Spørgsmål & Svar

Kan vi fortsætte med at bruge VUM?

Det korte svar er ja. I kan fortsat anvende VUM i jeres sagsbehandling og til effektdokumentation.

FFB har været tæt koordineret med Socialstyrelsen og bidraget til videreudviklingen af VUM 2.0. FFB’s begrebsapparater og samarbejds- og dokumentationsmodel er således indarbejdet i den opdaterede metode. Når din kommune anvender VUM 2.0 anvender I altså også nogle af de væsentligste elementer af FFB.

Kan VUM fremadrettet bruges som bestillingsseddel til udfører?

Ja, bestillingen er et af de redskaber, der indgår i VUM og det anbefales at man sikrer implementering af dette redskab til brug for netop bestilling af ydelser/indsatser på det specifikke tilbud.

Hvad betyder implementeringen af FFB for vores daglige dokumentation?

FFB har til formål at skabe bedre dokumentation (altså data), som kan genfindes, genkendes og genanvendes og herved understøtte kvaliteten i overleveringen (bestillingen) og ved opfølgningen mellem myndighed og udfører.

Ved at benytte klassifikationer i dokumentationen muliggøres det:

1. at mængden af fritekst mindskes
2. at det gøres nemmere at dokumentere
3. at få et hurtigere overblik over borgerens indsats(er).

Det ligger således ikke som en gevinst for FFB, at der skal dokumenteres mindre, men derimod i at der skal dokumenteres bedre ift. borgernes sociale indsatser.

Ved at tilslutte sig den nye dokumentationspraksis skabes der mulighed for bedre data, genbrug og deling af data, mere viden om indsatseffekt og ikke mindst en bedre understøttelse af koordineringen mellem myndighed og udfører til gavn for borgeren.

Om mængden af dokumentation reduceres eller forøges afhænger i sidste ende af jeres lokale implementering af FFB. 

Skal der i VUM 2.0/FFB scores på både borgerens funktionsniveau på aktivitets- og deltagelsestemaer (Ved udredning og opfølgning) samt på indsatsmålene?

Der angives funktionsevneniveau på udvalgte undertemaer i udredningen. Når der fastsættes indsatsmål tilknyttes de hver især til et udredt undertema, hvorved funktionsevneniveauet nedarves til indsatsmålet. I opfølgningsfasen angives funktionsevneniveauet på ny ift. det givne undertema, som indsatsmålet er tilknyttet. Angivelsen knytter sig derved til borgerens funktionsevne, som altså går igen i indsatsmålet. 

Derved er fokus ved angivelse af borgerens funktionsevneniveau anderledes for de kommuner, som eksempelvis anvender FKO. Man vil stadig kunne anvende FKO,  men dette vil være i supplement til dokumentationspraksissen i FFB og VUM 2.0, hvor der måles på funktionsevne og ikke på mål.

Hvordan er borgeren tænkt ind i FFB-projektet?

Borgeren er omdrejningspunkt for FFB-projektet. Vi kommer til at kunne skabe mere viden om hvilke indsatser, der er særligt effektive, og i hvilke sammenhænge indsatserne gavner borgerne. Når vi får mere indblik i kvaliteten på området kan vi nemmere udvikle området og matche borgerne til de bedst mulige indsatser. 

FFB fokuserer ligeledes på at skabe mere sammenhæng mellem borgeren, myndighed og udfører. 

Den overordnede vision for at digitalisere dokumentationen på det specialiserede socialområde for voksne er, at borgeren ikke længere selv skal være dokumentholder – dvs. holde hoved og hale i sine sagsgange, forskellige indsatser og mål, hvilke oplysninger han/hun har videregivet om sig selv hos forskellige kommunale aktører m.m. Det ansvar skal "systemet" nu kunne bære. 

Målet i FFB er at afhjælpe disse problematikker ved:

1. at styrke samarbejdet mellem forskelligartede fagligheder gennem fælles begreber og dokumentationspraksissen knyttet til sociale indsatser
2. at udvikle en digital infrastruktur på området, så relevante og aktuelle data om borgerens indsatser kan udveksles og koordineres
3. at give en pallette af begreber, der tager udgangspunkt i (så vidt muligt) genkendelige begreber.

Hvad er sammenhængen mellem FFB og FSIII?

Datastandarderne FFB og Fælles Sprog 3 (FSIII) bygger på de samme principper om relevante, delbare og genkendelige data igennem dokumentation vha. fælles begreber og klassifikationer for funktionsevne og indsatser.

1. Borgerens funktionsniveau inden indsatsen igangsættes
2. Den tildelte indsats ved bestillingen
3. Borgerens funktionsniveau ved opfølgning

Dette giver værdi både internt i organisationen men eksempelvis også ved køb/salg af pladser imellem kommuner.

Begge datastandarder tilrettelægger således praksis ud fra et tværfagligt sigte, hvor både udfører og myndighed bidrager til én fælles digital dokumentation om og med borgeren. På den måde skabes der mulighed for sammenhæng og fælles viden om effekten af indsatserne.

Hensigten er således den samme, alt imens paragrafområderne, de faglige metoder og målgrupperne (på trods af overlap) er anderledes.

KL har udviklet en løsning til at koble data og skabe sammenhæng i dokumentationen i de tilfælde, hvor der foreligger strukturerede data om borgeren, som er dokumenteret efter hver sin datastandard. Løsningen skal efterspørges hos it-leverandørerne og til den opgave kan I benytte dette dokumentet "Fælleskommunale tilstande".

Hvordan er dokumentationsfasen hos udfører i VUM 2.0 tænkt sammen med den sundhedsfaglige dokumentation i overensstemmelse med Fælles Sprog III (helbredsoplysninger)?                              

Hvis der leveres sundhedsfaglige indsatser efter sundhedsloven, skal man dokumentere de 12 sygeplejefaglige problemområder. Disse er udmøntede som helbredstilstande i FSIII. Helbredstilstandene er ikke genbrugt i FFB, men der er til gengæld lavet en mapning mellem tilstandene. KL har lavet forarbejdet til at alle tilstande mellem FFB/VUM 2.0 og FSIII er koblet. Koblingen skabes igennem den internationale referenceterminologi SNOMED CT. Koblingen kan medvirke til at medarbejdere kan få vist relevant dokumentation om borgeren, så vi i højere grad kan koordinere indsatser på tværs af lovgivnings- og paragrafområder, få viden om igangværende indsatser og begrænse mængden af dobbeltdokumentation. Det er ikke ensbetydende med at, det er it-understøttet. Hvis din kommune ønsker denne løsning, skal I efterspørge det i jeres kravsmateriale hos jeres it-leverandør. KL arbejder på at udforme et skriv, som I kan bruge i jeres dialog med it-leverandørerne.

Hvilke it-leverandører leverer FFB-understøttede fagsystemer?

KL har været i dialog med it-fagsystemsleverandørerne EG, Dedalus, KMD, Netcompany og Systematic. Hvis I vil høre nærmere om deres omsætning af FFB og VUM 2.0 i de respektive fagsystemer skal I tage kontakt til den enkelte it-leverandør.

Hvis I er i en situation i dag, hvor jeres kommune forbereder eller er i udbud af jeres it-fagsystem, kan I stille krav i udbudsmaterialet om, at it-fagsystemet skal understøtte FFB. Dette krav kan I også skrive ind i et tillæg til et SKI-indkøb.

Kræver FFB en ny udbudsrunde?

Kommunernes eksisterende aftaler med it-leverandørerne er meget forskellige. Du skal derfor undersøge, om jeres eksisterende aftaler med jeres it-leverandør indeholder mulighed for at tilkøbe ny funktionalitet.

Hvis I ikke har en sådan mulighed i jeres aftale, kan I anvende SKI-aftaler til at indkøbe eller selv vælge at gå i udbud.

Hvordan bruges VUM/FFB i samarbejdet med andre udfører/leverandører end dem i ens egen kommune

Vi udarbejder vores udredninger og bestillinger fuldstændigt, som vi vil gøre til interne udførere. Samtidig opfordrer vi de eksterne leverandører til at evaluere på indsatsmålene ud fra VUM-metoden. Derudover arbejdes på en komponent, der skal muliggøre at udveksle data på tværs af IT-systemer og dermed også muligt at udveksle specifikke udvalgte data fra VUM/FFB. Læs mere om system-system her.

Hvordan konverterer vi vores data, når vi overgår til VUM 2.0 og FFB

Vi anbefaler, at I går i dialog med sin IT-fagsystemsleverandør ift. mulig konvertering. Det samme gælder ift. muligheden for at lave en glidende overgang, eller om der skal foretages samlet konvertering af data. Du kan finde mapninger mellem de nye og gamle begreber på materialesiden her.

Medfører VUM og FFB nye krav til aflevering til Danmarks Statistik? 

VUM og FFB medfører ikke nye krav til aflevering af data til Danmarks Statistik.

Hvordan håndteres reglerne om persondata (GDPR)?

Der er udarbejdet en juridisk vejledning til det specialiserede voksensocialområde, der bl.a. indeholder regler vedr. udveksling af oplysninger. Som hovedregel skal der sikres, at der er indgået en databehandleraftale med de tilbud, der ikke er i samme organisatoriske enhed som myndighed.