DK2020 DK2020-inspirationskatalog

Skovrejsning og udtagning af kulstofrig landbrugsjord

I Assens Kommune har man arbejdet aktivt med skovrejsning og vådområdeprojekter i mange år. ”Assensmodellen” har skabt merværdi gennem indsatsen ved at inddrage relevante aktører tidligt i processen og kan være til inspiration for andre kommuner.

Alle kan vinde på samarbejder om skovrejsning og vådområdeprojekter

I 2010 tog Assens Kommune initiativ til at besøge andre kommuner, som havde succes med vådområdeprojekter. Siden da har kommunen haft fokus på at lave skovrejsnings- og vådområdeprojekter, der er forankret i brede samarbejder. Tilgangen er blevet døbt ”Assensmodellen”, og her er fokus på aktørinddragelse og medejerskab i højsædet. I projekterne samarbejder kommunen blandt andet med lodsejere, forsyningsselskaber, Landbrugsstyrelsen, virksomheder, oplandskonsulenter og landbrugsorganisationer – og der er meget at vinde på projekterne. Ifølge Klimarådets analyse af kulstofrige lavbundsjorder, er udtagning eller vådlægning af lavbundsjord et væsentligt og omkostningseffektivt tiltag mod målet om 70 pct. reduktion af CO2-udledning i 2030. Assens Kommune har med Vision 2030 – Med Vilje og Hjerte ambitioner om at være foran regeringens mål for den grønne omstilling i 2030. Kommunens Klimastrategi 2020-2050 beskriver de nuværende og kommende indsatser – og nye vil løbende komme til.

Assens er en landkommune med et relativt stort areal. Skovrejsning og vådområdeprojekter er derfor oplagte virkemidler i  kommunens klimaindsats. I dag har kommunen gang i 15 vådområde- og lavbundsprojekter og har allerede afsluttet fem. Vådområder er også vigtige for klimatilpasningsarbejdet, da de kan tilbageholde vand i tilfælde af kraftig nedbør. Dermed reduceres risikoen for oversvømmelser i fx byer, hvor det ofte medfører høje skadesomkostninger. Projekterne kan altså både være forebyggende ved at reducere drivhusgasudledningen og bidrage aktivt til klimatilpasningen. Desuden omfatter projekterne som oftest en jordfordeling, hvor man samtidig søger at opfylde lodsejernes ønsker i form af fx arealer med bedre dyrkningsforhold. Beregningsmæssigt satser Assens Kommune på at kunne reducere med 17.751 tons CO2e i 2030 ved at udfase dyrkning af kulstofrig landbrugsjord og gennemføre skovrejsningsprojekter. Det svarer til en reduktion på 4 pct. af den samlede udledning i Assens Kommune som geografisk område på 436.685 tons CO2e/år (2017).

Assensmodellen

Den såkaldte ”Assensmodel” hviler på principper som respekt og ydmyghed, hvor medejerskab fra alle aktører ses som centralt  for projektets succes. Ved opstart af forundersøgelsen inviteres alle lodsejere til et møde, hvor kommunen tager afsæt i lodsejernes kendskab til området og eventuelle udfordringer med afvanding mv. Ved mødet deltager også en jordfordelingsplanlægger fra Landbrugsstyrelsen, der har indsigt i arealtilskud mm. Det er vigtigt, at kommunen ikke har lagt sig fast på nogen løsninger før, det enkelte projekts opstartsmøde afholdes: Mulighederne afsøges i fællesskab, og lodsejerne mødes med respekt og ydmyghed overfor projektets betydning for deres arealer. Det giver mere ejerskab, forståelse og tillid – både til projektet og til projektejeren – når der ikke ligger et helt projekt klar, men at interessenter i stedet inddrages tidligt og gennem hele processen.

Assens Kommune evaluerer derefter hvordan lodsejernes input, viden og idéer kan understøtte projektets formål med kulstof- og/eller kvælstofreduktion samtidig med, at de løser flest mulige af lodsejernes udfordringer. Dernæst planlægges endnu et møde, hvor kommunen fremlægger forskellige løsningsforslag, så lodsejeren fortsat kan være med til at påvirke den samlede projektidé.

Projekternes merværdi for lokalsamfundet

Udover kvælstof- og kulstofreduktioner er der mange andre positive afledte effekter af udtagning af lavbundsjord, etablering af vådområder og skovrejsning. I Assensmodellen afsøges yderligere projektpartnere for at sikre, at så mange borgere og interessenter som muligt får udbytte af projekterne. I et bynært vådområdeprojekt, rakte kommunen ud til en lokal skole og børnehave før etableringen af vådområdet, for at inddrage institutionerne i, hvordan de kunne drage fordel af projektet. Skolen og børnehaven ønskede sig et madpakke- og formidlingssted til dagsture og undervisning. Derfor blev udfaldet af projektet også en træplatform på 60 m2 med bord/bænkesæt, som nu benyttes af både skolen og børnehaven. I samme projekt blev der også etableret afgræsning med kvæg og en 2,5 kilometer lang trampesti rundt i området, som i dag er kendt som rosé-ruten i lokalområdet. Alt i alt sikrer projektet et større sammenhængende naturområde, naturpleje, rekreative oplevelseselementer, ejerskab og lokal afsætning af lokalt produceret kød. Ved at inddrage relevante aktører tidligt i processen, sikrede kommunen at flere borgere kunne drage fordel af projektet – og dermed skabte projektet mere end bare kvælstof- og CO2e-reduktioner.

Øget engagementet hos borgere og virksomheder

Projekternes succes og indgåelse af klimapartnerskaber mellem kommunen og lokale aktører har affødt pressedækning og skabt en sneboldeffekt. Lokale virksomheder kontakter nu selv kommunen for at indgå i lignende projekter.

Climate Action Planning-frameworket, der benyttes i DK2020 kan på den måde være med til at skabe et fælles sprog og mobilisere aktører. Projekterne øger også borgernes bevågenhed om kommunens klimaaktiviteter og engagerer både borgere og virksomheder i klimakampen. Gunilla Ørbech fra Assens Kommunes klimasekretariat lægger vægt på, at indsatser skal bruges aktivt i formidlingen og, at det er vigtigt at afsøge og etablere samarbejde, opbygge relationer og se mulighederne undervejs. Gunilla Ørbechs vigtigste råd er, at tage kontakt til andre mere erfarne kommuner, inddrage relevante aktører på kryds og tværs og etablere brede samarbejder:

”Jeg ville starte med at ringe til en anden kommune med mere erfaring. Og så ville jeg tage fat i områdets førende landbrugsorganisation og den lokale oplandskonsulent. Både for at relations-opbygge og snakke om mulighederne. Samtidig skal man have fat i en jordfordelingsplanlægger fra Landbrugsstyrelsen, for de er eksperter i de tilskudsspørgsmål, som lodsejerne typisk stiller meget tidligt. Et andet vigtigt råd er jo at afsøge mulige projektpartnere. Hvem kunne synes, det her er en god idé, og hvem kan ellers få noget ud af det? Det kan være det store vandcenter i Odense, og det kan være den lille børnehave... Hvis vi skal bruge penge her, kan vi lige så godt bruge dem bedst muligt.”

 

Hvis du vil vide mere om Assensmodellen og hvordan Assens Kommune udtager lavbundsjord, etablerer vådområder eller rejser skov, kan du kontakte Gunilla Ørbech fra Assens Kommunes Klimasekretariat på gunil@assens.dk.

×

Log ind