Socialområdet Retssikkerhed

Fejl i handicapsager

For mange borgere med handicap eller psykiske vanskeligheder er den hjælp, de får fra kommunen afgørende for, at de kan få et så selvstændigt liv som muligt. Herunder kan I læse jer ind på lidt fakta om sagen.

1 Fakta om omgørelser

1.1 De fleste afgørelser er bevillinger og få personer klager

I efteråret 2021 har kommunale sagsbehandlere fra 12 kommuner talt de afgørelser, som de har truffet på børne- og voksenhandicapområdet i fire uger. Formålet var at blive klogere på, hvor mange og hvilke afgørelser, kommunerne træffer indenfor servicelovens område ift. børn, unge og voksne med handicap.

Kommunernes optællinger viser følgende:

1. I langt de fleste afgørelser bevilliger kommune, det borgeren har ansøgt om. Det gælder for 63 pct. af afgørelserne på børnehandicapområdet og 58 pct. på voksenhandicapområdet.

2. De 12 kommuner traf i løbet af fire uger 518 afgørelser på børnehandicapområdet og 219 afgørelser på voksenhandicapområdet.

3. 1,09 pct. af afgørelserne på børnehandicapområdet og 2,28 pct. af afgørelser på voksenhandicapområdet blev omgjort.

Læs mere her:

  • PDF

    Fakta om kommunernes afgørelser på handicapområdet.pdf

1.2 Antallet af klagesager har været faldende 

I 2021 afgjorde Ankestyrelsen. 2.117 og 952 klagesager på hhv. børne- og voksenhandicapområdet. I 2015 (som er det andet år for statistikken) var antallet hhv. 2.576 og 1.118. Ser man bort fra 2016, hvor der var et større dyk i antallet af klager, har udviklingen altså været konstant over en længere tid. I 2021 oplevede man derimod endnu et dyk, ligesom det man oplevede i 2016.

Figur 1: Udvikling i antal klagesager

 Kilde: Ankestyrelsens klagestatistik


1.3 De omgjorte sager udgøres hovedsageligt af hjemvisninger
 

Når Ankestyrelsen konstater en fejl i en klagesag, kan de enten ændre afgørelsen eller hjemvise den til fornyet behandling i kommunen. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis at afgørelsen er forkert, men at der mangler oplysninger for at Ankestyrelsen kan fastslå om afgørelsen er korrekt (fx manglende bilag, faktuelle oplysninger). Omgørelsesprocenten omfatter både ændringer og hjemvisninger. Hovedparten af de fejl Ankestyrelsen finder resulterer dog i en hjemvisning og ikke i en ændring jf. nedenstående figur.

Figur 2: Fordeling af udfald af klagesager i 2021

Kilde: Ankestyrelsens klagestatistik

1.4 Antallet af omgjorte sager er faldende over tid

I 2021 omgjorde Ankestyrelsen 760 og 327 sager på hhv. børne- og voksenhandicapområdet. Antallet af omgjorte sager har været svagt faldende over tid.

Figur 3: Udvikling i antal omgjorte sager

Kilde: Ankestyrelsens klagestatistik

 

1.5 Merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste udgør 1/4 af alle omgjorte sager.

25% af alle omgjorte sager er relateret til merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste til familier med børn med handicap. Der er tale om områder der er meget komplicerede og vanskelige at håndtere for sagsbehandlerne (se bl.a. eksempler herpå nedenfor).

Figur 4: Antal omgjorte sager fordelt på lovgrundlag

Kilde: Ankestyrelsens klagestatistik

Læs mere om KL’s forslag til forenkling af området her.

1.6 Kommunerne hjælper et meget stort antal borgere.

Kommunerne hjælper et meget stort antal mennesker på de områder, der indgår i omgørelsesstatistikken. Fx modtager ca. 310.000 personer indsatser efter Serviceloven. Antallet af omgjorte sager på tværs af servicelovens bestemmelser var 3.485 (i 2018). Tilsvarende modtager ca. 26.000 personer merudgiftsydelser, som er et af de områder med flest omgørelser. Her er antallet af omgjorte sager 790.

 

Område

     Indsats

           Antal                omgjorte sager

       Antal         modtagere

       Serviceloven i alt

 

   3.485

     Ca.               310.000

 Børnehandicapområdet

Merudgiftsydelser

     537

17.218

Tabt                      arbejdsfortjeneste

     572

14.430

Pasningstilbud,      hjemmetræning m.m

      38

   -

Personlig hjælp og    ledsagelse

     144

  -

 Voksenhandicapområdet

Kontant tilskud (§ 95)

      43

 600

Borgerstyret personlig assistance (§ 96)

      53

1.800

Ledsageordninger               (§97)

      36

11.100

Merudgiftsydelser

     253

 8.415

Kilde: Data stammer fra Ankestyrelsen, Danmarks statistik samt socialpolitisk redegørelse. Data er fra 2018, da der ikke foreligger data om antal modtagere i 2019.

 

1.7 Hvor mange fejl er der i ikke-påklagede sager?

Ankestyrelsen har gennemført tre praksisundersøgelser på handicapområdet, hvor omfanget af fejl i en mindre stikprøve af afgørelser, der ikke blev påklaget af borgeren, er blevet undersøgt.

 

Antal sager undersøgelsen bygger på

Sager der ville være blevet omgjort, hvis borgeren havde klaget

Omgørelsesprocent for klagesager i året

Praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap 2022

42

                       52% 

       43%

Praksisundersøgelse af BPA og kontante tilskud i 2019

                  50

                        26% 

           48 % (§ 95) og 35 % (§ 96)

Praksisundersøgelse af sager om merudgifter til børn fra 2018

                  50

                        28%

          43%

2. Hvorfor er det vanskeligt at træffe afgørelser på socialområdet?

I Danmark har vi valgt en model på socialområdet, hvor lovgivningen ikke indeholder en klar beskrivelse af, hvilken hjælp borgere med en bestemt udfordring skal have. Det er fornuftigt, fordi borgernes udfordringer på socialområdet ofte er så komplekse, at man ikke definere løsningerne på forhånd. Men det betyder samtidig, at vi har givet sagsbehandlerne en meget svær opgave.

Kommunen skal vurdere hver enkelt borger individuelt og sikre at borgeren hverken over- eller underkompenseres ift. lovgivningen og kommunens serviceniveau, da både over- og underkompensation vil være i strid med reglerne. Kommunen skal med andre ord ramme en ret snæver sti for at træffe en korrekt afgørelse.  Kommunen skal redegøre for og oplyse hver enkelt sag ud fra bl.a. Ankestyrelsens krav. Men kravene kan være umådeligt svære for sagsbehandlerne at leve op til. Det gælder særligt reglerne om merudgifter.

Reglerne om merudgifter er særligt svære

Reglerne om handicapbetingede merudgifter for børn og voksne er et eksempel på et område, hvor kravene til sagsbehandlerne er særligt høje. Sager om merudgifter udgør ca. 20 pct. af alle omgjorte sager. 

Formålet med reglerne er, at personer med handicap skal kompenseres for de eventuelle merudgifter, de har som følge af deres handicap. Det er i udgangspunktet en rigtig god idé, men meget svært at administrere i praksis. I sager om merudgifter skal kommunerne foretage meget svære vurderinger af, om borgerens udgifter adskiller sig fra andres i samme alder og livssituation, som ikke har et handicap. Det er fx vurderinger af:

  • Hvor mange par bukser en gennemsnitsdansker bruger årligt
  • Hvor mange kilometer der anses for almindeligt for en ung at køre til fritidsaktiviteter på et år
  • Om andre ikke-handicappede personer bruger mere eller mindre el, vand og varme
  • Hvilke forproducerede madvarer i en gennemsnitsdanskers diæt, der indeholder kokos- og palmefedt, og hvad merudgifterne er ved at undgå disse produkter
  • Om det er en normal udgift for en familie med et lille barn at udskifte småsten i en indkørsel med større sten/fliser på grund af risiko for, at barnet putter de små sten i munden
  • Hvor meget uldundertøj det er normalt at købe for en voksen person uden handicap

 Spørgsmål og Svar:

×

Log ind