Sundhed i den pædagogiske praksis

Praksis og proces

Der er ansat en sundhedsfaglig medarbejder, som kommer i daginstitutionerne og gennemfører sundhedsforløb med børnene. Forløb og formål aftales med det pædagogiske personale. Eksempelvis kunne fokus være på arbejdet med madmod og madglæde. Den sundhedsfaglige medarbejder holder også oplæg på personale- og forældremøder om alt fra søvn og skærmbrug til mad og bevægelse. Desuden tager medarbejderen rundt i dagplejens legestuegrupper og står derudover for forskellige sundhedsprojekter, bl.a. i samarbejde med andre afdelinger i kommunen.

Den sundhedsfaglige medarbejder udsender hver måned ”månedens tip” til inspiration for forældre, pædagogisk personale og andet relevant fagpersonale. ”Månedens tip” giver gode ideer til aktiviteter afpasset efter årstiden, samtidig med viden fra forskning, sundhedsstyrelsen mv formidles på en let læselig måde.

Kontekst og formål

At øge fokus på sundhed generelt i dagtilbud samt formidling af viden og inspiration til fagpersoner og forældre. Derudover ønsker vi at styrke børnenes bevidsthed om sundhed og bidrage til at skabe sunde vaner hos dem.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

Sundhed er et af fokuspunkterne i Mariagerfjord Kommunes børne- og ungepolitik. Her står der:

”Børn og unges fysiske og mentale sundhed er et fundament for at lykkes med det gode børne- og ungeliv. Barnets sundhed starter allerede under graviditeten, og vi fokuserer derfor på sundhedsfremmende initiativer og tidlig indsats allerede fra før fødslen og gennem hele barndommen og ungdomslivet”.

Børne- og Ungepolitikken er udarbejdet i samarbejde med børn, unge og voksne i Mariagerfjord Kommune.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Den sundhedsfaglige medarbejder har været ansat i snart halvandet år. Tilbagemeldingerne fra børnehusene viser, at personalet er meget glade for sundhedsforløbene. Udfordringen var det første stykke tid at få budskabet spredt, så personalet tænkte sundhedsmedarbejderen ind, når de planlagde forløb. Men med tiden, og med ændring af kommunikationsstrategien, så sundhedsmedarbejderen i højere grad retter information direkte til personalet i de enkelte børnehuse fremfor ledelsen, er det nu lykkedes.

De næste skridt

Den sundhedsfaglige medarbejder fortsætter sit arbejde og justerer løbende de forskellige tilbud, så de passer til virkeligheden i børnehusene og legestuerne.

Vi laver en to-års evaluering af, hvilken effekt de forskellige indsatser har haft ude i børnehusene.

Nødvendige ressourcer

Der ansættes en ekstra sundhedsfaglig medarbejder som udvikler forløb målrettet børnene i dagtilbuddene og suppleret med fx oplæg for personalegrupper og forældregrupper.

Det vigtigste råd til andre

Tålmodighed. Det tager tid at starte noget nyt op.

Praksis og proces

Strukturen i Tumlehuset er lavet for at sikre, at personalet er mest muligt tilgængelig for børnene. Dette kommer til udtryk ved, at de voksne er fordelt rundt i huset og har hver deres placering.

Hvilken aktivitet det pædagogiske personale igangsætter er forskelligt. Således sikres små forskellige læringsrum, hvor barnet møder en tilgængelig og nærværende voksne. Det er vores ønske, at det kommer til gavn for alle børn, ikke mindst børn i udsatte positioner.

Vuggestuen er et aktivt hus, som er indrettet, således at der lægges op til bevægelse. Der må løbes indendørs, og der findes både løbecykler og gå-biler indenfor. Det er en pædagogisk velovervejet prioritet, at vuggestuen har et stort motorik rum, kaldet Tumleland. Her er altid åbent og plads til fysisk aktivitet.

Skal børn have energi til at bevæge sig, kræver det, at de er mætte og har fyldte energidepoter. Derfor serveres der altid en sund og alsidig kost i vuggestuen.

Børn skal være udhvilet for at have overskud og mod på at deltage aktivt i hverdagens aktiviteter i vuggestuen. En god søvn har stor betydning for barnets humør, vækst og udvikling, samt sundhed.

Kontekst og formål

I Tumlehuset ses bevægelse som mere end idræt og sport. Bevægelse er at være fysisk aktiv.

I vuggestuen Tumlehuset bruges bevægelsen som et pædagogisk redskab til at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Gennem bevægelse lærer børnene deres krop at kende, og de udvikler deres sanser.

Hver dag stimuleres taktil, vestibuler, og muskel/led sansen. For de små børn sker det ved bleskift, hvor der laves krydstræk, pizzamassage, trampe bevægelser m.m., og inden de skal ud at sove, drejes de rundt på kontorstole på 3 forskellige måder.

De større børn stimuleres på anden vis ved eksempelvis at hoppe ud og få en ren ble, kravle ud i garderoben når de skal tage tøj på, dreje rundt når de skal ind og spise frokost m.m.

Vi prøver at udnytte de stunder, hvor vi ellers bare ville gå fra A til B ved at tænke bevægelse og stimulering af sanser ind.

Målsætningen er, at bevægelsen bliver en integreret del af den pædagogiske praksis i hverdagen. Både den finmotoriske og grov-motoriske bevægelse tænkes ind rutinesituationer, pædagogiske aktiviteter og i vuggestuens indretning, såvel udendørs som indendørsarealer.

Vuggestuen Tumlehuset har valgt at bruge bevægelse som et gennemgående arbejdsredskab i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Vi tog udgangspunkt i læreplanstemaet krop og bevægelse. Med bevægelsen som udgangspunkt er det let at integrere de andre læreplanstemaer.

Vi havde nogle nybyggede rammer til en ældre institution. Det skabte chancen for at skabe noget nyt. Da flere i personalegruppen var interesseret i og optaget af reflekser, sansemotorik og bevægelser, blev det den profil vi valgte.

Vi tog udgangspunkt i Henrik Smidts teorier:

• Vigtigt at arbejde med børns bevægelse og reflekser
• Vigtigt at kunne spotte de børn der kompenserer for deres motoriske udfordringer –tidlig indsats og opsporing

Vi har ligeledes været inspireret af H. Gardner, Kjeld Fredens og særligt bogen; Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet, skrevet af Gudrun Gjesing.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

Det er et politisk mål i Thisted Kommune at sikre, at alle børn, unge og familier får et sundt og godt afsæt i livet. Derfor er det et delmål at støtte op om, at alle børn og unge er fysisk aktive og får sunde måltider. En tidlig indsats skal prioriteres, hvilket er godt i tråd med vuggestuen Tumlehusets profil om at være en institution i bevægelse.

Forældrebestyrelsen bakker op om profilen i institutionen.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Strukturen i huset er en holdbar løsning og fungerer optimalt. Vi får bevægelse tænkt ind i både rutinesituationer og planlagte aktiviteter. For børnene betyder strukturen i huset og de nærværende voksne, at de ved, hvad de må og kan, så vi har trygge børn, som har mod på at prøve grænser af og udvikle sig. For de voksne betyder vores måde at arbejde på, at de får en følelse af, at de gør nytte, at de gør en forskel. Deres faglighed bliver sat i spil hver dag, hvilket giver en tilfredshedsfølelse. Det er et meningsfyldt arbejde, og det giver arbejdsglæde.

De næste skridt

Vores praksis skal fastholdes men videreudvikles/tilpasses den styrkede læreplan. Alle pædagogiske medarbejdere i Thisted kommune deltager i et kompetenceudviklings forløb, målrettet de enkelte institutioner/legestuer i dagplejen.

Nødvendige ressourcer

Vores måde at arbejde på frigiver ressourcer. En medarnejder sagde, at fordi han hele tiden ved, hvad han skal, bruger han ikke unødvendig tid, han kan have fokus på sin opgave.

Det kræver økonomi at uddanne personalet, så de får de nødvendige kompetencer. Her i huset har alle blandt andet gennemgået et kursus i sansemotorik og reflekser. Det er vigtigt at have et fælles fundament at arbejde ud fra. Desuden har vi en intern ressourceperson der arbejder med motoriske handleplaner.

Det vigtigste råd til andre

Det er vores oplevelse, at strukturen og systematikken, giver plads til børns udvikling og udfoldelse.

Hvis du vil vide mere

Vuggestuen Tumlehusets hjemmeside: https://www.infoba.dk/web/?iid=8656#/0

Praksis og proces

Programmet for SundSkole 2020 blev igangsat i august 2016 og løber til udgangen af 2020. Programmet bygger på 3 grundpiller: 1. kompetenceudvikling ifht bevægelse, trivsel, sundhed og innovation, 2. åben skole forløb og 3. låneordning for udstyr.  

Foreløbig er 24 ud af 39 længerevarende kompetenceudviklingsforløb afsluttet for det pædagogiske personale. De resterende 15 forløb i gangsættes i skoleåret 2018/19. I løbet af programmet skal hele det pædagogiske personale på alle folkeskoler efteruddannes indenfor idræt og bevægelse i skoledagen. 9 skoler etablerede i efteråret 2017 sundheds- og bevægelsesråd og efteruddanner samtidig koordinatorer hertil. De resterende 11 skoler etablerer lignende råd i skoleåret 2018/19. Innovationsindsatsen implementeres på skolerne i skoleåret 2018/19.

Åben skole indsatsen bygger på samarbejdsaftaler med private, offentlige og frivillige aktører, som tilbyder foreløbig 95 åbent skoleforløb og understøttende læringsmateriale til underviserne. Forløbene annonceres på portalen www.skoletjenesten.dk/aabenraakommune.

Låneordning for udstyr, Grejbanken, blev etableret i sep. 2017. Indholdet udvikler sig gradvist. Formålet er at understøtte foreninger, institutioner og skoler ifht events, idræt, bevægelse og udeskoledidaktik.

Kontekst og formål

Indholdet i SundSkole 2020 programmet er 6 delprojekter; Sundheds- og bevægelsesråd, Idræts- og bevægelsescertificering, Dynamoen, Take Action, Grejbanken og Aabenraa i Bevægelse. Formålet med projektprogrammet er:

At øge læring blandt og med 6300 folkeskoleelever gennem fokus på trivsel, sundhed og bevægelse med blik for forankring i de lokale miljøer.

Gennem 6 delprojekter skal SundSkole 2020 være med til at indfri skolereformens målsætninger i forhold til sundhed, trivsel, bevægelse, innovation og den åbne skole, og fremme, at eleverne oplever en mere varieret og mindre stillesiddende undervisning.

Programmet finansieres af A. P. Møllerfondens Folkeskoledonation og Aabenraa Kommune. Det samlede budget for programmet er 24 mio. kr. SDU deltager som ekstern evaluator af programmet.

Et centralt medarbejderteam varetager implementeringen af programmet.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

SundSkole 2020 understøtter Aabenraa Kommunes Sund Vækst, Vækststrategi 2016-28, samt målsætninger i de gældende politikker på tværs af de tre forvaltnings- og politikområder: Børn & Skole, Kultur, Miljø & Erhverv og Social & Sundhed. Det er et strategisk mål for Aabenraa kommune, at trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Programmet udmønter sig i positiv retning i den pædagogiske praksis. Og de synlige resultater begynder at bære frugt. Skolerne kan i stadig stigende grad se, at SundSkole 2020 tilfører skolerne nyttige ressourcer, som de gerne vil benytte sig af.

Det centralt styrede program er både programmets styrke og achilleshæl: Qua det samlede program får alle tilført ressourcer, som ellers ikke var tilgængelige. Omvendt er alle ikke enige i indholdet. Fx prioriteringen af de omfattende kompetenceudviklingsforløb, som kræver betydelige investeringer i medarbejdertid fra skolernes side. Det er afgørende for programmets effekt på kort såvel som på lang sigt, at der er et betydeligt ledelsesmæssigt ejerskab for indholdet, og at indsatserne for underviseren giver mening og udmønter sig i den pædagogiske praksis.

De næste skridt

I takt med at kompetenceudviklingsforløbene afsluttes vil programmets fokus i højere grad være på implementering og forankring af indsatserne gennem tilførsel af ressourcer og understøttelse af rådene i deres arbejde med at forankre sundheds- og bevægelsesindsatser og innovation. Ligeledes vil SundSkole 2020 i stigende grad indgå i den kommunale indsats ifht at styrke naturfag og udeskoledidaktik.

Nødvendige ressourcer

Programmets kompleksitet gør, at det er afgørende for fremdriften at afsætte projektmedarbejdere som alene arbejder med programindholdet.

Det vigtigste råd til andre

Forståelse for den enkelte skoles rammer og organisering er vigtig ifht at sikre ejerskab og skabe forandringer i skolen. Ligeledes er det afgørende for et komplekst program som SundSkole 2020, at det strækker sig over en lang projektperiode.

Hvis du vil vide mere

Læs mere om SundSkole 2020 programmet på: www.sundskole2020.dk

Praksis og proces

Procedure for Sundhedstjek i børnehaver.

Forberedelse Børnehave:

• Indhente samtykke.
• Sørge for bookning af tider og indkaldelse af forældre, hvis forældrene ikke kan, deltage deltager en pædagog.
• Sørge for lokaler, vægt.
• Udfylde et lille ”motorik skema”, som sundhedsplejersken får i forbindelse med undersøgelsen.
• Ansvarlig for at oplyse om særlige problemstillinger omkring et barn, som er vigtige at vide inden Sundhedstjekket.

Forberedelse Sundhedsplejerske:

• Skal i samarbejde med børnehaven aftale, hvilke børn der skal ses næste gang, (bookning af tider m.m.).
• I god tid aftale med børnehaven hvilke børn der skal ses, så sundhedsplejersken har tid til at forberede sig.
• Det anbefales max 4-5 børn pr. gang i starten, for at passe på os selv. Husk en kort pause efter det 3. barn. Vær tydelig om det, når I snakker med børnehaven.
• Afsætte tid til at læse journal, sundhedsprofil og motorikskema inden undersøgelsen.
• Noterer hvor mange timer der bruges på arbejde i børnehaverne (afspadseringsskema).

Sundhedstjek - indhold:

• Sundhedsplejersken tager imod forældre og barnet.
• Sundhedsplejersken introducerer forældrene for, hvad der skal ske i dag og sætter rammen.
• Henvend dig først til barnet og få et indtryk af barnets styrker og svagheder.
• Sundhedsplejersken spørger først i samtalen ind til barnets fysiske sundhed (obs. tandlægetjek), barnets hørelse og syn (obs. mellemørebetændelse).
• Barnet vejes og måles uden sko.
• Barnet introduceres til den røde kuffert med legetøj, og sundhedsplejersken indleder samtalen via leg og bruger evt. legetøj fra kuffert til at observere motorik m.v.
• Sundhedsplejersken taler med forældre med udgangspunkt i spørgeskemaer (sundhedsprofil og motorikskema udfyldt af børnehaven) samt journal.
• Barnet belønnes med et klistermærke.

Efter sundhedstjek:

• Sundhedsplejersken taler med børnehavens pædagoger efter samtalerne (der afsættes tid til dette samme dag).
• Husk, at hvis der henvises til andre samarbejdspartnere kræves der ny samtykkeerklæring fra forældrene (ok mundtligt).
• Sundhedsplejersken noterer sit timeforbrug på skema.
• Opfølgning ved behov, f.eks. telefonisk, konsultation, hjemmebesøg eller henvisning til andre samarbejdspartnere.

Kontekst og formål

Tidlig forebyggende indsats. Der er mange år mellem sundhedsplejerskens sidste besøg i hjemmet og indtil barnet får sundhedstjek i skolen. Vi ønsker at forebygge ved tidlig opsporing indenfor sundhed.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

Sundhed er et af fokuspunkterne i Mariagerfjord Kommunes børne- og ungepolitik. Her står der:

”Børn og unges fysiske og mentale sundhed er et fundament for at lykkes med det gode børne- og ungeliv. Barnets sundhed starter allerede under graviditeten, og vi fokuserer derfor på sundhedsfremmende initiativer og tidlig indsats allerede fra før fødslen og gennem hele barndommen og ungdomslivet”

Børne- og Ungepolitikken er udarbejdet i samarbejde med børn, unge og voksne i Mariagerfjord Kommune.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Vi er netop startet på indsatsen, så erfaringerne er ikke så store endnu, men det er taget godt imod blandt forældre. Et af de emner der oftest er oppe er fx Søvn.

De næste skridt

Der laves en evaluering af opstarten efter et års tid.

Nødvendige ressourcer

Sundhedsplejen har brug for op kvalifikations kursus i opsporingsmodellen ADBB samt til førelse af ekstra timer.

Det vigtigste råd til andre

Huske at få aftalt, hvordan oplysninger anvendes og videregives med forældregodkendelse i forhold til den nye persondataforordning.