Beskæftigelsesrettet indsats

Indsatsen for ægtefælleforsørgede

Hvad er kommunens økonomiske effekt af et beskæftigelsesrettet tilbud til ægtefælleforsørgede?

Beregn effekten af indsatsen for ægtefælleforsørgede

KL har i 2014 udviklet en enkel model, der beregner de kommunaløkonomiske effekter af en beskæftigelsesindsats for ægtefælleforsørgede.

Kommunen skal indtaste hvor mange personer i målgruppen, man vil give tilbud. Modellen differentierer i forhold til både baggrund (vestlig og Ikke-vestlig) og uddannelse (erhvervskompetencegivende uddannelse og ingen kompetencegivende uddannelse).

Det skal desuden angives, hvilken type af tilbud, som de ægtefællesforsørgede tilbydes. Her kan der vælges mellem løntilskud, virksomhedspraktik og vejledningstilbud.

Når disse tal er indtastet, vil modellen give kommunen et skønnet tal for den mulige økonomiske effekt i form af skatteindtægter af at iværksætte beskæftigelsesrettede tilbud for ægtefælleforsørgede.

Beregneren indeholder ikke alle faktorer

Modelberegningerne er baseret på en ressourcestærk målgruppe (dagpengeberettigede kvinder med ikke-dansk baggrund) og effekter af meget virkningsfulde redskaber (private virksomhedsvendte tilbud). Man skal derfor som kommune huske at inddrage dette i vurderingen af de kommunaløkonomiske effekter, som må formodes at være lavere, når der er tale om borgere, som har ringere arbejdsmarkedsforudsætninger og ikke kommer i virksomhedsvendte tilbud.

Modellen er forsimplet, idet en række komplekse forhold spiller ind på det nøjagtige resultat på bundlinjen.

Modellen tager ikke højde for kommunernes udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Her kan henvises til tre business cases, der er udviklet på baggrund af kommunernes erfaringer med Futura, projekt for ægtefælleforsørgede.

Klik her for at komme til beregneren.