Kultur og fritid Nyhedsbrev

Mere viden og data om kulturens værdi og effekt

KL har i en årrække haft fokus på kulturens værdi og effekt. Nu forstærker vi indsatsen for at få etableret et endnu større fokus på data og viden, som kan bruges til politisk prioritering af kulturområdet. I den forbindelse præsenterer vi en række aktiviteter og arrangementer med fokus på temaet i 2021.

Da coronakrisen ramte Danmark i foråret, blev adgangen til kulturlivets lokaler og aktiviteter lukket ned. Det var noget, alle kunne mærke fra den ene dag til den anden. Hurtigt indfandt der sig en sult i befolkningen, som ville opleve, deltage og skabe kunst og kultur. Der opstod en længsel efter at være sammen med andre i de fællesskaber, der er en uomgængelig del af kulturlivet, hvad end man er aktivt udøvende i et kor eller orkester, medlem af en arrangørforening eller publikum til koncerter og teaterstykker. Der blev eksperimenteret med digitale løsninger på alle niveauer, og opfindsomheden var stor.

Men samtidig stod kulturlivet i en situation, hvor kulturlivet ikke syntes at blive prioriteret. Opfattelsen af kulturlivets selvfølgelighed og nødvendighed slog ikke igennem hos de centrale myndigheder. Museer, teatre og siddende koncerter med iboende mulighed for stærk adgangs- og adfærdsregulering åbnede efter idrætsområdet. Musik- og kulturskolerne syntes at være glemt i genåbningsplanerne, og kulturlivet fik først efter et langt forløb med forsøg på dialog fra interesseorganisationer og politisk pres på kulturministeren en oplevelse af at blive taget alvorligt.   

Kulturlivets mangel på data og viden

Kulturlivet er en uomgængelig del af vores velfærdssamfund. Vi bryster os af at have et vidt forgrenet forenings- og kulturliv, men coronakrisen har vist os, at det måske var så vidt forgrenet, at det var svært at få ørenlyd for de enkelte organisationer eller tale med en samlet stemme under den alvorlige situation.

Samtidig eksisterer der, i modsætning til i udlandet, ikke en systematisk indsamling og bearbejdning af data på kulturområdet i Danmark. Hvor idrætten har Idrættens Analyseinstitut, har kulturen ikke en tilsvarende uafhængig institution, der kan samle og bearbejde data og viden for kulturområdet.

Tværtimod er den mere eller mindre sparsomme data og viden på området spredt ud på en række forskellige instanser; Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Statens Kunstfond, Danmarks Statistik, kommunerne, interesseorganisationerne, institutionerne, foreningerne, universiteterne, private konsulenthuse osv. Mellem disse instanser sker kun en begrænset grad udveksling, så ingen har et samlet overblik.

Det betyder, at det er vanskeligt at lave brugbare analyser på kulturområdet, at kulturlivet ikke har gode betingelser for at udvikle sig, og at det er vanskeligt at prioritere området politisk. En situation, hvor alle taber.

Kulturen og kommunerne

I KL har vi besluttet at arbejde for at ændre denne situation, for kulturen er vigtig for kommunerne. Både fordi kulturen har en værdi i sig selv, og fordi kulturen tilfører værdi til en række områder, vi arbejder med i kommunerne - herunder børn og unges dannelse, trivsel og læring, indsatser inden for social- og sundhedsområdet, integration, turisme-, erhverv- og byudvikling bare for at nævne nogle få områder.  

Samtidig har kommunerne stor betydning for kulturlivet. Vi bidrager årligt med 6,4 mia. kr. til kulturlivet i Danmark., hvilket er det samme beløb, som staten bidrager med, når man fraregner udgifter til folkeoplysning, videregående uddannelser og medier fra Kulturministeriets samlede budget på 10 mia. kr.

Netop pga. forholdet mellem kulturlivet og kommunerne, har vi fra KL’s side intensiveret vores en indsats med fokus på kulturens værdi og effekt fra 2020.

Fokus på kulturens effekt og værdi 2020

I august lancerede vi podcasten Det kommunale perspektiv: Kulturens værdi, hvor vi beskrev sammenhængen mellem kommunerne og kulturlivet. Samtidig bragte vi spørgsmålet om mere data og viden på kulturområdet til torvs i en paneldebat mellem formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin, kulturminister Joy Mogensen og direktør for Lokale- og Anlægsfonden Esben Danielsen.

I september afholdt vi konferencen Kultur for flere, med oplæg af kulturøkonom og professor ved CBS, Trine Bille, internationale perspektiver på kulturens værdi og effekt og spændende samtalesessioner om hvordan kulturen kan sættes i spil.

I november har vores formand Leon Sebbelin været vært for en rundbordssamtale mellem aktører på kulturområdet. Her var der fokus på behovet for data og viden på tværs af sektorer samt organisering af et samlet overblik over den viden og dokumentation, der findes og udvikles på kulturområdet.

I december præsenterede vi et webinar i samarbejde med Bikubenfonden om indsigter og metoderedskab fra en spritny undersøgelse om billedkunstens betydning, som fonden har iværksat i samarbejde med Seismonaut samt Aalborg, Vejle og Odense kommuner.

Kommende aktiviteter

I 2021 kommer vi til at følge op på vores indsats i en række sammenhænge. 

Det konkrete arbejde for at få mere data og viden på tværs af kulturområdet vil være et spor, vi kommer til at forfølge i den kommende tid.  

Fra årsskiftet blænder vi desuden op for en ny arrangementsrække med månedlige webinarer, hvor meningsdannere, kommuner, institutioner, forskere og politikere på forskellig vis vil belyse, hvordan vi kan italesætte og dokumentere kulturens værdi og effekt.

Den 6. januar starter vi det nye år op med en nytårshilsen fra Anne Sophia Hermansen, som plæderer for mere formidling af kultur, historie og dannelse i 2021. Hendes indlæg perspektiveres af refleksioner fra Kolding Kommune og Koldinghus, hvor man frem til 30. december 2020 kan opleve udstillingen Kongerækken, iscenesat af Jim Lyngvild.

Læs mere om webinarrækken og tilmeld dig allerede nu.