Klima Kommunernes Klimabarometer

Kommunerne tager klimaansvar men mangler værktøjer til at komme i mål

I Kommunernes Klimabarometer for 2022 svarer samtlige 98 kommuner, at det politiske fokus på klimaindsatsen er langt større (62 pct.), større (35 pct.) eller det samme, som for tre år siden (3 pct.). Der er altså ingen danske kommuner, hvor det politiske fokus på at forebygge og afbøde klimaforandringerne er blevet mindre over de seneste år.

Kommunernes Klimabarometer afdækker dog også, at hele 77 pct. af kommunerne forventer at stå tilbage med en restudledning i klimaregnskabet, som man ikke kan planlægge for. Den restudledning varierer i størrelse, men det er gennemgående, at kommunerne i dag mangler bedre rammer og værktøjer, for at kunne planlægge helt frem til klimaneutralitet.


Det er særligt udledning fra transport og landbrug, der udfordrer. De øvrige sektorer kan have andre indbyggede barrierer, men kommunerne peger dog på, at de ikke i stort omfang forventer, at det medfører en restudledning i klimahandleplanen.

Det dominerende svar for landbrugsemissionerne er, at der mangler gode værktøjer for kommunerne at bringe i anvendelse. Udviklingsbehovet handler både om en forventning til teknologi- og vidensudvikling, men også om at der gennem partnerskaber med landbruget kan udvikles fælles modeller og virkemidler.

På transportområdet er der en bevidsthed om, at udviklingen går den forkerte vej og at transportbehovet og andelen af privatbilisme og vare- og tung transport ikke forventes at falde fremover. Selvom man elektrificerer en stor andel af transporten, er der behov for at se på løsninger, der flytter folk fra bil til kollektiv trafik, cykel, gang eller en blanding derimellem.

De værktøjer kommunerne tager i anvendelse i dag, for at nedbringe CO2-udledningen fra transporten handler primært om udrulning af ladestander-infrastruktur, grøn omstilling af den kommunale bilflåde og forbedring af den kollektive transport. Faktisk peger alle kommuner på, at man aktuelt er meget optaget af at arbejde med ellade-infrastrukturen.

For at nedbringe udledningen fra landbrug og arealanvendelse, er det skovrejsning, udtagning og landbrugsjord og samarbejde med landbrugsorganisationer, der er de mest prioriterede virkemidler i dag.

 

Ikke desto mindre peger kommunerne på, at der er væsentlige barrierer for at nå i mål. Det benspænd flest kommuner peger på for at nedbringe CO2-udledningen, er de lovgivningsmæssige rammer. Det er et flertal af kommunerne, der peger på rammerne for at opsætte solceller på de kommunale ejendomme, som et helt konkret eksempel på, at reglerne i dag bremser klimaindsatser i kommunerne.

Det der oftest bremser klimatilpasningsprojekter, er problemer med finansiering. Kommunerne efterspørger for det første tydeligere og mere brugbare modeller til at beregne hvad berørte lodsejere skal betale – men også, at der fra statslig side afsættes fondsmidler til at understøtte at nødvendige klimatilpasningsprojekter kan realiseres.

×

Log ind