Spørgsmål og Svar

Hvad er Fælles Faglige Begreber (FFB)?

KL-projektet Fælles Faglige Begreber blev igangsat januar 2017. Formålet med FFB er at understøtte et styrket samarbejde mellem udfører og myndighed, bidrage til mere sammenhængende forløb for borgeren samt skabe bedre data, der kan give mere viden om indsatseffekt.

En afdækning viser, at 90 af 98 kommuner anvender Voksenudredningsmetoden (VUM), hvorfor denne metodes grundstruktur og fasemodel er et naturligt afsæt for FFB’s arbejde. FFB kan dog stadig benyttes i de kommuner, der ikke har implementeret VUM.

Konkret skal FFB udvikle mulighederne for en digital understøttelse af en mere ensartet og struktureret dokumentationspraksis på tværs af myndighed og udfører på det specialiserede socialområde for voksne. 

Delleverancerne i projektet er at udvikle fælles faglige begreber for borgernes funktionsevne og sociale indsatser og at disse begreber standardiseres, struktureres og klassificeres. Læs mere om standardiseres, struktureres og klassificeres begreber her.

Ved at have samme klassifikation og struktur af begreber er der mulighed for at få en mere sammenhængende dokumentationspraksis.

Et fælleskommunalt sæt af data, der bygger på fælles begreber af denne karakter, er også forudsætningen for, at kommunerne kan få mere viden om effekten af de kommunale sociale indsatser, samt at dialogen mellem borger, kommune og tilbud styrkes.

Tillige sikres der udvikling af it-understøttelsen på området, så it-fagsystemerne anvender de klassificerede fælles begreber i en ensartet dokumentationspraksis hos myndighed og udfører og på tværs af kommunerne – både i visitationen og i opfølgningen, således at kommunerne kan opnå viden om indsatseffekten.

Hvad er sammenhængen mellem FFB og FSIII?

FFB og Fælles Sprog III (FSIII) bygger på de samme principper om relevante, delbare og genkendelige data igennem dokumentation vha. fælles begreber og klassifikationer for funktionsevne og indsatser.

1. Borgerens funktionsniveau inden indsatsen igangsættes
2. Den tildelte indsats ved bestillingen.
3. Borgerens funktionsniveau ved opfølgning.

Dette giver værdi både internt i organisationen men eksempelvis også ved køb/salg af pladser imellem kommuner samt for borgeren selv, idet borgerens udvikling ligeledes dokumenteres.

Begge projekter tilrettelægger således praksis ud fra et tværfagligt sigte, hvor både udfører og myndighed bidrager til én fælles digital dokumentation om og med borgeren. På den måde skabes der mulighed for sammenhæng og fælles viden om effekten af indsatserne.

Hensigten er således den samme, alt imens paragrafområderne, de faglige metoder og målgrupperne (på trods af overlap) er anderledes.

FFB og FSIII skaber dog også grobund for, at der kan trækkes linjer mellem socialområdet og ældre- og sundhedsområdet igennem gennemsigtighed og fælles forståelse for de borgerrettede ydelser.

Hvordan er borgeren tænkt ind i FFB-projektet?

Borgeren er omdrejningspunkt for FFB-projektet. FFB fokuserer i høj grad på at skabe mere sammenhæng mellem borger, myndighed og udfører.

Den overordnede vision for at digitalisere dokumentationen på det specialiserede socialområde for voksne er, at borgeren ikke længere selv skal være dokumentholder – dvs. holde hoved og hale i eksempelvis sine sagsgange, forskellige indsatser og mål, hvilke oplysninger han/hun har videregivet om sig selv hos forskellige kommunale aktører m.m. Det ansvar skal systemet nu kunne bære.

Målet i FFB er at afhjælpe disse problematikker ved:

1. at styrke samarbejdet mellem forskelligartede fagligheder gennem fælles begreber og dokumentationspraksissen knyttet til sociale indsatser
2. at tage udgangspunkt i en fællesskabende dialog, som er baseret på borgerens behov, ressourcer og indsatsernes formål
3. at give en pallette af begreber, der tager udgangspunkt i dagligdagssprog og i stor udstrækning er genkendelig for borgeren.

Afspejles den rehabiliterende tilgang i FFB-projektet?

Den rehabiliterende tilgang er i overensstemmelse med Fælles Faglige Begrebers formål. Borgeren skal i højere grad være centrum for egen sag. Dette understøtter FFB ved at gøre dokumentationen mere borgernær og lade kommunen være ansvarlig for at have overblik over borgerens oplysninger og sager.

Når myndighed og udfører dokumenterer på en ensartet måde og anvender de samme begreber for borgerens funktionsevne og indsatser i det samme it-fagsystem, skal det blive mere overskueligt for de ofte sårbare og udsatte borgere at forstå deres sager hos de forskellige kommunale aktører, som de er i kontakt med.

Hermed bliver det nemmere, alt afhængigt af borgerens funktionsevne, at tage ejerskab og styring over eget forløb og eget liv. 

Kan vi fortsætte med at bruge VUM?

Det korte svar er ja. I kan fortsat anvende VUM i jeres sagsbehandling og til effektdokumentation.

Hvordan ændrer FFB vores hverdag?

Du vil ikke opleve den store ændring i din hverdag. Du vil fortsat arbejde ud fra VUM.

FFB skal understøtte sammenhængen mellem myndighed og udfører igennem en digitaliseret dokumentationspraksis baseret på fælles begreber for borgernes funktionsevne, som du genkender fra VUM, samt et fælleskommunalt indsatskatalog.

Samarbejdet med udfører vil fungere lidt anderledes. Jeres it-fagsystem kommer til at indeholde ovenstående fælles begreber, der skal fungere som et fælles redskab til at samarbejde om borgerens mål, opfølgning og udvikling eller fastholdelse af funktionsevnen.

Hvad er sammenhængen mellem FFB, FKO, DHUV og VUM?

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en systematisk udredningsmetode, der skal sikre et helhedssyn, og DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte Voksne-området) er digitaliseringen af denne metode i it-fagsystemerne.

FKO (Faglige kvalitetsoplysninger) er udviklet efterfølgende som supplement til VUM. FKO giver mulighed for at måle borgerens målopfyldelse ved en scoring (0-4) på borgerens mål. FFB tager udgangspunkt i VUM og de erfaringer, man har gjort sig i kommunernes arbejde med FKO.

Du kan læse mere om FKO Her

På billedet nedenfor er sammenhængen mellem FFB og VUM illustreret:

Hvad betyder implementeringen af FFB for vores daglige dokumentation?

FFB har til formål at skabe bedre dokumentation (altså data), som kan genfindes, genkendes og genanvendes og herved understøtte kvaliteten i overleveringen (bestillingen) og ved opfølgningen mellem myndighed og udfører.

Ved at benytte klassifikationer i dokumentationen muliggøres det:

1. at mængden af fritekst mindskes
2. at det gøres nemmere at dokumentere
3. at få et hurtigere overblik over borgerens indsats(er).

Det ligger således ikke som en gevinst for FFB, at der skal dokumenteres mindre, men derimod i at der skal dokumenteres bedre ift. borgernes sociale indsatser.

Ved at tilslutte sig den nye dokumentationspraksis skabes der mulighed for bedre data, genbrug og deling af data, mere viden om indsatseffekt og ikke mindst en bedre understøttelse af koordineringen mellem myndighed og udfører til gavn for borgeren.

Om mængden af dokumentation reduceres eller forøges afhænger i sidste ende af jeres lokale implementering af FFB.

Hvad i alverden er standardiserede, strukturerede og klassificerede begreber? 

Hvad er det helt præcis, vi mener, når vi siger, at de fælles begreber skal standardiseres, struktureres og klassificeres?

Hvilke it-leverandører er FFB i dialog med?

I juni 2017 kortlagde FFB it-leverandørerne på socialområdet, hvor det fremgik, at der er fire centrale leverandører på det kommunale socialområde. FFB er derfor i dialog med Systematic, DXC (tidligere CSC), EG og KMD.

Hvornår kan vi sætte krav til vores it-leverandør om at understøtte FFB?

KL er løbende i dialog med it-leverandørerne på socialområdet (EG, DXC, KMD og Systematic) om at implementere FFB. Vi forventer, at it-leverandørerne færdigudvikler deres respektive løsninger i løbet af 2020. Hvis I vil høre nærmere, kan I tage kontakt til jeres it-leverandør.

Hvis I er i en situation i dag, hvor jeres kommune er eller forbereder et udbud af jeres it-fagsystem, kan I stille krav i jeres udbudsmateriale om, at it-fagsystemet skal understøtte FFB. Dette krav kan I også skrive ind i et tillæg til et SKI-indkøb.

Kræver FFB en ny udbudsrunde?

FFB's hovedleverancer er fælles og klassificerede begreber for borgeres funktionsevne og sociale indsatser, som skal understøtte en ny fællesdokumentationspraksis i jeres it-fagsystem.

Kommunernes eksisterende aftaler med it-leverandørerne er meget forskellige. Du skal derfor undersøge, om jeres eksisterende aftaler med jeres it-leverandør indeholder mulighed for at tilkøbe ny funktionalitet.

Hvis I ikke har en sådan mulighed i jeres aftale, kan I anvende SKI-aftaler til at indkøbe eller selv vælge at gå i udbud.

Hvordan understøtter FFB en tværsektoriel sammenhæng?

FFB understøtter en tværsektoriel sammenhæng ved at følge den fælleskommunale rammearkitektur i indretningen af it-fagsystemerne på området.

Dette gør, at data er ens, sammenligneligt og delbart på tværs af alle 98 kommuner på socialområdet. En tværsektoriel kobling til eksempelvis sundheds- og ældreområdet er mulig, fordi FSIII bygger på de samme principper, og hermed kan der skabes en ensartet datamæssig sammenhæng med andre områder.

FFB skaber således en forudsætning for sammenhæng mellem de kommunale velfærdsområder.

Hvordan understøtter FFB den lokale styring?

Den systematiske dokumentation af de borgerrettede indsatser gør, at der skabes et grundlag for prioritering og styring af området ud fra information om, hvad der virker, og hvorfor det virker.

Dette bliver tydeligt, idet brugen af samme begreber med klassifikation giver et bedre og mere gennemsigtigt billede af hvilke ydelser og indsatser, der understøtter udvikling af borgerens funktionsevne sammenholdt med de konkrete målgrupper.

FFB understøtter ligeledes styringen af socialområdet ved at skabe mulighed for en øget koordination vertikalt og horisontalt i organisationen gennem en smidig overlevering fra myndighed til udfører. Dette gøres ved strukturerede, valide data, som kan bruges i en analytisk såvel som faglig tilgang til området.

Kommuner, som køber/sælger pladser på tværs af kommunegrænser, kan med FFB kunne skabe en fælles referenceramme for at fastsætte hvilke indsatser, der leveres, og hvordan disse leveres.

Hvordan ændrer FFB vores hverdag?

For dig der arbejder i et socialt tilbud som udfører

Dit daglige arbejde med borgeren vil forventeligt fortsat være det samme. I FFB's samarbejds- og dokumentationsmodel stilles der skarpt på borgerens mål som bindeled og samarbejdsplatform mellem borgeren, myndighed og udfører. 

Bestillinger fra sagsbehandlerne vil fremstå mere ensartede og systematiske i deres opbygning. Indsatsmålene i bestillingen skal brydes ned i konkrete delmål, som der tages udgangspunkt i i det daglige arbejde med borgeren. Mængden af delmål bør afhænge af borgerens situation, håb, drømme og behov. Små skridt kan føre til en oplevelse af succes og motivere borgeren til at opnå indsatsformålet. Mange kommuner er allerede godt i gang med dette arbejde, hvorfor der ikke vil opleves en større forandring her.

Den daglige dokumentation skal fortrinsvis relateres til arbejdet med borgerens mål. Det skal bl.a. anspore til, at der ikke dokumenteres overflødige informationer. Dokumentationen bliver desuden struktureret. Det gør den ved, at den "tagges" ud fra funktionsevnebegreberne. På den måde gøres det nemmere at genfinde, genkende og genanvende ifm. evaluering, status, opfølgning m.m.

Med FFB skal der ligeledes gives mulighed for at få et overblik over borgeres historiske møder med det kommunale og de nuværende iværksatte indsatser hos forskellige kommunale aktører.

For dig der arbejder i myndighedsfunktion

Du vil ikke opleve den store ændring i din hverdag. Du vil fortsat arbejde ud fra VUM, hvor du ifm. med sagsopfølgningen nu skal angive borgerens funktionsevneniveau og borgerens støttebehov. Derved synliggøres det hvorvidt indsatsen har været med til at udvikle, fastholde eller begrænse tab af funktionsevne hos borgeren.

FFB skal understøtte sammenhængen mellem myndighed og udfører igennem en digitaliseret dokumentationspraksis baseret på fælles begreber for borgernes funktionsevne, som du genkender fra VUM, samt et fælleskommunalt indsatskatalog.

Samarbejdet med udfører, vil fungere lidt anderledes. Jeres it-fagsystem kommer til at indeholde ovenstående fælles begreber, der skal fungere som et fælles redskab samarbejdet om borgerens indsatsen.