Fokusområder

Digitalt understøttet træning (2017)

Her kan du læse om digitalt understøttet træning, der sammen med skærmbesøg var fokusområde i Center for Velfærdsteknologi i 2017.

Digitalt understøttet genoptræning indebærer, at borgeren anvender teknologi under sin genoptræning, f.eks. ved anvendelse af smartphones og sensorer, der registrerer de udførte øvelser. Den digitale understøttelse medfører muligheden for at substituere træningsgange ved fysisk fremmøde med egentræning. Landsdækkende udbredelse af digitalt understøttet genoptræning indgår ligeledes som en del af regeringens og KL’s moderniserings- og effektiviseringsprogram. 

Fokusområdet giver fordele for borgerne i form af større fleksibilitet og medvirker til bedre dokumentation for effekten af den gennemførte træningsindsats. Kommunerne får derigennem et bedre grundlag for investering, styring og udvikling af genoptræningsområdet. 

Læs mere om digitalt understøttet genoptræning i statusrapporten fra 2017 (nederst på siden).