Spørgsmål og Svar

Kan vi fortsætte med at bruge VUM?

Det korte svar er ja. I kan fortsat anvende VUM i jeres sagsbehandling og til effektdokumentation.

FFB har været tæt koordineret med Socialstyrelsen og bidraget til videreudviklingen af VUM. FFB’s begrebsapparater og samarbejds- og dokumentationsmodel er således indarbejdet i den opdaterede metode. Når din kommune anvender VUM 2.0 anvender I altså også nogle af de væsentligste elementer af FFB.

Kan VUM fremadrettet bruges som bestillingsseddel til udfører?

Ja, bestillingen er et af de redskaber, der indgår i VUM og det anbefales at man sikrer implementering af dette redskab til brug for netop bestilling af ydelser/indsatser på det specifikke tilbud.

Hvad betyder implementeringen af FFB for vores daglige dokumentation?

FFB har til formål at skabe bedre dokumentation (altså data), som kan genfindes, genkendes og genanvendes og herved understøtte kvaliteten i overleveringen (bestillingen) og ved opfølgningen mellem myndighed og udfører.

Ved at benytte klassifikationer i dokumentationen muliggøres det:

1. at mængden af fritekst mindskes
2. at det gøres nemmere at dokumentere
3. at få et hurtigere overblik over borgerens indsats(er).

Det ligger således ikke som en gevinst for FFB, at der skal dokumenteres mindre, men derimod i at der skal dokumenteres bedre ift. borgernes sociale indsatser.

Ved at tilslutte sig den nye dokumentationspraksis skabes der mulighed for bedre data, genbrug og deling af data, mere viden om indsatseffekt og ikke mindst en bedre understøttelse af koordineringen mellem myndighed og udfører til gavn for borgeren.

Om mængden af dokumentation reduceres eller forøges afhænger i sidste ende af jeres lokale implementering af FFB. 

Skal der i VUM 2.0/FFB scores på både borgerens funktionsniveau på aktivitets- og deltagelsestemaer (Ved udredning og opfølgning) samt på indsatsmålene?

Der scores på funktionsevneniveauet på udvalgte undertemaer i udredningen. Når der fastsættes indsatsmål tilknyttes de hver især til et udredt undertemaer, hvorved scoren nedarves til indsatsmålet. I opfølgningsfasen scores funktionsevne igen ift. det givne undertema, som indsatsmålet er tilknyttet. Scoringen knytter sig derved til borgerens funktionsevne, som altså går igen i indsatsmålet. 

Derved er fokus ved angivelse af borgerens funktionsevneniveau anderledes for de kommuner, som anvender FKO. Man vil stadig kunne anvende FKO,  men dette vil være i supplement til dokumentationspraksissen i FFB og VUM 2.0, hvor der måles på funktionsevne og ikke på mål.

Hvordan er borgeren tænkt ind i FFB-projektet?

Borgeren er omdrejningspunkt for FFB-projektet. Vi kommer til at kunne skabe mere viden om hvilke indsatser, der er særligt effektive, og i hvilke sammenhænge indsatserne gavner borgerne. Når vi får mere indblik i kvaliteten på området kan vi nemmere udvikle området og matche borgerne til de bedst mulige indsatser. 

FFB fokuserer ligeledes på at skabe mere sammenhæng mellem borger, myndighed og udfører. 

Den overordnede vision for at digitalisere dokumentationen på det specialiserede socialområde for voksne er, at borgeren ikke længere selv skal være dokumentholder – dvs. holde hoved og hale i sine sagsgange, forskellige indsatser og mål, hvilke oplysninger han/hun har videregivet om sig selv hos forskellige kommunale aktører m.m. Det ansvar skal "systemet" nu kunne bære. Når

Målet i FFB er at afhjælpe disse problematikker ved:

1. at styrke samarbejdet mellem forskelligartede fagligheder gennem fælles begreber og dokumentationspraksissen knyttet til sociale indsatser
2. at udvikle en digital infrastruktur på området, så relevante og aktuelle data om borgerens indsatser kan udveksles og koordineres
3. at give en pallette af begreber, der tager udgangspunkt i (så vidt muligt) genkendelige begreber.

Afspejles den rehabiliterende tilgang i FFB-projektet?

Den rehabiliterende tilgang er i overensstemmelse med Fælles Faglige Begrebers formål. Borgeren skal i højere grad være centrum for egen sag. Dette understøtter FFB ved at gøre dokumentationen mere borgernær og lade kommunen være ansvarlig for at have overblik over borgerens oplysninger og sager.

Når myndighed og udfører dokumenterer på en ensartet måde og anvender de samme begreber for borgerens funktionsevne og indsatser i det samme it-fagsystem, skal det blive mere overskueligt for de ofte sårbare og udsatte borgere at forstå deres sager hos de forskellige kommunale aktører, som de er i kontakt med.

Hermed bliver det nemmere, alt afhængigt af borgerens funktionsevne, at tage ejerskab og styring over eget forløb og eget liv. 

Hvad er sammenhængen mellem FFB og FSIII?

FFB og Fælles Sprog III (FSIII) bygger på de samme principper om relevante, delbare og genkendelige data igennem dokumentation vha. fælles begreber og klassifikationer for funktionsevne og indsatser.

1. Borgerens funktionsniveau inden indsatsen igangsættes
2. Den tildelte indsats ved bestillingen.
3. Borgerens funktionsniveau ved opfølgning.

Dette giver værdi både internt i organisationen men eksempelvis også ved køb/salg af pladser imellem kommuner samt for borgeren selv, idet borgerens udvikling ligeledes dokumenteres.

Begge projekter tilrettelægger således praksis ud fra et tværfagligt sigte, hvor både udfører og myndighed bidrager til én fælles digital dokumentation om og med borgeren. På den måde skabes der mulighed for sammenhæng og fælles viden om effekten af indsatserne.

Hensigten er således den samme, alt imens paragrafområderne, de faglige metoder og målgrupperne (på trods af overlap) er anderledes.

FFB og FSIII skaber dog også grobund for, at der kan trækkes linjer mellem socialområdet og ældre- og sundhedsområdet igennem gennemsigtighed og fælles forståelse for de borgerrettede ydelser.

Hvordan er dokumentationsfasen hos udfører i VUM 2.0 tænkt sammen med den sundhedsfaglige dokumentation i overensstemmelse med Fælles Sprog III (helbredsoplysninger)?                              

Hvis der leveres sundhedsfaglige indsatser efter sundhedsloven, skal man dokumentere de 12 sygeplejefaglige problemområder. Disse er udmøntede som helbredstilstande i FSIII. Helbredstilstandene er ikke genbrugt i FFB, men der er til gengæld lavet en mapning mellem tilstandene. KL har lavet forarbejdet til at alle tilstande mellem FFB/VUM 2.0 og FSIII er koblet. Koblingen skabes igennem den internationale referenceterminologi SNOMED CT. Koblingen kan medvirke til at medarbejdere kan få vist relevant dokumentation om borgeren, så vi i højere grad kan koordinere indsatser på tværs af lovgivnings- og paragrafområder, få viden om igangværende indsatser og begrænse mængden af dobbeltdokumentation. Det er ikke ensbetydende med at, det er it-understøttet. Hvis din kommune ønsker denne løsning, skal I efterspørge det i jeres kravsmateriale hos jeres it-leverandør. KL arbejder på at udforme et skriv, som I kan bruge i jeres dialog med it-leverandørerne.

Hvornår kan vi sætte krav til vores it-leverandør om at understøtte FFB?

KL er løbende i dialog med it-leverandørerne på socialområdet (EG, DXC, KMD, Netcompany og Systematic) om at implementere FFB. Vi forventer, at it-leverandørerne færdigudvikler deres respektive løsninger i løbet af 2020. Hvis I vil høre nærmere, kan I tage kontakt til jeres it-leverandør.

Hvis I er i en situation i dag, hvor jeres kommune er eller forbereder et udbud af jeres it-fagsystem, kan I stille krav i jeres udbudsmateriale om, at it-fagsystemet skal understøtte FFB. Dette krav kan I også skrive ind i et tillæg til et SKI-indkøb.

Kræver FFB en ny udbudsrunde?

FFB's hovedleverancer er fælles og klassificerede begreber for borgeres funktionsevne og sociale indsatser, som skal understøtte en ny fællesdokumentationspraksis i jeres it-fagsystem.

Kommunernes eksisterende aftaler med it-leverandørerne er meget forskellige. Du skal derfor undersøge, om jeres eksisterende aftaler med jeres it-leverandør indeholder mulighed for at tilkøbe ny funktionalitet.

Hvis I ikke har en sådan mulighed i jeres aftale, kan I anvende SKI-aftaler til at indkøbe eller selv vælge at gå i udbud.

Hvordan understøtter FFB den lokale styring?

Den systematiske dokumentation af de borgerrettede indsatser gør, at der skabes et grundlag for prioritering og styring af området ud fra information om, hvad der virker, og hvorfor det virker.

Dette bliver tydeligt, idet brugen af samme begreber med klassifikation giver et bedre og mere gennemsigtigt billede af hvilke ydelser og indsatser, der understøtter udvikling af borgerens funktionsevne sammenholdt med de konkrete målgrupper.

FFB understøtter ligeledes styringen af socialområdet ved at skabe mulighed for en øget koordination vertikalt og horisontalt i organisationen gennem en smidig overlevering fra myndighed til udfører. Dette gøres ved strukturerede, valide data, som kan bruges i en analytisk såvel som faglig tilgang til området.

Kommuner, som køber/sælger pladser på tværs af kommunegrænser, kan med FFB kunne skabe en fælles referenceramme for at fastsætte hvilke indsatser, der leveres, og hvordan disse leveres.

Hvordan ændrer FFB den faglige dokumentationspraksis?

For dig der arbejder i et socialt tilbud som udfører

Dit daglige arbejde med borgeren vil forventeligt fortsat være det samme. I FFB's samarbejds- og dokumentationsmodel stilles der skarpt på borgerens mål som bindeled og samarbejdsplatform mellem borgeren, myndighed og udfører. 

Bestillinger fra sagsbehandlerne vil fremstå mere ensartede og systematiske i deres opbygning. Indsatsmålene i bestillingen skal brydes ned i konkrete delmål, som der tages udgangspunkt i i det daglige arbejde med borgeren. Mængden af delmål bør afhænge af borgerens situation, håb, drømme og behov. Små skridt kan føre til en oplevelse af succes og motivere borgeren til at opnå indsatsformålet. Mange kommuner er allerede godt i gang med dette arbejde, hvorfor der ikke vil opleves en større forandring her.

Den daglige dokumentation skal fortrinsvis relateres til arbejdet med borgerens mål. Det skal bl.a. anspore til, at der ikke dokumenteres overflødige informationer. Dokumentationen bliver desuden struktureret. Det gør den ved, at den "tagges" ud fra funktionsevnebegreberne. På den måde gøres det nemmere at genfinde, genkende og genanvende ifm. evaluering, status, opfølgning m.m.

Med FFB skal der ligeledes gives mulighed for at få et overblik over borgeres historiske møder med det kommunale og de nuværende iværksatte indsatser hos forskellige kommunale aktører.

For dig der arbejder i myndighedsfunktion

Du vil ikke opleve den store ændring i din hverdag. Du vil fortsat arbejde ud fra VUM, hvor du ifm. med sagsopfølgningen nu skal angive borgerens funktionsevneniveau og borgerens støttebehov. Derved synliggøres det hvorvidt indsatsen har været med til at udvikle, fastholde eller begrænse tab af funktionsevne hos borgeren.

FFB skal understøtte sammenhængen mellem myndighed og udfører igennem en digitaliseret dokumentationspraksis baseret på fælles begreber for borgernes funktionsevne, som du genkender fra VUM, samt et fælleskommunalt indsatskatalog.

Samarbejdet med udfører, vil fungere lidt anderledes. Jeres it-fagsystem kommer til at indeholde ovenstående fælles begreber, der skal fungere som et fælles redskab samarbejdet om borgerens indsatsen.

Hvad er anbefalinger ift. udførers dokumentation, og hvad er nødvendigt for at kunne få viden tværkommunalt?

De faglige data, som kommunerne skal kunne trække ud og sammenligne på tværs af kommuner, registreres af myndighed. Udfører dokumenterer leveringen af indsatsen og arbejdet med borgerens mål ud fra samme begrebsapparat som myndighed. Når der følges op på borgeren, har myndighed og udfører bedre forudsætning for at kommunikere om borgerens funktionsevne og indsatsforløb, fordi de anvender det samme sprog. Anbefalinger til udførers dokumentation står beskrevet i Guide til FFB s. 38-40. Guiden kan findes her.

Hvordan bruges VUM/FFB i samarbejdet med andre udfører/leverandører end dem i ens egen kommune

Vi udarbejder vores udredninger og bestillinger fuldstændigt, som vi vil gøre til interne udførere. Samtidig opfordrer vi de eksterne leverandører til at evaluere på indsatsmålene ud fra VUM-metoden. Derudover arbejdes på en komponent, der skal muliggøre at udveksle data på tværs af IT-systemer og dermed også muligt at udveksle specifikke udvalgte data fra VUM/FFB. Læs mere om system-system her.

Hvordan konventerer vi vores data, når vi overgår til VUM 2.0 og FFB

Vi anbefaler, at I går i dialog med sin IT-fagsystemsleverandør ift. mulig konvertering. Det samme gælder ift. muligheden for at lave en glidende overgang, eller om der skal foretages samlet konvertering af data. Du kan finde mapninger mellem de nye og gamle begreber på materialesiden her.

Medfører VUM og FFB nye krav til aflevering til Danmarks Statistik? 

VUM og FFB medfører ikke nye krav til aflevering af data til Danmarks Statistik.

Hvordan håndteres reglerne om persondata (GDPR)?

Der er udarbejdet en juridisk vejledning til det specialiserede voksensocialområde, der bl.a. indeholder regler vedr. udveksling af oplysninger. Som hovedregel skal der sikres, at der er indgået en databehandleraftale med de tilbud, der ikke er i samme organisatoriske enhed som myndighed.