De fælleskommunale begreber

Sociale indsatser

KL har i regi af projekt Fælles Faglige Begreber udviklet et fælleskommunalt indsatskatalog, der rammesætter sociale indsatser efter dele af Serviceloven og Almenboligloven. På projektets materialeside kan du finde nyttige materialer om begreberne.

Hvad er en social indsats?

En social indsats er summen af flere elementer, nemlig når ”nogen” leverer ”noget” til ”en modtager” med et beskrevet formål.

Mere konkret består en social indsats af en eller flere specifikke ydelser, som typisk leveres til én borger af ét tilbud.

Det er altså det, vi iværksætter for at støtte borgeren til at opnå de mål og den udvikling, som stemmer overens med borgerens ønsker for fremtiden, funktionsevne og behov for hjælp og støtte.

Man kan opdele en social indsats i følgende tre digitale komponenter; Målgruppe, Ydelse og Socialt Tilbud. Det vil sige, at en social indsats i FFB består af samspillet mellem det sociale tilbud, der leverer servicelovsydelser til en bestemt gruppe af servicelovens målgruppe.

Har din kommune registreret behov for justeringer af begrebskataloget, kan du indstille ændringsforslag via denne side

Afdækning og udvikling af det fælleskommunale indsatskatalog

På baggrund af tre workshops i sidste halvår af 2018 har 17 kommuner, KL og Socialstyrelsen udviklet et fælleskommunalt indsatskatalog over sociale indsatser, der bygger på en omfattende undersøgelse af 57 kommuners lokale beskrivelser af sociale indsatser.

Projektet sendte i 3. kvartal 2017 en mail ud til 98 kommuner, hvor vi efterspurgte materiale, der kunne give indsigt i lokale beskrivelser af kommunale sociale indsatser. Det resulterede i, at 57 kommuner svarede og indsendte materialer såsom kvalitetsstandarder, serviceniveaubeskrivelser, indsatskataloger osv.

Samlet set indsendte de 57 kommuner 418 dokumenter, der efterfølgende dannede baggrunden for en større databehandling. Resultatet af databehandlingen var 4.173 forskellige indsatsbeskrivelser. Databehandlingen gav bl.a. indsigter i den store palette af sociale indsatser, samt konkret input til at definere forskellige typer af ydelser og tilbud.

På baggrund af de indsendte indsatsbeskrivelser udviklede KL og Socialstyrelsen i samarbejde et bruttokatalog, der lå i forlængelse af det oprindelige begrebsapparat i Voksenudredningsmetoden (VUM). Det færdige indsatskatalog version 1.0 blev udfærdiget på tre workshops i sidste halvdel af 2018, hvor 17 kommuner, KL og Socialstyrelsen deltog.

Du kan finde det fælles kommunale indsatskatalog på vores materialeside.

 

Hvorfor et fælles kommunalt indsatskatalog

Et fælleskommunalt indsatskatalog rummer store potentialer bl.a., når vi på et område som socialområdet køber og sælger pladser på tværs af kommuner og sociale leverandører, og når vi skal have indsigt i effekten af sociale indsatser.

Ved anvendelse af et fælleskommunalt indsatskatalog vil det blive muligt på tværs af alle landets kommuner at opnå et fælles sprog om, hvilke indsatser vi tilbyder borgerne, og hvad disse indsatser indeholder. Det bliver nemmere at kommunikere på tværs af fagligheder, tilbud og kommunegrænser om de konkrete ydelser, der leveres på de sociale tilbud på det specialiserede voksenområde. 

Når vi fælleskommunalt er enige om, hvordan vi definerer og formidler de sociale indsatser, skaber vi en klar kommunikation i både den mono- og tværfaglige dialog. En klar kommunikation er forudsætning for, at borgerne oplever sammenhæng og et mere gnidningsfrit samarbejde mellem myndighed og udfører.

I en position som enten køber eller sælger vil indsatskataloget kunne have fordel af at være beslutningsstøtte. F.eks. for den enkelte myndighedsmedarbejder i interaktionen med et forskelligartet felt af sociale leverandører, som består af kommunale, regionale og private tilbud. Ligesom den enkelte udførende medarbejder kan have fordel af beslutningsstøtten, når det daglige arbejde tilrettelægges med borgeren, myndighedsmedarbejder og andre medarbejdere på sociale tilbud.

Sammen med funktionsevnekataloget er det fælleskommunale indsatskatalog grundlaget for, at kommunerne kan blive systematisk klogere på borgernes løbende udvikling, og effekten af det borgernære arbejde, der foregår dagligt i de danske kommuner.