Stærke børnefællesskaber er udgangspunktet for børns læring og trivsel

KL mener, at stærke børnefællesskaber er udgangspunktet for børns læring og trivsel. Kommunerne skal sikre læring, trivsel og deltagelse i fællesskaber i dagtilbud og skole, således at alle børn får gode livsmuligheder. Løsninger i læringsmiljøet skal både tale ind i fællesskabet, samtidig med at der bliver taget hånd om det enkelte barns udfordringer.

Det enkelte barns progression skal følges

Der er behov for, at der følges tæt op på det enkelte barns læring, trivsel og deltagelsesmuligheder. Hvis der ikke er progression, skal indsatsen justeres/ændres. Der skal således være et øget fokus på kvaliteten af det tilbud, som barnet får.

Helheder og sammenhænge er en forudsætning

Arbejdet med stærke børnefællesskaber er en investering. Det kræver helhed og sammenhæng på børne- og ungeområdet på tværs af forvaltningsområderne. Det betyder, at tidlig indsats er helt centralt, hvorfor det er vigtigt, at der også er fokus på dagtilbuddet.

Mere fleksibelt samspil mellem almenområdet og segregerede tilbud

Der er også behov for, at der ses mere fleksibelt og differentieret på samspillet mellem inklusion og segregeret tilbud. Det er i samspillet mellem inklusion og segregerede tilbud samt i samarbejdet med psykiatrien i regionerne, at der er et potentiale. Det betyder, at det er vigtigt at have en plan for, hvornår og hvordan børn i specialtilbud kan komme tilbage til almenmiljøet.

Samarbejdet med alle forældre er vigtigt

Forældrene spiller en helt centralt rolle, de skal opleve, at der bliver taget professionelt hånd om deres børns udfordringer, og børnene selv skal inddrages i valg af indsatser.

Eksempler på mellemformer – et nyt inspirationsmateriale

Kommunerne arbejder på forskellig vis med at finde fleksible løsninger, som giver elever med særlige behov mulighed for at få deres undervisning tæt på det almene miljø som muligt.

KL har samlet en række kommunale eksempler, som viser den mangfoldighed der er i arbejdet med mellemformer:

• Der er eksempler på skoler, der har fokus på systematisk arbejde med stærke børnefælleskaber fx via børnesyn, kompetenceudvikling af medarbejdere i almenområdet
• Der er eksempler på skoler, der har et udvidet eller fuldt integreret samarbejde mellem allerede eksisterende almen- og specialtilbud.
• Og der er nye eller andre former for tilbud fx familieklasser og behandlingstilbud.

Eksemplerne er baseret på kommunernes egne beskrivelser af indsatser.

Link til eksempelsamlingen: Eksempler på mellemformer

Formålet er, at eksemplerne kan virke som inspiration til udvikling af nye løsninger, der gavner børnene deltagelsesmuligheder og læring. 

Dette felt er langt fra udtømmende. Der er fortsat mange gode eksempler, som vi ikke har fået øje på. Det er et område, hvor det forventes, at der gennem de næste år vil foregå en fortsat lokal udvikling i forhold de lokale løsninger. Måske kan I finde inspiration her, og måske har I gode eksempler, som kan inspirere andre kommuner. Hvis I har det så send dem til hbe@kl.dk.

Relevante bekendtgørelser, vejledninger, m.v.

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder