Kommunale opgaver Klima

Kommunernes klimabarometer

Kommunernes klimabarometer er en temperaturmåling på den kommunale klimaindsats. Klimabarometeret udkommer for første gang i efteråret 2021 og vil fremover udkomme hvert år med en status på den kommunale klimaindsats. Læs dette års status her og download alle figurer nederst på siden.

Kommunerne har taget det lokale klimalederskab på sig

Kommunernes klimabarometer 2021 viser, at 99 pct. af kommunerne enten har en eller flere klimastrategier eller aktuelt er i gang med at udarbejde en strategi.



Dette er helt centralt for den samlede danske klimaindsats, da det er kommunerne, der lokalt sidder med nøglen til at løse mange af de udfordringer, den grønne omstilling vil støde på. Både fordi kommunerne er myndighed på en lang række områder, men også fordi beslutningerne træffes tæt på borgere og virksomheder. Kommunerne har - med de rette rammevilkår og økonomi - muligheden for at drive udviklingen med at sænke CO2-udledningen.

Der er meget stor bredde i kommunernes indsatsområder. Klimabarometeret viser, at omstilling til vedvarende energi, energieffektivisering af kommunale bygninger, almene eller private boliger, klimatilpasning og transport og mobilitet er blandt de højst prioriterede områder i kommunernes klimastrategier. Det er opgaver, der spænder bredt og involverer forskellige fagområder og samarbejdspartnere i kommunerne.

 

Kommunerne sikrer det lokale ejerskab i den grønne omstilling

Klimabarometeret viser en kraftig stigning i det politiske fokus på klimaindsatsen. 95 pct. af kommunerne oplever et større eller langt større politisk fokus i dag sammenlignet med for tre år siden, og 5 pct. oplever det samme politiske fokus i dag sammenlignet med for tre år siden.
90 pct. af kommunerne svarer, at de oplever en bred politisk opbakning til at prioritere klimaindsatsen, og 76 pct. af kommuner er helt enige eller delvist enige i, at der på tværs af kommunen er et stort ledelsesmæssigt fokus på at prioritere klimaindsatsen.

Der efterspørges i højere grad klimaløsninger i dag, og opfølgningen på klimaindsatserne sker i 81 pct. af kommunerne ved, at der løbende følges op på det politiske niveau. Det kommunale system spiller derfor også en vigtig rolle, da den grønne omstilling i kommunerne sker tæt på borgerne og gennemføres lokalt, af borgernes egne kommunalpolitikere. Det er med til at sikre det lokale ejerskab i den grønne omstilling.

 

Kommunerne samarbejder med både borgere og erhvervsliv

Klimabarometeret viser også, at kommunerne prioriterer at samarbejde i deres klimaindsats. Hele 48 pct. af kommunerne har enten ét eller flere partnerskaber og 39 pct. er ved at afsøge partnerskaber.

Det er i kommunerne, at fælles indsatser igangsættes og opbygges, og klimabarometeret viser, at kommunerne skaber disse sammen med både private virksomheder, andre kommuner, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer. Kommunerne spiller derfor allerede en central rolle i at forankre den grønne omstilling bredt i det danske samfund. 

76 pct. af de deltagende kommuner har også lavet nye tiltag for at inddrage borgerne i klimaindsatsen. Kommunerne bruger især borgermøder, som er gode til både at skabe dialog og dele viden om, hvordan danskerne konkret kan være med i klimaindsatsen. Derudover anvender flere kommuner også borgerhøringer (ikke lovbestemte), digital borgerinddragelse samt borgerråd.

Læs i Momentum-artiklen herunder tre eksempler på, hvordan kommunerne samarbejder med lokalsamfundet. I Greve får borgerne en nøglerolle gennem en klimaborgersamling, i Vejle kommune er der lavet et partnerskab med en gruppe virksomheder og en grundejerforening og i Odder Kommune er der skabt et tæt samarbejde med landbruget omkring den grønne omstilling.

Kommunerne samarbejder med lokalsamfundet i klimakampen

Læs eksemplerne fra Greve, Vejle og Odder kommune om klimasamarbejde i lokalsamfundet gennem partnerskaber med borgere, erhvervslivet og landbruget.

 

Kommunerne arbejder ambitiøst med CO2-reduktion

69 pct. af kommunerne har opstillet reduktionsmål for CO2-udledning ift. klima. Af disse kommuner har 33 kommuner opstillet mål om netto-nul udledning i 2050 og nogle kommuner arbejder også med delmål frem mod 2050. Enkelte kommuner har derudover sat mere ambitiøse delmål og arbejder med mål om netto-nul allerede i 2025 og 2030.

Derudover angiver 15 kommuner, at de arbejder med et CO2-budget mod netto-nul. Det vil sige, at 15 kommuner selv har sat sig et ambitiøst mål om at følge CO2-udledningerne tæt allerede nu.

Barometeret understreger også kommunernes brede arbejde med reduktion af CO2-udledning: Kommunerne arbejder aktivt på flere niveauer, som blandt andet er kommunens egen virksomhed og kommunen som aktiv ejer af forsyninger, trafikselskaber mm. og i kommunen som geografisk område (hvilket tæller alle udledninger – også fra private virksomheder i kommunen).

Kommunerne som ejer en række vigtige forsyningsvirksomheder, har en central funktion i den grønne omstilling af samfundet. Kommunerne kan tage aktivt lokalpolitisk medansvar for omstillingen af energisektoren ved at fremme langsigtede, bæredygtige beslutninger om energiproduktionen og smart forbrug af energien. Også som ejer af trafikselskaber, havne og lufthavne kan kommunerne være med til at sætte en bæredygtig retning.

Klimabarometeret viser også, at på trods af at mere end halvdelen af kommunerne har arbejdet med CO2-reduktion i mere end 10 år, så er der fortsat væsentlige barrierer for kommunernes arbejde med CO2-reduktion: 85 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at der er væsentlige barrierer for kommunens arbejde med CO2-reduktion. Det er især indenfor lovgivning, tekniske løsninger, afgifter og manglende data at kommunerne oplever barrierer for indsatsen mod lavere CO2-udledninger.

Bliv inspireret af kommunerne

Tryk på linket herunder for at læse cases om kommunernes forskellige klimaindsatser i DK2020-inspirationskataloget.

Kommunerne har klimatilpasningsplanerne, men finansieringen mangler

Kommunernes klimabarometer viser, at alle kommunerne har udarbejdet eller aktuelt er i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan. Det understøtter, at kommunerne tager deres del af opgaven med klimatilpasning på sig. I angivelsen af hvilke forhold kommunernes klimatilpasningsplaner retter sig mod, ses det, at kommunerne tager højde for vand fra alle sider.

52 pct. af kommunerne angiver, at de er meget enige eller enige i, at der er væsentlige barrierer for kommunernes arbejde med klimatilpasning. På trods af kommunernes indsats med klimatilpasningsplanerne er det stadig manglende finansiering og lovgivning, der er de væsentligste udfordringer for gennemførelse af kommunernes klimatilpasningsplaner.

I klimatilpasningsplanerne arbejder langt de fleste kommuner med et tidsperspektiv på 30-100 år. Det tidsperspektiv viser, at klimatilpasningen er en langsigtet og vigtig opgave, der kræver og skaber koordinering på tværs af valgperioder og politiske skel.

Kommunernes klimabarometer viser også, at 73 pct. af kommunerne ikke har fravalgt emner eller områder for at undgå konflikt med udlæg af by i forbindelse med kommunens udpegning af områder med fare for erosion eller oversvømmelse i kommuneplanen. Kommunerne er altså ikke berøringsangst i deres klimatilpasningsarbejde, selvom det kan involvere områder, hvor flere interesser er i spil.

 

Download Kommunernes klimabarometer 2021

Dyk ned i tallene fra Kommunernes klimabarometer 2021 ved at hente barometeret herunder.