Det fælleskommunale Funktionsevnekatalog
Begreberne afspejler praksis
Kommunerne har i de seneste år fået et metode- og begrebsfællesskab i kraft af implementeringen af Voksenudredningsmetoden (VUM). Dog viser projektets undersøgelse af udviklingen på det specialiserede voksenområde, at begrebsapparatet skal ajourføres. Vi har tidligere dedikeret et nyhedsbrev til funktionsevnekataloget, hvor baggrunden og indholdet også er uddybet, det kan findes her.
På vores materialeside her kan du hente funktionsevnekataloget, der viser Fælles Faglige Begrebers fælleskommunale begreber for funktionsevne. Begrebslisten er udviklet i samarbejde med 16 kommuner og Socialstyrelsen. Derudover er der udviklet en mapning mellem de nuværende VUM-funktionsevnebegreber og de nye FFB funktionsevnebegreber, der også er at finde på materialesiden.
Her på siden kan du også læse mere om, hvordan udarbejdelsen af det fælles begrebsapparat beror på en afdækning af kommunernes praksis i sagsbehandlingen og på de sociale tilbud.
Har din kommune ændringsforslag til begreberne for funktionsevne, er det muligt at indstille forslag her.
Begrebsafdækningen
I sommeren 2017 opstartede projektet en undersøgelse af hvilke begreber, som kommunerne bruger til at beskrive borgerens funktionsevne på det specialiserede voksen socialområde. Projektet har kortlagt og afdækket 48 kommuners input samt 28 forskellige måle- og udredningsmetoder og –redskaber.
Voksenudredningsmetodens (VUM) temaer har vist sig at være et godt udgangspunkt for at finde et fælles sprog mellem myndighed og udfører. Undersøgelsen viser, at 90 kommuner anvender sagsbehandlingsmetoden, mens godt en tredjedel af kommunerne har implementeret Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO), som indeholder det samme begrebsapparat, hos udfører.
Afdækning resulterede i 565 begreber
Det er dog ikke de eneste begreber, som anvendes på området. Begrebsafdækningen resulterede i 565 forskellige formuleringer og fagudtryk, som beskriver borgerens situation.
En så stor palet af begreber skaber i sagens natur sine udfordringer, når kommunerne vil skabe viden om hvilke funktionsevnetilstande, som indsatserne er virkningsfulde på. I forlængelse heraf er data om funktionsevnetilstandene i de fleste tilfælde ikke strukturerede og klassificerede, hvorfor muligheden for overblik og indblik i området spoleres.
Kvalitetssikring i samarbejde med kommunerne
Afdækningen er analyseret for ækvivalente begreber i WHO's International Classification of Functioning (ICF) med input fra Socialstyrelsen. Klassifikationen er internationalt anerkendt for ensartethed og systematik ifm. udredning, beskrivelse og sammenligning af funktionsevnetilstande.
Resultatet var en bruttoliste, som blev efterprøvet i samarbejde med kommunerne.
I august og september 2018 inviterede KL og Socialstyrelsen medarbejdere fra myndigheder og udfører fra 16 kommuner til to workshops med fokus på kvalitetssikring af begrebsapparatet.
FFB skal afspejles i VUM
Klassifikationen over målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven, fremgår to gange i Voksenudredningsmetoden, mens fokus for dens anvendelse er forskellig. Det kan virke forvirrende i sagsbehandlerens anvendelse af metoden.
Det er ligeledes problematisk, at begreberne har en diagnoselignende karakter over sig. Hvis borgeren eksempelvis oplyser, at han eller hun har problemer med hukommelsen, er begrebet 'demens' det eneste sted, som semantisk indbyder til at man registrere den oplysning. Også uden at der foreligger en demens-diagnose.
To personer inden for den samme målgruppe kan have forskellig funktionsevne, og to personer med samme funktionsevne tilhører ikke nødvendigvis den samme målgruppe.
Ved at erstatte målgruppekategorier med faglige begreber, og komme om "bag ved" diagnoserne, muliggøres i højere grad en individuel udredning, som belyser borgernes individuelle udfordringer og behov.
Det skal sikre en så retvisende udredning, som muligt.
En sproglig ændring
For flere af begreberne er der alene tale om en sproglig ændring. Temaerne med funktions- og forholdsbegreber er for så vidt neutrale og understøtter – i modsætning til målgruppekategorierne – en recovery- og rehabiliteringsorienteret tilgang til borgeren og ansporer dermed også til at registrere borgers ressourcer.
Det skal understøtte, at borgeren mødes som en person med almenmenneskelige funktioner, som hæmmer eller fremmer funktionsevnen, og ikke umiddelbart som en målgruppe med en funktionsevnenedsættelse.
Udføres dokumentation struktureres
Yderligere muliggøres det, at udførende medarbejderes daglige dokumentation og observationer målrettes og struktureres ud fra begrebsapparatet. Det gør dokumentationen overskuelig og søgbar. På den måde bliver det nemmere at genfinde, genkende og genanvende dokumentationen i forbindelse med status og sagsopfølgning.
Funktionsevneguiden er et støtteredskab med flere formål
I samarbejde med Svendborg, Egedal, Vordingborg, Høje-Taastrup og Viborg Kommuner samt med input fra Socialstyrelsen har Fælles Faglige Begreber udarbejdet et støtteredskab, som kan bringes i anvendelse, når både sagsbehandlere og medarbejdere på de sociale tilbud skal forholde sig til og vurdere borgernes funktionsevne.
Formålet med den fælleskommunale funktionsevneguide er, at:
- styrke det fælles fagsprog mellem myndighed og udfører
- skabe fælles forståelse for borgerens funktionsevne
- understøtte validiteten af data vedrørende borgernes funktionsniveau
- inspirere fagmedarbejderne i fastsættelsen af mål for borgeren
- synliggøre virkningen af den sociale indsats
Guiden kan hentes på vores materialeside
Fælles Faglige Begreber har afsat hele 2019 til at teste projektets forskellige produkter. Hvis du eller dine kolleger har ændringsforslag eller bud på tilføjelser til funktionsevneguiden kan du udfylde en skabelon og sende den til projektet på dette link.