EUK arrangementer Afholdte arrangementer

Træningskurser: Samskabende vejledning

Træningskursus, med fysisk fremmøde, om SAMSKABENDE VEJLEDNING med Marianne Tolstrup.

Tid og sted

Vestdanmark: Uddannelsescentret Fredericia, Mosegårdsvej 2, 7000 Fredericia
Mandag d. 25. oktober 2021 kl 09:00 - 15:30

Østdanmark: Kl, Weidekampsgade 10, 2300 København S
Tirsdag d. 26. oktober 2021 kl 09:00 - 15:30

Pris:

950,- kr ex. moms

Om træningskurset

Som vejleder kan det være en udfordring at balancere mellem individets og samfundets behov – uden at slippe sin humanistiske grundholdning af syne.

SAMSKABENDE VEJLEDNING er et redskab i dette arbejde. Målet er at skabe udvikling og understøtte den vejledtes dannelse som et handlekompetent individ, der kan tage medansvar for eget liv.

På dette træningskursus vil Marianne Tolstrup introducere os for sit perspektiv på samskabelse i vejledningen.

Marianne Tolstrup er i år udkommet med bogen Samskabende Vejledning – Procesmodel og – metoder.

Bogen tager afsæt i projektet ”Developing a Nordic model of guidance to include vulnerable groups in co-creation”.

Dette projekt affødte en model til samskabende vejledning bygget b.la. på interviews med vejledte og vejleder med omdrejningspunktet: ”Hvad kendetegner god vejledning hvor begge parter føler et klart medansvar for det at samskabe en løsning i vejledningen”.

Marianne Tolstrup er lærer og cand.pæd.pæd. med sidefag i psykologi, master i positiv psykologi. Har arbejdet i vejledningsfeltet i mere end 20 år og underviser bl.a. på Diplomuddannelsen i uddannelse, erhvervs- og karrierevejledning på UCL, Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Hun er ligeledes forfatter til bogen Ressourcefokuseret vejledning.

Marianne står for at facilitere denne fysiske kursusdag som afholdes både i Øst- og Vestdanmark.

Tilmeld dig her

×

Log ind