Thisted Kommune: Eventyr som det fælles tredje

Praksis og proces

Konkret arbejder vi efter noget, der kaldes sommerfuglemodellen og efter teorien beskrevet i Bennyè Austring og Merethe Sørensens bog ” Æstetik og læring”.

Et eksempel: børnene i storegruppen skal i skoven og se et teaterstykke om nogle trolde opført af Thy Teater.

Pædagogerne/medhjælperne i gruppen forbereder børnene efter Sommerfuglemetodens venstre vinge. I dette tilfælde samles børnene i kælderen og høre troldemusik, der snakkes om trolde, og at de findes i eventyr, ikke i virkeligheden. Man kan lege trolde og trampe som en trold, osv. Vi snakker om, hvad fantasi er, og pædagogen tager en kop og siger: nu vil jeg bruge min fantasi. Hun fortæller en historie om, hvad hun syntes koppen er (det var en båd), derefter er der nogle af børnene, der fortæller om, hvad de syntes koppen er, og hvad de har oplevet med koppen. Der snakkes om turen, hvor vi skal hen, og hvem kan vi møde der. Så finder selve teaterstykket i skoven sted, det er den midterste del af sommerfuglen. Så efterbehandles oplevelsen. Det er højre vinge. Børnene skal danse troldedans, de skal spille tromme, vi skal snakke om, hvad der skete i teaterstykket, mens vi er i bevægelse. Vi sætter fokus på efterbehandlingen via bevægelse, da det passer godt til den børnegruppe, vi har. Vi leger os igennem samtalen.

Kontekst og formål

Baggrunden for at ændre praksis var kravet til institutionerne om at finde og udvikle en profil, der kendetegner og beskriver institutionen. Derfra begyndte vi at se på praksis, hvad var vi gode til, og hvilke ressourcer havde vi til rådighed i personalegruppen. Efter oplæg, pædagogiske dage, m.m. blev vi enige om, at drama, eventyr og fortælling var en profil, alle kunne bakke op om. Det var noget, vi gjorde meget af i forvejen. Det vi manglede var at blive funderet i teori og i systematik. Det hentede vi på forskellig måde, via KULT projektet, hele vejen rundt om kunsten, samarbejdet med Randers Egnsteater, besøg med teoretisk oplæg i H. C. Andersens børnekulturhus ”Fyrtøjet” i Odense og via teori i lærebøger.

Vi arbejder, som vi gør, fordi vi tror på, at drama, eventyr og fortælling er en særlig god måde at udvikle børnenes legekompetencer, deres mod til at optræde og blive kikket på, deres evne til at aflæse og forstå de sociale spilleregler, og arbejdet med profilen kan være med til at skifte børnenes plads i det sociale hierarki.

Vi kan udvælge et par fokusbørn, som vi giver ”status”-roller. Det kan være med til at vise de andre børn, hvilke kompetencer de børn har. Teorien er her, at de kompetencer børn får i leg med drama overføres til de rollelege, der er så vigtige, at børn kan. Så arbejdet med drama kan understøtte det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner. Desuden er det sjovt, og børnene vil altid gerne deltage, og det er faktisk også en vigtig faktor.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

Thisted Kommune har 4 kvalitetspejlemærker, hvor vi kommer ind på de fleste, når vi arbejder med vores profil. I ovenstående eksempel udfører vi en reflekteret praksis med fokus på læring

Vi har en forberedelsesdel og en refleksions/evaluering del.

Lederen er overordnet tovholder i profilarbejdet og skal sørge for, at pædagogerne har de kompetencer og ressourcer, de skal bruge for at kunne udføre profilen i praksis.

Forældrene er med i processen via INFOBA og den gængse snak i huset. I ovenstående tilfælde har vi skrevet ud til forældrene at børnene gerne måtte møde op som trolde, hvis de havde udklædning dertil. Børnehuset havde lavet ”haler” til alle.

Forældrerådet har ikke besluttet, hvilket profil vi ville arbejde med. Thisted Kommune mener, det er vigtigt, at en profil er funderet i de kompetencer og ressourcer, der kendetegner institutionen. Det skal være en tilgang, der udvikler børnene og giver dem kompetencer til at begå sig i vores samfund.

Forældrerådet har hele tiden bakket op og synes, det er en spændende måde at arbejde på – deres børn kommer hjem og fortæller om deres sjove oplevelser, og det betyder meget for forældrene.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Som tiden er gået, og vi har lært mere og øvet os, så er vi blevet stærkere i vores arbejde med profilen. Vi er opmærksomme på, at arbejdet med drama, eventyr og fortælling kan foregå alle steder, ude og inde, og vi behøver ikke altid en scene for at udføre vores profil. Vi ser flere eksempler på, at vi lykkedes med vores profil. Når det ikke lykkes, skyldes det fx, at vi ikke får forberedt os med sommerfuglen, manglende ressourcer, men også at andre prioriteter bliver forfordelt. Det sker faktisk ikke tit. Men det viser, at der til stadighed skal følges op, udvikles og snakkes om profilen.

De næste skridt

Praksis skal fastholdes og udvikles. Evt. ny teori skal undersøges, kompetenceudvikling skal fortsætte, netværk skal støttes på tværs af kommuner. Forældre og børn skal være samarbejdspartner. F.eks. har en ansat og en forældreflok lavet de 3 hunde i eventyret ”Fyrtøjet”. Det er vigtigt, at forældreråd og forældre ved, hvorfor vi arbejder, som vi gør. Det forsøger vi at holde ved lige via vores børneintranet INFOBA, ved forældremøder og arrangementer i børnehuset.

Nødvendige ressourcer

Som beskrevet tidligere kræver det meget at indføre en ”ny” praksis. Vi har brugt meget tid og en del penge. At konsolidere praksis kræver ledelse, ildhu og kompetenceudvikling. Det kræver loyalitet over for praksis, og denne opnås ofte bedst ved involvering og medansvar. Det kræver tid og rummelighed at opnå, at alle er med.  

Økonomi: ved beslutningen om indførelsen af profiler i alle offentlige daginstitutioner i Thisted Kommune, blev der tildelt 25.000 kr. til hver institution. For disse penge hyrede vi Randers Egnsteater, der sammen med personalet lavede workshops for og sammen med børnene og en 4 timer lang workshop for personalet. For den sidste del af pengene blev der investeret i en lille scene, et ”kravle ind i skab” med lys og eventyr på væggene. Siden har personalet været i Odense, 2 personaler og lederen har deltaget i det 3 årige KULT-projekt. Vi har brugt personalelørdage m.m. Ud over personaletimerne var der udgifter til besøget i børnekulturhuset i Odense og til KULT-projektet, samt til teoribøger. Vores bud ligger på omkring 20.000 over de sidste 3 år.

Det vigtigste råd til andre

Lederen skal brænde for den udviklede praksis, kikke på husets kompetencer, de tilstedeværende ressourcer, give tid og tilbyde kompetenceudvikling. Vigtigt at knytte teori på. Når praksis er aftalt, skal der være opbakning fra alle personaler og der skal især i starten hele tiden følges op og reflekteres. Giv ansvar. 

Hvis du vil vide mere

http://historielab.dk/om-centret/projekter/kult/

https://www.infoba.dk/web/?iid=2826#/2 (Sjørring børnehus hjemmeside)

Bog: Æstetik og Læring – Bennye Austring og Merethe Sørensen