DK2020-case: Middelfart Kommune

Hvordan inddrages klimaet i den daglige drift?

I november 2020 vedtog Middelfart Kommunes byråd, at kommunen skulle være CO2-neutral i 2050, og allerede i 2030 skal kommunens drivhusgasudledning være reduceret med 70% i forhold til niveauet i 1990. At have klima på dagsorden er ikke en ny opgave for Middelfart Kommune: Allerede i forbindelse med kommunesammenlægningen gik de i gang med klimaarbejdet, og fik hurtigt forankret klimaarbejdet i byrådet. Ifølge klimachef Morten Westergaard var lanceringen af DK2020-projektet alligevel en mulighed for at revidere kommunens strategiske energi- og klimaplan, da projektet opfordrede til, at man så udover Teknik & Miljøs ressortområde – og satte fokus på vigtigheden i klimaledelse, governance og inklusion.

Grøn omstilling er i vores optik ikke en tillægsopgave - det er en omstillingsopgave

Middelfart Kommune gør brug af tre metoder til at sikre, at klima og bæredygtighed bliver en integreret del af hele kommunens virke og at kommunen når de klimamål man har forpligtet sig til gennem DK2020: Klimaaftryk i budgettet, klima og bæredygtighed i sagsfremstillinger, og klima og bæredygtighed som en del af medarbejdernes udvikling.

Klimaaftryk i budgettet

Når klima gøres til en systematisk del af budgetplanlægningen, opnår man, at klimahensynet indlejres i alle arbejdsområder, som kommunen beskæftiger sig med – om end det er på skoleområdet, kultur- og fritid eller i byggeprojekter. På denne måde flytter klimadagsorden ud fra det tekniske område, og bredes ud til alle dele af forvaltningen, som skal indarbejde klimavurderinger af alle budgetforslag. Derudover har man i Middelfart Kommune tilført en pose penge, som er øremærket til at indgå partnerskaber og opstart af mindre projekter for at sikre realiseringen af den kommunale klimaaftale fra november 2020. Det mener Morten Westergaard er helt essentielt for klimaledelsen, da man derved undgår den årlige problemstilling ved budgetlægningen:

”Ellers render man ind i det samme problem hvert år ved budgetlægningen, hvor man sidder og slås: Skal pengene gå til børnene, de ældre, de handicappede eller hullerne i vejene?”.

Klima og bæredygtighed i sagsfremstillinger

For at få klima og bæredygtighed ind i driften, blev der i byrådet truffet beslutning om, at vægte klimahensyn i alle politiske sagsfremstillinger. På den måde sikres det, at man i alle sager stiller spørgsmålet: Hvad har den her sag af konsekvenser for klima og bæredygtighed? Ifølge Morten Westergaard, bidrager klima- og miljømæssige konsekvenser med en ekstra dimension i de politiske drøftelser i byrådssalen. Derudover er det med til at skabe et vedvarende fokus på problemstillingerne for byrådet – og det har skærpet byrådspolitikernes interesse for emnet.

Klima og bæredygtighed som en del af medarbejdernes udvikling

I Middelfart Kommune taler man om klimaledelse som ”formåens opbygning”, hvilket bl.a. inkluderer træning og kurser til kommunens embedsmænd, for at de forstår de klima- og miljømæssige konsekvenser af tiltag, der præsenteres for byrådet. Det har også sat sig aftryk i medarbejderudviklingen, fordi klimakompetencer i dag er en del af både medarbejder- og lederudviklingssamtaler (MUS og LUS).

Ikke alt der tæller kan tælles, og ikke alt som kan tælles tæller

Selvom den systematiske indlejring af klima i den daglige drift ikke kan måles i CO2-ækvivalenter, vurderer kommunen stadig at det giver anledning til at arbejde videre af den vej. Det er jo Ifølge Morten Westergaard er det jo ikke alt, der tæller, som kan tælles, og ikke alt som kan tælles, tæller”.  Kommunen vægter derfor bæredygtig uddannelse af sine embedsmænd højt, så de er bedre rustet til at forstå tallene og vigtigheden af klimahandling.

Derfor, som et led i den såkaldte formåens opbygning, er der i kommunen fokus på at få indlejret klima i pensum og læring – selvom det ikke kan opgøres i tal på et regneark. Klimachefen vurderer nemlig, at forståelsen fremmer handling:

”De drivhusgastal, som vi får andre steder fra, havde vi aldrig opnået, hvis vi ikke var begyndt at arbejde sådan her – hvis vi ikke havde forståelsen. Derfor prøver vi at arbejde med en inkluderende tilgang”.

Denne tilgang taler ind i kommunens ønske om en holistisk tilgang til klimahandling, som inddrager aktører på forskellige niveauer og arbejdsområder. De tre metoder til at få klima ind i den daglige drift kommer ikke af sig selv: Morten Westergaard fortæller, at der kom mere fokus på klima i kommunen, fordi der blev gjort plads til klimaeksperimenter og at der i organisationen er en åbenhed omkring at der kan stilles spørgsmålstegn ved forskellige problemstillinger. Arbejdsmetoden i Middelfart har været, at man skal kravle før man kan gå– og at der skal være plads til at begå fejl før man når succes. Morten pointerer derudover, at alle danske kommuner besidder noget unikt. Derfor bør fokus være på mangfoldigheden og dét der gør den enkelte kommune unik.  

”Vi skal måske ikke insistere på at ensrette alle kommuner, så man gør tingene på nøjagtig samme måde, men i stedet give noget mere handlefrihed eller incitament til at finde ud af, hvor vi virkelig kan rykke på det her område. Man skal have mulighed for at finde plads og finde fødder og hvile på nogle af de succeser, man allerede har”.

Opfordringen fra Middelfart er derfor, at man skal have modet til at omstille nogle ting, stille spørgsmål og gøre op med et eventuelt nulfejlsgen, så man tør være mere eksperimenterende med sine klimatiltag og sikre en kontinuerlig eksponering for problemstillingerne i klima og bæredygtighed.

Hvis du vil vide mere om klimaledelse i Middelfart Kommune?
Du kan bl.a. også læse denne artikel fra januar 2021 på KL.dk: Middelfart Kommune forankrer klima i budgetlægningen eller kontakte klimachef Morten Westergaard på morten.westergaard@middelfart.dk eller finde lignende cases i værktøjet Kommunernes Klimakort