Halsnæs Kommune: Dialogproces på skoleområdet og dagtilbudsområdet

Praksis og proces

Gældende for interviewdelen i begge dialogprocesser:

Projektleder (intern udviklingskonsulent), chef for Børn, Unge og Læring samt en konsulent fra Børn, Unge og Lærings stab gennemførte interviews med et stort antal informanter; medarbejdere, ledere, forældrebestyrelser, elever, m.fl. Endvidere gennemførte børnehusene (dialogproces for dagtilbud) børnemiljøundersøgelser i form af fx interviewlignende aktiviteter med de ældste børnehavebørn, hvor børnene fik mulighed for at udtrykke deres holdning til det at være barn i den pågældende institution.

De mange interviews mundede for begge dialogprocesser ud i et omfattende referatmateriale, som efterfølgende blev nærlæst af administrationen i området for Børn, Unge og Læring og sammenfattet i en række bud på løsninger på de udfordringer, som informanterne beskrev – disse bud på løsninger fik betegnelsen ’løsningsbrikker’.

For skoleområdet blev der formuleret i alt 88 løsningsbrikker, heraf:

• 38 politiske løsningsbrikker som kræver politisk beslutning
• 28 administrative løsningsbrikker som administrationen i området for Børn, Unge og Læring har ansvaret for

• 22 lokaleløsningsbrikker som de enkelte skoler og deres MED-udvalg har ansvaret for at arbejde videre med

For dagtilbudsområdet blev der formuleret i alt 65 løsningsbrikker, heraf: 

• 33 politiske løsningsbrikker som kræver politisk beslutning
• 25 administrative løsningsbrikker som administrationen i området for Børn, Unge og Læring har ansvaret for
• 7 lokale løsningsbrikker som de enkelte dagtilbud og deres MED-udvalg har ansvaret for at arbejde videre med

Et centralt led i begge dialogprocesser var selve valideringen, kvalificeringen og prioriteringen af de formulerede løsningsbrikker. Dette arbejde fandt sted på et fællesmøde for hhv. skoler og dagtilbud. Her var samtlige interviewpersoner (med undtagelse af børneinformanterne) inviteret til at deltage i en drøftelse af, om de formulerede løsningsbrikker nu også var ’gyldige’, dvs. udtryk for de beskrivelser af udfordringer, som var kommet frem under de mange interviews. Derudover leverede mødedeltagerne input til såvel en faglig som en økonomisk prioritering af løsningsbrikkerne.

Administrationen i området for Børn, Unge og Læring udpegede i dialog med hhv. skolelederne og dagtilbudslederne de politiske løsningsbrikker, som man vurderede var vigtigst.

På det overordnede plan har dialogprocessen på skoleområdet ført en række forbedringer med sig i form af:

• Deling af distriktsskole i to lokale skoler samt beslutning om at forberede deling af endnu en distriktsskole
• Tilførsel af ressourcer til fx lavere klassekvotient og opgradering af netværksforbindelser

På det overordnede plan har dialogprocessen på dagtilbudsområdet ført en række forbedringer med sig i form af:

• Bedre normeringer
• Oprettelse af fem distrikter som ramme for et tæt tværprofessionelt samarbejde mellem det almene og det specialiserede børne- og familieområde
• Anlægsforbedringer

Kontekst og formål

Dialogproces på skoleområdet:

Halsnæs Kommunes daværende borgmester indledte i oktober 2016 processen ’Dialog om folkeskolen i Halsnæs’ ud fra et ønske om at afdække udfordringer og kvaliteter i folkeskolen i Halsnæs gennem en bred inddragende proces. Målet med processen var at skabe grobund for langsigtede og holdbare løsninger på skoleområdet.

Dialogproces på dagtilbudsområdet:

Byrådet i Halsnæs Kommune besluttede i juni 2017 at igangsætte en dialogproces på dagtilbudsområdet svarende til dialogprocessen på skoleområdet. Dialogprocessen på dagtilbudsområdet begyndte i januar 2018.

Gældende for begge dialogprocesser:

Formålet med begge dialogprocesser var at styrke kvaliteten i skoler og dagtilbud og samtidig styrke følgeskabet hos medarbejdere og forældre i disse tilbud.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

Halsnæs Kommunes:

• Børn-, unge- og familiepolitik
• Strategi for tidlig indsats i Dagtilbud, Skole og Unge- og Kulturcentret
• Fælles om fremtiden – det gode liv i Halsnæs

Dialogen om hhv. skoler og dagtilbud udgør i sig selv en stor og omfattende inddragelsesproces, hvor mange og forskellige interessenter er blevet hørt – dels gennem interviewdelen, dels på det fælles validerings-/prioriteringsmøde.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Der er tale om to meget ressourcekrævende dialogprocesser. Alene tiden til forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af interviews for de involverede medarbejdere, ledere og stab/administration er estimeret til cirka 3,5 årsværk for begge dialogprocesser.

De næste skridt

Budgetvedtagelsen for 2019-22 og dermed en særdeles stram økonomi sætter sine klare begrænsninger på det videre arbejde med udmøntningen af løsningsbrikkerne.

Dog prioriteres fortsat deling af distriktsskoler, bedre normeringer i dagtilbud og anlægsforbedringer.

Nødvendige ressourcer

Nogle løsningsbrikker kræver i sagens natur ekstra tildeling af økonomi, mens andre kan implementeres uden økonomiske konsekvenser.

Det vigtigste råd til andre

Dialogprocesserne har i høj grad været medvirkende til at styrke følgeskabet hos medarbejdere og forældre og har skabt en langt større fælles forståelse mellem alle involverede ift. udfordringer og styrker i skoler og dagtilbud.

En dialog om hhv. skoler og dagtilbud er et rigtig godt udgangspunkt for at få sat kvaliteten af skoler og dagtilbud på dagsordenen, men man bør samtidig forholde sig realistisk til den afstand, der kan være (eller undervejs opstå) mellem bud på løsninger på udfordringer på den ene side og den økonomiske virkelighed, budgetvedtagelse mv. på den anden.

Man bør ligeledes forholde sig til, i hvilken grad tilkendegivelser af frustration og udfordringer, mv. i forbindelse med en dialogproces uden en oplevelse af tilstrækkelig handling fra dem, som informanterne forestiller sig har beføjelser til at handle, påvirker lysten til at engagere sig i fremtidige dialogprocesser.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger kan Halsnæs Kommune kontaktes på: mail@halsnaes.dk