Integration Beskæftigelsesrettet indsats

Integrationsgrunduddannelsen

Den 2-årige integrationsgrunduddannelse (IGU) trådte i kraft den 1. juli 2016 og udløber 30. juni 2022.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

IGU-ordningen skal understøtte en hurtigere vej til arbejdsmarkedet for 18-40 årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med mindre end 10 års ophold i Danmark.

IGU er et ordinært ansættelsesforhold mellem en virksomhed og en flygtning eller familiesammenført og omfatter lønnet praktik og uddannelse i en toårig periode. IGU er dermed et supplement til de ordninger, der i forvejen findes i form af virksomhedspraktik, løntilskud og mentorordninger.

IGU trådte i kraft 1. juli 2016 og udløber juni 2022. Undervejs er ordningen løbende blevet justeret og forlænget.

I december 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at udvide og forbedre IGU-ordningen.

Parterne blev blandt andet enige om, at:

  • Målgruppen for IGU-ordningen udvides til at omfatte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har været i Danmark i op til ti år. Indtil nu har ordningen kun omfattet dem, der har været i landet i op til fem år.
  • Omfanget af uddannelse i et igu-forløb skal stige med tre uger, dvs. fra 20 uger til i alt 23 uger.
  • Der afsættes 1,5 mio. kroner i 2021-2024 til at styrke den nuværende sprogmakker-ordning, hvor igu-ansatte kan få tilknyttet en sprogmakker i den virksomhed, de er ansat på.
  • Kommunikationsindsatsen og samarbejdet på tværs af jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne styrkes for at sikre, at der etableres og gennemføres relevante uddannelsesforløb for igu-ansatte.
  • Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. maj 2021. Regeringen skal i andet halvår af 2021 indkalde parterne til drøftelser om en forlængelse af ordningen, inden den udløber i juni 2022.


Aftale om IGU-forløb – kommunens opgave

Selvom det er virksomhederne, der har ansvaret for at indgå aftale med den enkelte flygtning eller familiesammenførte, så har kommunen imidlertid også nogle opgaver i forhold til IGU:

  • Rådgive og vejlede udlændinge og virksomheder om den nye mulighed samt
  • Bistå virksomheder med at sikre det rette match
  • afholde udgifter til tolke
  • Udbetale uddannelsesgodtgørelse for deltagelse i skoledel via blanket: IN 231 - Ansøgning om godtgørelse for skoleundervisning 
  • Udbetale befordringsgodtgørelse for udlændingens deltagelse i skoledel - fra bopæl til undervisningssted eller evt. fra praktiksted til undervisningssted
  • For mere information se linket til IGU pjecen nederst på siden: En mulighed for integration på arbejdsmarkedet nedenfor.



Befordringsgodtgørelse som led i skoleundervisning

  • Kommunen yder godtgørelse for befordring til udlændinge, der deltager i skoleundervisning som led i en integrationsgrunduddannelse.
  • Godtgørelsen ydes for befordring mellem udlændingens bopæl og uddannelsessted og mellem praktiksted og uddannelsessted. Godtgørelsen beregnes på grundlag af den billigste rejsehjemmel, som skal anvendes for at foretage den pågældende rejse.
  • Godtgørelsen ydes for de dage, hvor der foregår undervisning og med en egenbetaling pr. dag med det i § 3, stk. 1, nr. 1, i Bekendtgørelse om Ungdomskort anførte beløb. Se mere her.
  • Satsen reguleres årligt. Satsen for 2021 er kr. 13,00 i egenbetaling pr. dag. Se mere her.


Aftale om IGU-forløb – virksomhedens opgave

  • Det er den enkelte virksomhed – privat eller offentlig – der direkte indgår aftale med IGU-praktikanten om et IGU-forløb.
  • Sammen med praktikanten udarbejder virksomheden en uddannelsesplan, der beskriver indhold i både praktikforløbet og skoledelen.
  • Ansættelsen skal ske med minimum 32 timer ugentligt, og ved afslutning af IGU-forløbet skal praktikanten have et bevis.


Aftale om IGU-forløb – uddannelsesinstitutionens opgave

  • Vejlede om undervisningsplanen
  • Udarbejdelse af undervisningsplan i samarbejde med virksomheden og udlændingen


KL's undersøgelse af IGU-forløb i kommunerne

KL gennemførte i foråret 2017 en undersøgelse blandt kommunerne, der skulle kaste lys over udfordringer og fordele ved integrationsgrunduddannelsen (IGU). Undersøgelsen havde blandt andet fokus samarbejdet med de lokale virksomheder, AMU-centrene og samarbejdet på tværs af kommunerne.

Nedenfor kan du læse et udpluk af kommunernes besvarelser samt undersøgelsens resultater.

  • 3 ud af 4 responderende kommuner samarbejder med virksomhederne i forhold til at oprette IGU-forløb.
  • Kun 7,1 pct. af respondenterne vurderer, at virksomhederne er i stand til at oprette IGU-forløb uden kommunens medvirken.
  • 37,5 pct. samarbejder i høj grad eller i meget høj grad med AMU-centrene om udarbejdelse af undervisningsplaner.
  • 82,1 pct. af respondenterne vurderer, at målgruppen for IGU-ordningen ikke har de sproglige forudsætninger for at deltage i AMU-tilbud.
  • 60,7 pct. af respondenterne samarbejder med andre kommuner i forbindelse med IGU-ordningen.