DK2020-case: Frederikshavn Kommune

Det såkaldte ’Energibyen Frederikshavn’ blev etableret tilbage i 2007, da det nuværende Frederikshavn Kommune blev til efter kommunalreformen. Dér begyndte Frederikshavns eventyr i vedvarende energi (VE), og med særlig vægt på kommunens erfaring på energiområdet var Frederikshavn i 2019 blandt de første 20 kommuner, som indtrådte i DK2020-samarbejdet.  I 2030 er visionen, at Frederikshavn Kommune er baseret på 100% vedvarende energi.

I 2006 blev området foreslået som base-demonstratorium for vedvarende energiteknologier ved årets Energy Camp. Dén mulighed tog kommunen gladelig imod i form af kompetenceudvikling og muligheden for at flytte medarbejdere fra konventionelle sorte fag til andre fagområder, særligt inden for vedvarende energi. Frederikshavn Kommune er fortsat en kommune med demografiske udfordringer, hvorfor kommunen arbejder aktivt for tiltrække grønne erhverv. ”Energi og recycling” er et af kommunens større vækstspor, hvor der er fokus på erhvervsudvikling, vækst og øget beskæftigelse på området.

Som myndighed har kommunen i opstartsfaserne på nye projekter mulighed for at stille krav til virksomhederne om at benytte fagligt dygtige lokale hænder, f.eks. rørlæggere, montører og andre lokale kompetencer, til arbejdet. Erfaringen siger nemlig, at med involveringen af lokale virksomheder skabes mere opbakning til klimatiltagene og energi-projekterne. Og når der så opstår udfordringer på området, er løsningen at finde i dialogen, mener chefkonsulent i Frederikshavn Kommune, Bahram Dehghan. For at komme i mål med både vækstmål, borgerønsker og målsætningerne i klimahandlingsplanerne skal der skabes en dialog om, at alle har en rolle at spille i at løse klimakrisen og en forståelse for, at alle er i samme båd. Dermed er det et spørgsmål om kommunikation, forståelse og om at skabe løsninger i fællesskab, der fungerer både for kommunen, borgerne og klimaet. 

"Vi skal være et team, der skaber forståelse: internt i egen organisation, hos kommunalpolitikerne og ikke mindst for vores borgere"

Borgerne er nøglen 

I DK2020-regi er borgerinddragelsen et vigtigt element. Det betyder, at kommunernes klimaplaner ikke bliver blåstemplet af C40 og CONCITO, hvis kommunen ikke har en plan for, hvordan borgerne inddrages i nye projekter. Men nogle energiudviklingsprojekter lander lettere end andre. ”Løsningen på dette har i Frederikshavn været, at kommunen har bevæget sig væk fra den rolle, man nemt gror fast i - nemlig at spille myndighed og være dén, som siger ’det må du gerne, og det må du ikke”, fortæller Bahram Dehghan, chefkonsulent i Frederikshavn Kommune.

Opfordringen fra Frederikshavn er derfor, at kommunerne i højere grad bør påtage en facilitator-rolle og være samarbejdspartner – både internt i egen organisation, med de lokale virksomheder og ude hos borgerne. Rollen som facilitator indebærer at være brobyggeren og den, der kan forklare de gode synergieffekter fra et udviklingsprojekt - f.eks. hvilke slags nye arbejdspladser et nyt VE-projekt i kommunen vil kunne medføre, eller give borgerne en idé om, hvor meget tiltaget kan reducere af emissioner. Netop her står kommunen stærkt ift. de andre aktører i et udviklingsprojekt. Der er mange segmenter i kommunen, der skal omfavnes - lige fra ældre til børnefamilier – og fra højtuddannede til ufaglærte. Dét kræver, at man skal kunne formidle tiltagene på en måde, som giver mening for alle, og uden at være belærende. 

Borgergrupper taler i øjenhøjde 

I Frederikshavn Kommune har de derfor høstet erfaring med borgerdeltagelse gennem grønne borgergrupper - herunder ’grønne ambassadører’, som deltagerne i borgergruppen Min Energiby også kaldes, og gennem Ungeklimarådet. De grønne ambassadører er et frivilligt korps, der møder andre borgere i øjenhøjde i projekter, så Frederikshavn Kommunes mål om at være baseret på 100% vedvarende energi i 2030 kan nås.

Borgergruppen er drevet af lokale ildsjæle, som engagerer sig i dialogen med deres medborgere og er med til at afmystificere projekternes påvirkning på området, og hvordan det kan gavne området. Bahram Dehghan forklarer uddybende, at dét, at det er borgerne selv, der åbner dialogen om klimatiltag, skaber en langt bedre forståelse for fællesskabet, og er derfor et stærkt redskab for kommunen.

”Det er et indsatsområde, der er kommet for at blive – vi kan ikke nå vores klimamål uden borgerne”

De Grønne Ambassadører blev i sin tid skabt gennem annoncer i lokalavisen og på Facebook, med invitationer til faste, månedlige møder hvor borgere i alle aldre har mulighed for at give sparring til projekterne, og lufte eventuelle bekymringer og ønsker. Kommunen kvitterer med kaffe, kage og en god ostemad over de aktuelle emner på dagsorden. Ambassadørernes forudsætninger for at deltage er helt individuelle: Der er både plads til dén som blot møder op og giver idéer, mens andre har muligheden for at lave research på kommende emner, og aldersgrupperne spænder bredt. Ungeklimarådet er fra 9.klasse og ældre klassetrin i gymnasiet, og drives af unge, som ønsker et mere bæredygtigt samfund. Ungeklimarådet er initiativførende til spændende lokale projekter og kampagner, og hjælper med at sprede budskabet om bæredygtighed til andre unge. Ungeklimarådet har blandt andet arrangeret store arrangementerne på Frederikshavns skoler såsom tøj-bytte-dage, madspildskonkurrencer, quiz om affaldssortering mm.

Der er sikret et kommissorium for de to borgergrupper, og det er lykkedes at allokere 50.000 til borgergruppen og yderligere 50.000 til kommunens Ungeklimaråd, som skaber initiativer kommunen kan bakke op om. Borgergrupperne har vist sig at være en succes i kommunen, og særligt de unge går ambitiøse til værks for at løse klimaproblemstillingerne. Indsatsen er dog ikke uden udfordringer, hvorfor Bahram Dehghan understreger, at der skal læggers kræfter i inddragelsen, og at kommunen skal være klar på at drible bolden i mål.  

De 3 gode råd fra Frederikshavn er derfor.. 

1. Organisering: Sørg for at der sker en organisering i projekterne på en uformel måde, men med kommunen med for bordenden som facilitator.

2. Sikre lokal opbakning: Involver borgerne så tidligt som muligt, og sørg for at give en begrundelse for hvorfor tiltaget er nødvendigt, og hvorfor det bliver udført på den tænkte måde.

3. Ét vigtigt råd ifm. udarbejdelsen af enkelte reduktionstiltag: Tag højde for sandsynliggørelsen og finansieringen af tiltag. Dét som tiltrækker finansieringen, er når der er teambuilding omkring projekterne. Skab samarbejde med nøgleinteresse, og sikre investorer som også ser mening i tiltagene.

Hvis du vil vide mere om VE og borgerinddragelse, og hvordan de borgerrettede indsatser styrker Frederikshavn Kommunes DK2020-klimaplan, kan du kontakte chefkonsulent i Frederikshavn Kommune og Energibyen, Bahram Dehghan (BADE@frederikshavn.dk). Du kan også finde lignende cases i Kommunernes Klimakort.