Projektets Rammebetingelser
Projektet lever i to digitaliseringsstrategier
Projektet sigter efter henholdsvis mere sammenhæng mellem myndighed og udfører samt bedre data på tværs af både kommuner og andre offentlige instanser.
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Projektet er forankret i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016 - 2020, hvor Danmarks 98 kommuner er blevet enige om at sætte retningen for den kommunale digitaliseringsstrategi frem mod 2020.
Hovedbudskabet i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark"
Fælles Faglige Begreber er initiativ "2.2; Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet" i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er Fælles Faglige Begreber initiativ 3.2 "Bedre data på handicap- og udsatte voksne-området."
Hovedambitionen med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er at skabe en større sammenhæng mellem stat, region og kommune i løsningen af fremtidens velfærdsudfordringer.
Her er budskabet, at bedre data på socialområdet vil styrke den dialog, der finder sted mellem forskellige sektorer.