Spørgsmål og svar

Hvad er Fælles Faglige Begreber (FFB)?

KL-projektet Fælles Faglige Begreber blev igangsat januar 2017. Formålet med projektet er at understøtte et styrket samarbejde mellem udfører og myndighed, bidrage til mere sammenhængende forløb for borgeren samt skabe bedre data, der kan give mere viden om indsatseffekt.

Projektets afdækning viser, at 90 af 98 kommuner anvender Voksenudredningsmetoden (VUM), hvorfor denne metodes grundstruktur og fasemodel er et naturligt afsæt for FFB’s arbejde.

Konkret skal projektet udvikle mulighederne for en digital understøttelse af en mere ensartet og struktureret dokumentationspraksis på tværs af myndighed og udfører på det specialiserede voksen-socialområde.

Delleverancerne i projektet er at udvikle fælles faglige begreber for borgernes funktionsevne og sociale indsatser og at disse begreber standardiseres, struktureres og klassificeres.

Et fælleskommunalt sæt af data, der bygger på fælles begreber af denne karakter, er forudsætningen for, at kommunerne kan få mere viden om effekten af de kommunale sociale indsatser, samt at dialogen mellem borger, kommune og tilbud styrkes.

Tillige sikres der udvikling af it-understøttelsen på området, så it-fagsystemerne anvender de klassificerede fælles begreber i en ensartet dokumentationspraksis hos myndighed og udfører og på tværs af kommunerne – både i visitationen og i opfølgningen, således at kommunerne kan opnå viden om indsatseffekten.

Hvilke it-leverandører er FFB i dialog med?

I juni 2017 kortlagde FFB it-leverandørerne på socialområdet, hvor det fremgik, at der er fire centrale leverandører på det kommunale socialområdet. FFB er derfor i dialog med Systematic, DXC (tidligere CSC), EG og KMD.

Hvornår kan vi sætte krav til vores it-leverandør om at understøtte FFB?

KL er løbende i dialog med it-leverandørerne på socialområdet (EG, DXC, KMD og Systematic) om at implementere FFB. Vi forventer, at it-leverandørerne færdigudvikler deres respektive løsninger i løbet af 2020. Hvis I vil høre nærmere, kan I tage kontakt til jeres it-leverandør.

Hvis I er i en situation i dag, hvor jeres kommune er eller forbereder et udbud af jeres it-fagsystem, kan I stille krav i jeres udbudsmateriale om, at it-fagsystemet skal understøtte FFB. Dette krav kan I også skrive ind i et tillæg til et SKI-indkøb.

Kræver FFB en ny udbudsrunde?

FFB's hovedleverancer er fælles og klassificerede begreber for borgeres funktionsevne og sociale indsatser, som skal understøtte en ny fællesdokumentationspraksis i jeres it-fagsystem.

Kommunernes eksisterende aftaler med it-leverandørerne er meget forskellige. Du skal derfor undersøge, om jeres eksisterende aftaler med jeres it-leverandør indeholder mulighed for at tilkøbe ny funktionalitet.

Hvis I ikke har en sådan mulighed i jeres aftale, kan I anvende SKI-aftaler til at indkøbe eller selv vælge at gå i udbud.

Hvad i alverden er standardiserede, strukturerede og klassificerede begreber? 

Hvad er det helt præcis, vi mener, når vi siger, at de fælles begreber skal standardiseres, struktureres og klassificeres?

Hvad er Fælles Faglige Begreber (FFB)?

KL-projektet Fælles Faglige Begreber blev igangsat januar 2017. Formålet med projektet er at understøtte et styrket samarbejde mellem udfører og myndighed, bidrage til mere sammenhængende forløb for borgeren samt skabe bedre data, der kan give mere viden om indsatseffekt.

Projektets afdækning viser, at 90 af 98 kommuner anvender Voksenudredningsmetoden (VUM), hvorfor denne metodes grundstruktur og fasemodel er et naturligt afsæt for FFB’s arbejde.

Konkret skal projektet udvikle mulighederne for en digital understøttelse af en mere ensartet og struktureret dokumentationspraksis på tværs af myndighed og udfører på det specialiserede voksen-socialområde.

Delleverancerne i projektet er at udvikle fælles faglige begreber for borgernes funktionsevne og sociale indsatser og at disse begreber standardiseres, struktureres og klassificeres.

Et fælleskommunalt sæt af data, der bygger på fælles begreber af denne karakter, er forudsætningen for, at kommunerne kan få mere viden om effekten af de kommunale sociale indsatser, samt at dialogen mellem borger, kommune og tilbud styrkes.

Tillige sikres der udvikling af it-understøttelsen på området, så it-fagsystemerne anvender de klassificerede fælles begreber i en ensartet dokumentationspraksis hos myndighed og udfører og på tværs af kommunerne – både i visitationen og i opfølgningen, således at kommunerne kan opnå viden om indsatseffekten.

Hvad er sammenhængen mellem FFB og FSIII?

FFB og Fælles Sprog III (FSIII) bygger på de samme principper om relevante, delbare og genkendelige data igennem dokumentation vha. fælles begreber og klassifikationer for funktionsevne og indsatser.

1. Borgerens funktionsniveau inden indsatsen igangsættes
2. Den tildelte indsats ved bestillingen.
3. Borgerens funktionsniveau ved opfølgning.

Dette giver værdi både internt i organisationen men eksempelvis også ved køb/salg af pladser imellem kommuner.

Begge projekter tilrettelægger således praksis ud fra et tværfagligt sigte, hvor både udfører og myndighed bidrager til én fælles digital dokumentation om og med borgeren. På den måde skabes der mulighed for sammenhæng og fælles viden om effekten af indsatserne.

Hensigten er således den samme, alt imens paragrafområderne, de faglige metoder og målgrupperne (på trods af overlap) er anderledes.

FFB og FSIII skaber dog også grobund for, at der kan trækkes linjer mellem socialområdet og ældre- og sundhedsområdet igennem gennemsigtighed og fælles forståelse for de borgerrettede ydelser.

Hvad i alverden er standardiserede, strukturerede og klassificerede begreber? 

Hvad er det helt præcis, vi mener, når vi siger, at de fælles begreber skal standardiseres, struktureres og klassificeres?

Hvad er Fælles Faglige Begreber (FFB)?

KL-projektet Fælles Faglige Begreber blev igangsat januar 2017. Formålet med projektet er at understøtte et styrket samarbejde mellem udfører og myndighed, bidrage til mere sammenhængende forløb for borgeren samt skabe bedre data, der kan give mere viden om indsatseffekt.

Projektets afdækning viser, at 90 af 98 kommuner anvender Voksenudredningsmetoden (VUM), hvorfor denne metodes grundstruktur og fasemodel er et naturligt afsæt for FFB’s arbejde.

Konkret skal projektet udvikle mulighederne for en digital understøttelse af en mere ensartet og struktureret dokumentationspraksis på tværs af myndighed og udfører.

Delleverancerne i projektet er at udvikle fælles faglige begreber for borgernes funktionsevne og sociale indsatser og at disse begreber standardiseres, struktureres og klassificeres.

Et fælleskommunalt sæt af data, der bygger på fælles begreber af denne karakter, er forudsætningen for, at kommunerne kan få mere viden om effekten af de kommunale sociale indsatser, samt at dialogen mellem borger, kommune og tilbud styrkes.

Tillige sikres der udvikling af it-understøttelsen på området, så it-fagsystemerne anvender de klassificerede fælles begreber i en ensartet dokumentationspraksis hos myndighed og udfører og på tværs af kommunerne – både i visitationen og i opfølgningen, således at kommunerne kan opnå viden om indsatseffekten.

Hvordan er borgeren tænkt ind i FFB-projektet?

Borgeren er omdrejningspunkt for FFB-projektet. FFB fokuserer i høj grad på at skabe mere sammenhæng mellem borger, myndighed og udfører.

Den overordnede vision for at digitalisere dokumentationen på det specialiserede voksen-socialområde er, at borgeren ikke længere selv skal være dokumentholder – dvs. holde hoved og hale i eksempelvis sine sagsgange, forskellige indsatser og mål, hvilke oplysninger han/hun har videregivet om sig selv hos forskellige kommunale aktører m.m. Det ansvar skal systemet nu kunne bære.

Målet i FFB er at afhjælpe disse problematikker ved:

1. at styrke samarbejdet mellem forskelligartede fagligheder gennem fælles begreber og dokumentationspraksissen knyttet til sociale indsatser
2. at tage udgangspunkt i en fællesskabende dialog, som er baseret på borgerens behov, ressourcer og indsatsernes formål.

Kan vi fortsætte med at bruge VUM?

Det korte svar er ja. I kan fortsat anvende VUM i jeres sagsbehandling og til effektdokumentation.

Hvad er sammenhængen mellem FFB og FSIII?

FFB og Fælles Sprog III (FSIII) bygger på de samme principper om relevante, delbare og genkendelige data gennem dokumentation vha. fælles begreber og klassifikationer for funktionsevne og indsatser.

1. Borgerens funktionsniveau inden indsatsen igangsættes.
2. Den tildelte indsats ved bestillingen.
3. Borgerens funktionsniveau ved opfølgning.

Dette giver værdi både internt i organisationen men eksempelvis også ved køb/salg af pladser imellem kommuner.

Begge projekter tilrettelægger således praksis ud fra et tværfagligt sigte, hvor både udfører og myndighed bidrager til én fælles digital dokumentation om og med borgeren. På den måde skabes der mulighed for sammenhæng og fælles viden om effekten af indsatserne.

Hensigten er således den samme, alt imens paragrafområderne, de faglige metoder og målgrupperne (på trods af overlap) er anderledes.

FFB og FSIII skaber dog også grobund for, at der kan trækkes linjer mellem socialområdet og ældre- og sundhedsområdet igennem gennemsigtighed og fælles forståelse for de borgerrettede ydelser.

Hvordan ændrer FFB vores hverdag?

Du vil ikke opleve den store ændring i din hverdag. Du vil fortsat arbejde ud fra VUM.

FFB skal understøtte sammenhængen mellem myndighed og udfører igennem en digitaliseret dokumentationspraksis baseret på fælles begreber for borgernes funktionsevne, som du genkender fra VUM, samt et fælleskommunalt indsatskatalog.

Samarbejdet med udfører vil fungere lidt anderledes. Jeres it-fagsystem kommer til at indeholde ovenstående fælles begreber, der skal fungere som et fælles redskab til at samarbejde om borgerens mål, opfølgning og udvikling eller fastholdelse af funktionsevnen.

Hvad er sammenhængen mellem FFB, FKO, DHUV og VUM?

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en systematisk udredningsmetode, der skal sikre et helhedssyn, og DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte Voksne-området) er digitaliseringen af denne metode i it-fagsystemerne.

FKO (Faglige kvalitetsoplysninger) er udviklet efterfølgende som supplement til VUM. FKO giver mulighed for at måle borgerens målopfyldelse ved en scoring (0-4) på borgerens mål. FFB tager udgangspunkt i VUM og de erfaringer, man har gjort sig i kommunernes arbejde med FKO.

Du kan læse mere om FKO her.

Hvad betyder implementeringen af FFB for vores daglige dokumentation?

FFB har til formål at skabe bedre dokumentation (altså data), som kan genfindes, genkendes og genanvendes og herved understøtte kvaliteten i overleveringen (bestillingen) og ved opfølgningen mellem myndighed og udfører.

Ved at benytte klassifikationer i dokumentationen muliggøres det:

1. at mængden af fritekst mindskes
2. at det gøres nemmere at dokumentere
3. at få et hurtigere overblik over borgerens indsats(er).

Det ligger således ikke som en gevinst for projektet, at der skal dokumenteres mindre, men derimod i at der skal dokumenteres bedre ift. borgernes sociale indsatser.

Ved at tilslutte sig den nye dokumentationspraksis skabes der mulighed for bedre data, genbrug og deling af data, mere viden om indsatseffekt og ikke mindst en bedre understøttelse af koordineringen mellem myndighed og udfører til gavn for borgeren.

Om mængden af dokumentation reduceres eller forøges afhænger i sidste ende af jeres lokale implementering af FFB.

Afspejles den rehabiliterende tilgang i FFB-projektet?

Den rehabiliterende tilgang er i overensstemmelse med Fælles Faglige Begrebers formål. Borgeren skal i højere grad være centrum for egen sag. Dette understøtter FFB ved at gøre dokumentationen mere borgernær og lade kommunen være ansvarlig for at have overblik over borgerens oplysninger og sager.

Når myndighed og udfører dokumenterer på en ensartet måde og anvender de samme begreber for borgerens funktionsevne og indsatser i det samme it-fagsystem, skal det blive mere overskueligt for de ofte sårbare og udsatte borgere at forstå deres sager hos de forskellige kommunale aktører, som de er i kontakt med.

Hermed bliver det nemmere, alt afhængigt af borgerens funktionsevne, at tage ejerskab og styring over eget forløb og eget liv.

Hvad i alverden er standardiserede, strukturerede og klassificerede begreber? 

Hvad er det helt præcis, vi mener, når vi siger, at de fælles begreber skal standardiseres, struktureres og klassificeres?

Hvad er Fælles Faglige Begreber (FFB)?

KL-projektet Fælles Faglige Begreber blev igangsat januar 2017. Formålet med projektet er at understøtte et styrket samarbejde mellem udfører og myndighed, bidrage til mere sammenhængende forløb for borgeren samt skabe bedre data, der kan give mere viden om indsatseffekt.

Projektets afdækning viser, at 90 af 98 kommuner anvender Voksenudredningsmetoden (VUM), hvorfor denne metodes grundstruktur og fasemodel er et naturligt afsæt for FFB’s arbejde.

Konkret skal projektet udvikle mulighederne for en digital understøttelse af en mere ensartet og struktureret dokumentationspraksis på tværs af myndighed og udfører på det specialiserede voksen-socialområde.

Delleverancerne i projektet er at udvikle fælles faglige begreber for borgernes funktionsevne og sociale indsatser og at disse begreber standardiseres, struktureres og klassificeres.

Et fælleskommunalt sæt af data, der bygger på fælles begreber af denne karakter, er forudsætningen for, at kommunerne kan få mere viden om effekten af de kommunale sociale indsatser, samt at dialogen mellem borger, kommune og tilbud styrkes.

Tillige sikres der udvikling af it-understøttelsen på området, så it-fagsystemerne anvender de klassificerede fælles begreber i en ensartet dokumentationspraksis hos myndighed og udfører og på tværs af kommunerne – både i visitationen og i opfølgningen, således at kommunerne kan opnå viden om indsatseffekten.

Hvad er sammenhængen mellem FFB og FSIII?

FFB og Fælles Sprog III (FSIII) bygger på de samme principper om relevante, delbare og genkendelige data igennem dokumentation vha. fælles begreber og klassifikationer for funktionsevne og sociale indsatser.

1. Borgerens funktionsniveau inden indsatsen igangsættes.
2. Den tildelte indsats ved bestillingen.
3. Borgerens funktionsniveau ved opfølgning.

Dette giver værdi både internt i organisationen men eksempelvis også ved køb/salg af pladser imellem kommuner.

Begge projekter tilrettelægger således praksis ud fra et tværfagligt sigte, hvor både udfører og myndighed bidrager til én fælles digital dokumentation om og med borgeren. På den måde skabes der mulighed for sammenhæng og fælles viden om effekten af indsatserne.

Hensigten er således den samme, alt imens paragrafområderne, de faglige metoder og målgrupperne (på trods af overlap) er anderledes.

Kan vi fortsætte med at bruge VUM?

Det korte svar er ja. I kan fortsat anvende VUM i jeres sagsbehandling og til effektdokumentation.

Hvad er sammenhængen mellem FFB, FKO, DHUV og VUM?

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en systematisk udredningsmetode, der skal sikre et helhedssyn i sagsbehandlingen af en borgeres sag. DHUV er digitaliseringen af denne metode i it-fagsystemerne.

FKO (Faglige kvalitetsoplysninger) er udviklet efterfølgende som supplement til VUM. FKO giver mulighed for at måle borgerens målopfyldelse ved en scoring (0-4) på borgerens mål. FFB tager udgangspunkt i VUM og de erfaringer, man har gjort sig i kommunernes arbejde med FKO.

Du kan læse mere om FKO her.

Kræver FFB en ny udbudsrunde?

FFB's hovedleverancer er fælles og klassificerede begreber for borgeres funktionsevne og sociale indsatser, som skal understøtte en ny fællesdokumentationspraksis i jeres it-fagsystem.

Kommunernes eksisterende aftaler med it-leverandørerne er meget forskellige. Du skal derfor undersøge, om jeres eksisterende aftaler med jeres it-leverandør indeholder mulighed for at tilkøbe ny funktionalitet.

Hvis I ikke har en sådan mulighed i jeres aftale, kan I anvende SKI-aftaler til at indkøbe eller selv vælge at gå i udbud.

Hvornår kan vi sætte krav til vores it-leverandør om at understøtte FFB?

KL er løbende i dialog med it-leverandørerne på socialområdet (EG, DXC, KMD og Systematic) om at implementere FFB. Vi forventer, at it-leverandørerne færdigudvikler deres respektive løsninger i løbet af 2020. Hvis I vil høre nærmere, kan I tage kontakt til jeres it-leverandør.

Hvis I er i en situation i dag, hvor jeres kommune er eller forbereder et udbud af jeres it-fagsystem, kan I stille krav i jeres udbudsmateriale om, at it-fagsystemet skal understøtte FFB. Dette krav kan I også skrive ind i et tillæg til et SKI-indkøb.               

Hvordan understøtter FFB den lokale styring?

Den systematiske dokumentation af de borgerrettede indsatser gør, at der skabes et grundlag for prioritering og styring af området ud fra information om, hvad der virker, og hvorfor det virker.

FFB understøtter ligeledes styringen af socialområdet ved at skabe mulighed for en øget koordination vertikalt og horisontalt i organisationen gennem en smidig overlevering fra myndighed til udfører. Dette gøres ved strukturerede, valide data, som kan bruges i en analytisk såvel som faglig tilgang til området.

Kommuner, som køber/sælger pladser på tværs af kommunegrænser, skal med FFB kunne skabe en fælles referenceramme for at fastsætte hvilke indsatser, der leveres, og hvordan disse leveres.

Hvordan understøtter FFB en tværsektoriel sammenhæng?

FFB understøtter en tværsektoriel sammenhæng ved at følge den fælleskommunale rammearkitektur i indretningen af it-fagsystemerne på området.

Dette gør, at data er ens, sammenligneligt og delbart på tværs af alle 98 kommuner på socialområdet. En tværsektoriel kobling til eksempelvis sundheds- og ældreområdet er mulig, fordi FSIII bygger på de samme principper, og hermed kan der skabes en ensartet datamæssig sammenhæng med andre områder.

FFB skaber således en forudsætning for sammenhæng mellem de kommunale velfærdsområder.

Hvad er Fælles Faglige Begreber (FFB)?

KL-projektet Fælles Faglige Begreber blev igangsat januar 2017. Formålet med projektet er at understøtte et styrket samarbejde mellem udfører og myndighed, bidrage til mere sammenhængende forløb for borgeren samt skabe bedre data, der kan give mere viden om indsatseffekt.

Projektets afdækning viser, at 90 af 98 kommuner anvender Voksenudredningsmetoden (VUM), hvorfor denne metodes grundstruktur og fasemodel er et naturligt afsæt for FFB’s arbejde.

Konkret skal projektet udvikle mulighederne for en digital understøttelse af en mere ensartet og struktureret dokumentationspraksis på tværs af myndighed og udfører på det specialiserede voksen-socialområde.

Delleverancerne i projektet er at udvikle fælles faglige begreber for borgernes funktionsevne og sociale indsatser og at disse begreber standardiseres, struktureres og klassificeres.

Et fælleskommunalt sæt af data, der bygger på fælles begreber af denne karakter, er forudsætningen for, at kommunerne kan få mere viden om effekten af de kommunale sociale indsatser, samt at dialogen mellem borger, kommune og tilbud styrkes.

Tillige sikres der udvikling af it-understøttelsen på området, så it-fagsystemerne anvender de klassificerede fælles begreber i en ensartet dokumentationspraksis hos myndighed og udfører og på tværs af kommunerne – både i visitationen og i opfølgningen, således at kommunerne kan opnå viden om indsatseffekten.

Hvordan er borgeren tænkt ind i FFB-projektet?

Borgeren er omdrejningspunkt for FFB-projektet. FFB fokuserer i høj grad på at skabe mere sammenhæng mellem borger, myndighed og udfører.

Den overordnede vision for at digitalisere dokumentationen på det specialiserede voksen-socialområde er, at borgeren ikke længere selv skal være dokumentholder – dvs. holde hoved og hale i eksempelvis sine sagsgange, forskellige indsatser og mål, hvilke oplysninger han/hun har videregivet om sig selv hos forskellige kommunale aktører m.m. Det ansvar skal systemet nu kunne bære.

Målet i FFB er at afhjælpe disse problematikker ved:

1. at styrke samarbejdet mellem forskelligartede fagligheder igennem fælles begreber og dokumentationspraksissen knyttet til sociale indsatser
2. at tage udgangspunkt i en fællesskabende dialog, som er baseret på borgerens behov, ressourcer og indsatsernes formål.

Hvordan ændrer FFB vores hverdag?

Det kommer an på, hvor langt I er med at dokumentere effekten af borgernes indsatser i jeres kommune. Dit daglige arbejde med borgeren vil fortsat være det samme, men sandsynligvis vil du opleve en lille ændring i den måde, du dokumenterer virkningen af borgerens sociale indsats på.

Bestillinger fra sagsbehandlerne vil fremstå mere ensartede og systematiske i deres opbygning. Dokumentationen af indsatsens virkning på borgerens funktionsevne skal finde sted i form af en funktionsscoring, som er den samme som den, sagsbehandleren angiver i udredningen af borgeren.

På baggrund af den faglige vurdering, som angives ved en funktionsscoring, kan man løbende synliggøre, om borgeren har bevaret, udviklet eller begrænset tab af sin funktionsevne.

Ved at angive en vurdering af borgerens funktionsevne på de områder af borgerens liv (VUM's temaer), som borgeren har behov for hjælp og støtte til, mindskes mængden af fritekst og gør det nemmere at dokumentere – og fungerer på samme tid som en tværfaglig brobygger, fordi man anvender det samme sprog om borgeren.

Med FFB skal der ligeledes gives mulighed for at få et overblik over borgeres historiske møder med det kommunale og de nuværende iværksatte indsatser hos forskellige kommunale aktører.

Hvad betyder implementeringen af Fælles Faglige Begreber for vores daglige dokumentation?

I socialfagligt arbejde taler man om dokumentation i betydningen at påvise, at det socialfaglige arbejde efterlader sig spor. At noget har forandret sig, har haft en effekt eller resulteret i noget ved borgeren.

FFB har til formål at skabe bedre dokumentation, dvs. data, i tilknytning til borgernes indsatser, som kan genfindes, genkendes og genanvendes og altså ikke blot "ender i skuffen".

Herved understøttes kvaliteten i bestillingen af den sociale indsats og ved opfølgningen mellem sagsbehandleren og medarbejdere på de sociale tilbud, så den føromtalte effekt kan italesættes og bruges i det daglige arbejde med borgeren.

I FFB efterstræber vi, at dokumentationsopgaven skal opleves mere meningsfuld, idet de dokumenterede data skal bidrage til at udvikle bedre indsatser for borgerne – både lokalt og på tværs af kommunegrænser.

Ved at benytte fælles klassificerede begreber og en ensartet skala i funktionsvurderingen i forbindelse med dokumentationen skal:

1. mængden af fritekst skal gøres mindre
2. det gøres nemmere at dokumentere
3. det muliggøres at få et hurtigere overblik og navigere i borgerens indsatser.

Den daglige dokumentation i form af eksempelvis diverse nødvendige registreringer, dagbogsnotater og beskrivelser af socialpædagogiske observationer kan fortsætte upåagtet.

Afspejles den rehabiliterende tilgang i FFB-projektet?

Den rehabiliterende tilgang er i overensstemmelse med Fælles Faglige Begrebers formål. Borgeren skal i højere grad være centrum for egen indsats. FFB understøtter dette ved at gøre dokumentationen mere borgernær og lade kommunen være ansvarlig for at have overblik over borgerens oplysninger og sager.

Når myndighed og udfører dokumenterer på en ensartet måde og anvender de samme begreber for borgerens funktionsevne og indsatser i det samme it-fagsystem, skal det blive mere overskueligt for de ofte sårbare og udsatte borgere at forstå egne sagsakter hos forskellige kommunale aktører, som de er i kontakt med.

Hermed bliver det nemmere, alt afhængigt af borgerens funktionsevne, at tage ejerskab og styring over eget forløb og eget liv.

Hvad er sammenhængen mellem FFB, FKO, DHUV og VUM?

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en systematisk udredningsmetode anvendt af myndighed, der sikrer et helhedssyn i sagsbehandlingen af borgerens sag. DHUV er digitaliseringen af denne metode i it-fagsystemerne på handicap- og udsatte voksne-området.

FKO (Faglige kvalitetsoplysninger) er udviklet efterfølgende som supplement til VUM. FKO giver mulighed for at måle borgerens målopfyldelse ved en scoring (0-4) på borgerens mål.

FFB tager udgangspunkt i VUM og de erfaringer, man har gjort sig i kommunernes arbejde med blandt andet FKO.

Du kan læse mere om FKO her.

Hvad i alverden er standardiserede, strukturerede og klassificerede begreber? 

Hvad er det helt præcis, vi mener, når vi siger, at de fælles begreber skal standardiseres, struktureres og klassificeres?

Hvad er Fælles Faglige Begreber (FFB)?

KL-projektet Fælles Faglige Begreber blev igangsat januar 2017. Formålet med projektet er at understøtte et styrket samarbejde mellem udfører og myndighed, bidrage til mere sammenhængende forløb for borgeren samt skabe bedre data, der kan give mere viden om indsatseffekt.

Projektets afdækning viser, at 90 af 98 kommuner anvender Voksenudredningsmetoden (VUM), hvorfor denne metodes grundstruktur og fasemodel er et naturligt afsæt for FFB’s arbejde.

Konkret skal projektet udvikle mulighederne for en digital understøttelse af en mere ensartet og struktureret dokumentationspraksis på tværs af myndighed og udfører på det specialiserede voksen-socialområde.

Delleverancerne i projektet er at udvikle fælles faglige begreber for borgernes funktionsevne og sociale indsatser og at disse begreber standardiseres, struktureres og klassificeres.

Et fælleskommunalt sæt af data, der bygger på fælles begreber af denne karakter, er forudsætningen for, at kommunerne kan få mere viden om effekten af de kommunale sociale indsatser, samt at dialogen mellem borger, kommune og tilbud styrkes.

Tillige sikres der udvikling af it-understøttelsen på området, så it-fagsystemerne anvender de klassificerede fælles begreber i en ensartet dokumentationspraksis hos myndighed og udfører og på tværs af kommunerne – både i visitationen og i opfølgningen, således at kommunerne kan opnå viden om indsatseffekten.

Hvordan understøtter FFB den lokale styring?

Den systematiske dokumentation af de borgerrettede indsatser gør, at der skabes et grundlag for prioritering og styring af området ud fra information om, hvad der virker, og hvorfor det virker.

FFB understøtter ligeledes styringen af socialområdet ved at skabe mulighed for en øget koordination vertikalt og horisontalt i organisationen gennem en smidig overlevering fra myndighed til udfører. Dette gøres ved strukturerede, valide data, som kan bruges i en analytisk såvel som faglig tilgang til området.

Kommuner, som køber/sælger pladser på tværs af kommunegrænser, skal med FFB kunne skabe en fælles referenceramme for at fastsætte hvilke indsatser, der leveres, og hvordan disse leveres.

Hvordan understøtter FFB en tværsektoriel sammenhæng?

FFB understøtter en tværsektoriel sammenhæng ved at følge den fælleskommunale rammearkitektur i indretningen af it-fagsystemerne på området. Dette gør, at data er ens, sammenligneligt og delbart på tværs af alle 98 kommuner på socialområdet.

En tværsektoriel kobling til eksempelvis sundheds- og ældreområdet er mulig, fordi Fælles Sprog III (FSIII) bygger på de samme principper, og hermed kan der skabes en ensartet datamæssig sammenhæng med andre områder.

FFB skaber således en forudsætning for sammenhæng mellem de kommunale velfærdsområder.

Kræver FFB en ny udbudsrunde?

FFB's hovedleverancer er fælles og klassificerede begreber for borgeres funktionsevne og sociale indsatser, som skal understøtte en ny fællesdokumentationspraksis i jeres it-fagsystem.

Kommunernes eksisterende aftaler med it-leverandørerne er meget forskellige. Du skal derfor undersøge, om jeres eksisterende aftaler med jeres it-leverandør indeholder mulighed for at tilkøbe ny funktionalitet.

Hvis I ikke har en sådan mulighed i jeres aftale, kan I anvende SKI-aftaler til at indkøbe eller selv vælge at gå i udbud.