Kvalitetsudvikling af institutioner og kompetenceudvikling af de pædagogiske medarbejdere

Haderslev Kommune: Gramblomsten - en metode til at strukturere undervisningen, så samarbejde på tværs af årgange øges

Haderslev Kommune den 10. december 2019

Praksis og proces

I praksis deler man årgangen på tre dynamiske hold. Dette kan være ud fra differentiering, dreng-pige, interesse, læringsstile eller lignende. I praksis fungerer det som beskrevet nedenfor i et modul:

Hold 1 undervises, hold 2 arbejder med en lærer som vejleder, og hold 3 arbejder selvstændigt i ”zonen for nærmeste læring”.

Efter 20 min. roterer holdene, så alle kommer igennem de forskellige læringsrum. I praksis betyder det, at man skal bruge tre områder til undervisningen på årgangen med hver sin funktionalitet:

Rum 1: Auditorium – her undervises der, og hele holdet samles her.

Rum 2: Reflektorium – her arbejdes der med en lærer som vejleder

Rum 3: Fokusorium – her arbejder børnene i ZLF

Kontekst og formål

I 2015 startede arbejdet med Gramblomsten. Det begyndte med to lærere, som havde et stort ønske om at samarbejde i undervisningen på årgangen. Sammen med klassen og ledelsen har vi udviklet Gramblomsten med inspiration fra New Zealand.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

Tilrettelæggelsen og struktureringen indbyder til diversitet i undervisningen. Lærerne arbejder både teoretisk og praktisk i et professionelt læringsfællesskab. I Haderslev Kommune har vi igennem flere år haft som mål at styrke de professionelle læringsfællesskaber. Dette arbejde har primært foregået i projektet Læringsledelse. Skolebestyrelsen er løbende blevet informeret og har også deltaget i undervisningen.

Børnene nævner selv flere fordele ved undervisningsformen, fx: “jeg kan samarbejde med flere”, “jeg er blevet bedre til at samarbejde”, “det bliver ved med at være sjovt”. Udsagn, som rammer lige ind i Haderslevs Børne- og ungepolitik, hvor et af målene er, ”at skolen skal etablere læringsfællesskaber, hvor børn hører til i et fællesskab og udfordres til at blive den de er”.

Det understøttes af en forælder, der udtaler: “Gramblomsten gør børnene klar til at navigere mellem forskellige arbejdsformer - en erfaring de vil kunne bruge i deres arbejdsliv.”

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Hurtigt viste der sig nogle fordele, der var værd at bygge videre på. Tilrettelæggelsen og struktureringen indbyder til diversitet i undervisningen, og teamet får mulighed for at arbejde mere målrettet med elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Afvekslingen og den tydelig struktur med de forskellige rum og den fysiske bevægelse mellem rummene giver eleverne mulighed for at afstemme sindet, inden de går til næste læringsrum. Den største styrke er, at man fordeler de faglige kompetencer i teamet - så lærernes spidskompetencer kommer i spil. En udfordring ved Gramblomsten er, at man som lærer skal give lidt slip på overblikket og lade andre overtage dele af ens overblik, hvorfor det tætte samarbejde er meget vigtigt.

De næste skridt

Gramblomsten har spredt sig til flere klasser på skolen, dog med forskellige omdrejningspunkter. Nogle årgange kører Gramblomsten på årgangen, andre med verdensmålene som omdrejningspunkt. De fleste årgange bruger Gramblomsten i arbejdet på tværs af aldersgrupper, fx dansk i 3. og 4. klasse.

Nødvendige ressourcer

For at kunne implementere modellen, skal timerne på årgangen parallellægges - gerne i moduler. Der skal afsættes ca. en forberedelsestime i ugen til teamet. Der skal laves en fælles årsplan, og man skal bruge tre fysiske områder, eksempelvis to klasser og et gangareal. Sidst men ikke mindst skal man bruge tid på at implementere modellen sammen med eleverne.

Det vigtigste råd til andre

Giv jer tid til at implementere modellen med jeres elever.

Hvis du vil vide mere

Gramblomsten som film:

Gramblomsten/youtube