Klima Affaldsforbrænding - KL's plan for kapacitetstilpasning

Strandede omkostninger og effektiviseringer

Anlæggenes gæld indgår ikke direkte i grundlaget for planen, men er opgjort separat. Tidsplanen for lukninger vil have betydning for restgældens størrelse, og dermed også for størrelsen af de strandede omkostninger, der er opgjort til knap 9 mia. kr. i 2020. Restgælden for de anlæg der står til at lukke skønnes at være i størrelsesordenen ca. 1,5 mia. kr. i 2026 og ca. 1,0 mia. kr. i 2030. Der kan i tillæg til opgørelsen, være en række øvrige lån, forpligtelser og hæftelser i anlæggene, som vil kunne føre til yderligere strandede omkostninger. Også de tre forbrugerejede anlæg som er beregnet til at lukke, har gæld i KommuneKredit.

Der er  afsat 200 mio. kr. i den politiske aftale til de strandede omkostninger, men hvis beløbet viser sig større, vil forligskredsen tage det op igen. Det dokumenteres med KL’s plan, at der er behov for nye drøftelser i forligskredsen. For KL er det afgørende at få dækket de strandede omkostninger fuldt ud af staten.

Samlet set er det beregnet, at netto-omkostningerne til affaldshåndtering falder fra knap 2,1 mia. kr. i 2020 (657 kr. per ton affald) til 1,5 mia. kr. i 2030 (537 kr. per ton affald) på baggrund af KL's plan for tilpasning af forbrændingskapaciteten. Tilpasningsplanen fører altså i sig selv til en betydelig økonomisk effektivisering på ca. 600 mio. kr. årligt, hvilket der bør tages højde for i den fremtidige økonomiske regulering af sektoren. Nye krav i den økonomiske regulering og nye krav om effektiviseringer før 2030 vil ændre forudsætningerne i KL's plan. Det er KL's vurdering, at tilpasningsplanen leverer på klimaaftalens ønske om økonomisk effektivisering, og at der derfor ikke er behov for yderligere tiltag til økonomisk effektivisering i sektoren, hvis tilpasningsplanen godkendes og gennemføres. 

Af de samlede omkostninger udgør omkostninger til indenlandsk transport af affald 92 mio. kr. i 2020 og stiger til 129 mio. kr. i 2030, hvilket vil kræve en effektiv fordeling af affald imellem de anlæg, der fortsat er i drift. Det er ikke analyseret, hvordan omkostningsreduktionen kan udmøntes lokalt. 

Udover selve planen for lukningen af forbrændingsanlæg  forholder KL’s plan sig til øvrige punkter i klimaplanens ”tjekliste”, herunder bl.a. lovmedholdelighed, organisatorisk ansvarsfordeling, finansiering, indikatorer der kan skabe transparens m.m. Punkter, som har betydning i forhold til den efterfølgende proces og faktiske udmøntning af planen.

Planen er sendt til myndighedernes vurdering, som skal være færdig 15. februar 2021, hvor forligskredsen bag klimaplanen for affald skal orienteres om, hvorvidt myndighederne kan godkende KL’s plan. Eller om  en model baseret på konkurrenceudsættelse  træder i kraft.