Silkeborg Kommune: Trivselsgrupper på skoler ruster børn til at håndtere livets udfordringer

Praksis og proces

På skolerne i Silkeborg Kommune er der siden 2012 blevet afholdt trivselsgrupper for børn i et tæt samarbejde med den frivillige forening Selvhjælp Silkeborg. Hver trivselsgruppe ledes af en ansat på skolen og en frivillig fra Selvhjælp, og omhandler oftest temaer såsom lavt selvværd, skilsmisse og sorg. En gruppe består af mellem fem og ti børn, og opdeles efter alder. Grupperne mødes i skoletiden, oftest en time eller to, enten ti gange eller kontinuerligt gennem skoleåret. Selvhjælp står for at koordinere grupperne, uddanne lærere og frivillige og supplere viden og erfaringer om, hvordan en gruppe kan køres.

Grupperne er et frirum for børnene, hvor de kan møde andre børn i samme situation som dem selv og sammen arbejde med det, der går dem på. Grupperne udspringer af den klassiske selvhjælpstanke, og dermed er den ansatte og den frivilliges opgave at skabe et trygt rum, hvor alle elever føler sig set, hørt og forstået, og hvor de finder ud af, at de ikke er alene, men kan hjælpe hinanden ved at dele deres erfaringer og ressourcer. Trivselsgruppelederne anvender forskellige greb som filmklip, lege og øvelser til at åbne op for den gode samtale.

Ud over grupperne på skolerne, så afholder Selvhjælp Silkeborg også et antal trivselsgrupper med andre temaer, såsom børn af forældre med psykisk sårbarhed, søskende til børn med særlige behov, sorg og drenge- og pigegrupper. Disse grupper afholdes centralt i Selvhjælps lokaler og ledes af to frivillige.

Kontekst og formål

Børn og unge, der ikke trives, klarer sig oftest dårligere i skolen, både fagligt og socialt. Når tanker, følelser og bekymringer fylder for meget, kan det være svært at samle sig om læringen og fællesskabet i skolen, og det kan for nogen have konsekvenser mange år frem.

Trivselsgrupperne er et forsøg på at give børn og unge et rum, hvor der er plads til at arbejde med det, der fylder i deres liv. Mange af børnene oplever at stå alene med deres følelser og bekymringer. Ved at deltage i en trivselsgruppe møder de andre, der er i samme situation, og oplever, at de har forskellige muligheder for at handle på og håndtere de problemer, der kan opstå i livet.

Trivselsgrupperne er en tidlig og forbyggende indsats – ved at deltage i en gruppe kan børnene få et rum, hvor de kan arbejde med det der fylder, hvilket betyder, at de kan få mere overskud til skolen, ligesom de generelt trives bedre, fordi de ikke længere står alene med deres problemer.

Idéen til trivselsgrupperne – der startede som et tre-årigt projekt støttet af Bikubenfonden – kom bl.a. fra udtalelser fra mennesker i både voksen- og ungeselvhjælpsgrupper, der udtalte, at de ville ønske, at de havde fået sådan et tilbud tidligere i livet.

Sammenhæng til kommunal politik og strategi

Trivselsgrupperne spiller ind i Silkeborg Kommunes generelle fokus på trivsel, ligesom det også må være et godt eksempel på samskabelse, hvor kommunen og civilsamfundet har et tæt, ligeværdigt samarbejde, der er givende for begge parter. Efter indførelse af de nationale trivselsmålinger er der sat et nationalt og kommunalt fokus på at højne børns trivsel (og læring) generelt. Trivselsmålingerne er i den sammenhæng et forsøg på at opnå præcis dette.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Samarbejdet om trivselsgrupperne fungerer rigtig godt i Silkeborg, og det gør det blandt andet, fordi der er stor opbakning til konceptet centralt i kommunen såvel som på de enkelte skoler – både på ledelses- og individplan. Efter projektperiodens ophør besluttede PPR at investere i forankringen af grupperne ved at afsætte timer til ansatte på skolerne samt at støtte Selvhjælp Silkeborg økonomisk, så der er timer til en fast trivselsgruppekoordinator i foreningen.

Den løbende forventningsafstemning, der både foregår mellem Selvhjælp, PPR og skolerne, og mellem de enkelte frivillige og ansatte, er afgørende for, at samarbejdet fungerer.

Derudover er der også tavshedspligt i grupperne, både for trivselsgruppelederne og for børnene, hvilke har vist sig som en vigtig faktor for at skabe et trygt rum, hvor børnene har lyst til at åbne op om deres inderste tanker og bekymringer.

De næste skridt

Samarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Selvhjælp Silkeborg er netop blevet genforhandlet, og trivselsgrupperne er dermed økonomisk sikret endnu tre år. PPR har afsat midler til 24 grupper på 16 skoler, og nogle skoler vælger derudover selv at afsætte midler og timer til at køre grupper.

Nødvendige ressourcer

Det er nødvendigt med en koordinator eller projektleder, der kan køre opstart og senere drift. Derudover kræver det timemæssigt, at ansatte og frivillige afsætter omkring 70 timer fordelt på et skoleår. De 30 timer er reel gruppetid, og resten går til forberedelse, refleksionstid, sparring, uddannelse og visitering af børn til grupperne.

Det vigtigste råd til andre

• • Afsæt de nødvendige ressourcer.
• • Hav fokus på, at samspillet mellem frivillige og ansatte giver en særlig god dynamik, men kræver god og kontinuerlig forventningsafstemning.

Hvis du vil vide mere

Filmkompagniet har lavet en film på 26 min., hvor 15 børn og en række gruppeledere beskriver trivselsgrupperne.

Karen Wistoft, der er lektor på DPU, taler varmt om trivselsgrupperne i dette filmklip på 6 min. Selvhjælp Silkeborgs hjemmeside: http://selvhjaelpsilkeborg.dk/boernegrupper/