Ad hoc-udvalget for klimasamarbejde
KL’s ad hoc-udvalg for klimasamarbejde er sat i verden for at understøtte kommunernes klimaarbejde, når DK2020-klimahandleplanerne skal bringes ud i virkeligheden. Det vil vi gøre ved at styrke alliancer og samarbejdsmuligheder, der kan gøde jorden for partnerskaber om at levere på klimahandleplanerne lokalt, og ved at dele viden og erfaringer, der kan berige klimaarbejdet i jeres respektive lokalsamfund. Nedenfor vil I løbende finde guides og overblik, der kan understøtte arbejdet i jeres kommune.