra Line Autrup, Udviklingskonsulent og Lene Christensen, Chefkonsulent, Kvalitet og udvikling
    Center for Diabetes, Københavns Kommune
  • Gruppedrøftelse af, hvordan kommunerne kan understøtte fastholdelse i forebyggelsestilbud

Materialer fra dagen

  • PDF

    Temadag om rekruttering og gennemførelse af forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom_Center for Forebyggelse i praksis.pdf

  • PDF

    Oplæg Thomas Maribo Defaktum Rekruttering og gennemførelse Oktober 2021.pdf

  • PDF

    Oplæg fra Center for Diabetes Københavns Kommune_Oktober 2021.pdf

 

×

Log ind