Inkluderende læringsmiljøer og mellemformer

Frederiksberg Kommune: Fra inklusion til inkluderende læringsfællesskaber

Frederiksberg Kommune den 24. februar 2020

Praksis og proces

På Søndermarkskolen går der 770 elever, der er ca. 60 lærere og ca. 50 pædagoger. Der er visiterede elever på samtlige årgange; som udgangspunkt en klasse på hver årgang, der er mellem 1 til 5 visiterede elever i en given klasse. Der er samlet set 35 elever, der tilhører specialsporet. (Der er en særlig mellemordning på 1. og 3. klassetrin)

De visiterede elever, med generelle indlæringsvanskeligheder, som tilhører vores specialklasserække, er altså fysisk placeret/inkluderet i vores almenklasser. Dette for at både de visiterede elever og almeneleverne får flere både sociale og faglige fællesskaber at spejle sig i, og at de lærer, at alle er forskellige men værdifulde.

Der er en almenlærer og en speciallærer i hovedfagene dansk, engelsk og matematik, som planlægger, udfører og evaluerer undervisningen sammen. I de resterende fag er der kun én lærer. Det er det ressourcerne rækker til. Det stiller altså også særlige krav til en almenlærers kompetencer: at kunne sikre en genkendelig struktur, at lærerne har viden om specialelevernes behov og vanskeligheder, samt kan sikre en større grad af undervisningsdifferentiering.

Det sidste år har vi, i samarbejde med læringskonsulenterne i STUKs inklusionsteam, arbejdet med 3 indsatsområder; co-teaching, det fysiske læringsrum og ”barnets perspektiv”. Formålet har været at forsøge at arbejde med de områder, hvor vi havde fælles gode erfaringer og var blevet inspireret af andres spændende arbejde med netop disse områder. Co-teaching har vi valgt for at få både almenlærerens og speciallærerens kompetencer i spil og for at udnytte bedst muligt, at der er to lærere i klassen. Særligt da grundkernen i co-teaching handler om, at lærerne planlægger, forbereder, udfører og evaluerer undervisningen sammen og dermed tænker forholdet mellem almen- og specialpædagogik på nye måder.

Barnets perspektiv var samtidig en vigtig kilde til information om og fra barnet, som vi ikke tidligere havde haft i spil. Barnet har mulighed for, sammen med støttende voksne, at blive hørt og inddraget I beslutninger, som påvirker barnet. Hvis barnet er i stand til det, sker det blandt andet ved, at barnet får mulighed for at reflektere over egen situation.

"Før vi begyndte på Barnets Stemme, havde vi elever, hvor vi antog, hvad der skulle til for at hjælpe dem. For eksempel gav vi en elev med særlige behov piktogrammer på bordet, men da vi senere spurgte, om det var en hjælp, svarede eleven, at hun ikke så godt forstod billederne, men bedre forstod det, når det blev sagt med ord”.

Ved at ændre ved den fysiske indretning ville vi samtidig ændre ved den læring/adfærd, der sker i rummet.

Forstørre det, vi ønsker at se mere af i undervisningen, understøtte og styrke nye måder at arbejde på i undervisningen, udfordre og ændre vante arbejdsgange, udvikle den pædagogiske praksis og skabe et læringsmiljø i klassen, hvor forskellige elever føler sig mødt i deres læringsstile.

Når det handler om at lære at skabe inkluderende læringsmiljøer, som kræver nye måder at handle og undervise på, kan aktionslæring bruges som en metode til at bryde med gamle vaner og rutiner. Her fremmes læring ved at fokusere på en bestemt problemstilling, som det skal være muligt for lærere/pædagoger at handle i forhold til og føle ejerskab til. Kolleger bliver en vigtig inspirationskilde, og man lærer både af at tale med kolleger om undervisning og læring, samt ved at se kolleger undervise og skabe læringsmiljøer. Aktionsforskning kan være med til at skabe, udvikle og øge kvaliteten i lærere og pædagogers arbejde ved at dokumentere effekten af afgrænsede indsatser. Samtidig menes metoden at kunne sikre faglighed, kvalitet og arbejdsglæde.

Ved at anvende aktionslæring som en vej til en mere inkluderende praksis, vil det være lærernes og pædagogernes egne ønsker om konkrete inklusionsmetoder, der kommer til udtryk. Det vil også være lærerne og pædagogerne, der i team skal bidrage til den viden om inklusion, som skal være med til at udvikle deres praksis. F.eks. kan man forestille sig et team, som arbejder ud fra en forestilling om, at klasserumsledelse kan være med til at skabe mere ro i timerne. Her må teamet selv (evt. i samarbejde med eksterne observatører) opsøge den viden og de værktøjer, som er nødvendige for at skabe den ønskede forandring. Aktionslæring vil således være et godt værktøj for den skole, som gerne vil arbejde med en variation af inkluderende værktøjer - samtidig med at der fastholdes et fælles fokus og en fælles læringskultur.

Til en begyndelse har vi inddraget tre klasser: en 0./1. klasse, en 3. klasse og en 5 klasse. Vi mødes ca. hver 6. til 8. uge (speciallærerne, almenlærerne, pædagogerne, inklusionsvejlederen og en leder) for via aktionslæring at få justeret, optimeret og udviklet vores indsatser. Mellem møderne arbejder de forskellige lærere med indsatserne, hvor lederen og inklusionsvejlederne kommer ud i klasserne og observerer undervisningen. Observationerne er en fælles vidensudveksling/vidensdeling og næste skridt aftales i fællesskab på mødet. Her er også adgang til sparring og supervision undervejs. Der er udarbejdet forandringsplaner og procesplaner for alle indsatser, herunder tidshorisonten.

På Søndermarkskolen har vi de sidste 6 år arbejdet struktureret med aktionslæring og har også udviklet vores egne aktionslæringsark til brug for dette. Det betyder, at medarbejderne er vant til at arbejde med den metode.

Kontekst og formål

Da projektet begyndte, var det, fordi der var politisk bevågenhed på at inkludere flere visiterede elever i almenklasser, fordi for mange elever gik i specialklasser/specialtilbud.

Som ledelsesteam satte vi en udviklingsindsats i værk, fordi vi troede på, at de visiterede elever kunne yde mere i det store børnefællesskab.

Vi ønskede at skabe et fælles ”vi” på Søndermarkskolen ved, at alle ansatte på skolen fik en fælles viden om, hvad der virker, arbejder i samme retning og bidrager til at skabe en lærende organisation, hvor det væsentligste kulturtræk er at lære af erfaring, understøttet at evidens om det, der virker og teorierne bag inklusionstanken. Men at børnesynet grundlæggende gennemsyrer hele organisationen som et fælles træk.

Vi gik derfor i gang med at kigge på, hvordan vi kunne ændre praksis - altså inkludere flere visiterede elever i vores almenklasser. Vi havde en lang møderække med fokus på at få belyst alle aspekter af projektet, hvor både speciallærerne og almenlærerne kunne komme med deres bekymringer, input og erfaringer. Dernæst arbejdede vi med et pilotprojekt (den første almenklasse med visiterede elever blev dannet), og vi fulgte udviklingen.

Efterfølgende blev de resterende årgange involveret i projektet og processen.

Året efter begyndte de nye visiterede elever i kommende 0. klasse. Nu indskrives alle visiterede elever som udgangspunkt i vores almenklasser, medmindre de tilhører et af mellemtilbuddene.

Grundtanken er, at alle elever oplever sig som en del af det store børnefællesskab, og at alle elever bliver så dygtige, som de kan. At man kan spejle sig i hinanden og de forskelligheder, der er hos alle børn. At de visiterede elever får en større selvforståelse og selverkendelse samt bliver livsduelige elever forstået som, at de påbegynder og færdiggør en ungdomsuddannelse. At forældrene til en visiteret elev oplever, at barnet er en del af det store børnefællesskab, men også at alle forældre oplever, at der er plads til alle/de fleste – at vi som skole er rummelig og inkluderende.

At have flere elever at spejle sig i, at kunne deltage sammen med alle elever i en klasse. At få flere kammerater, at udvikle sig socialt. At have øje for det hele barn og dets vilkår.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

Eleverne tager som udgangspunkt de samme test og prøver som almeneleverne. Vores visiterede elever klarer sig bedre nu, end da de sad i en specialklasse - både socialt og fagligt. Det gør almeneleverne faktisk også. Socialt oplever vi mange venskaber på kryds og tværs. Det betyder, at der er en større forståelse for, at alle børn er forskellige, og at man lærer på forskellige måder. Tidligere, da eleverne tilhørte en specialklasse, var der kun ganske få andre at spejle sig i, og det var ganske ofte ikke nødvendigvis én, man havde noget til fælles med - hverken fagligt eller socialt. Fagligt kan vi se på fx afgangsprøverne, at vores visiterede elever klarer sig bedre end tidligere. Alene fordi de faktisk deltager i test og prøver. Det gjorde de ikke tidligere. Mange af lærerne var ofte meget nervøse for, om de visiterede elever kunne klare at gå til afgangsprøver, og derfor blev de tit undtaget fra prøverne.

Måske er det inkluderende læringsfællesskab også af en højere kvalitet, netop fordi både special- og almenlærerens kompetencer er i spil. Vi ser, at klassen som helhed (med flere lærerkompetencer) klarer sig bedre - både i forhold til deltagelsesmuligheder, test og prøver og i forhold til at begynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse. Altså er dette også en gevinst for almeneleverne.

Når vi sammenligner med de øvrige afgangsklassers afgangsprøver, ser vi som udgangspunkt, at klasser med visiterede elever har flere dygtige elever samlet set. Vi oplever, at eleverne generelt lærer mere, når de indgår i læringsfællesskaber med børn, der er anderledes end dem selv. Det gælder ikke blot elever med særlige behov - det gælder alle elever.

Hvad lykkes:

  • Eleverne i klasser med to lærere klarer sig bedre fagligt og socialt. Som noget nyt arbejder vi nu med co-teaching, hvilket giver nye muligheder for at udnytte de forskellige lærerkompetencer, der er i klassen.
  • Der skabes bedre og flere deltagelsesmuligheder for alle elever i klassen, når der bruges specialpædagogiske og didaktiske metoder i klasserne. Systematikken og de kendte strukturer gør flere elever trygge og giver flere deltagelsesmuligheder for alle elever. Det gælder både visiterede elever, andre elever med særlige behov og almene elever.
  • Teamsamarbejdet optimeres gennem fælles forberedelse, planlægning, udførelse og evaluering, som er grundkernen i co-teaching.
  • Det ”fælles vi” på Søndermarkskolen styrkes gennem et fælles udgangspunkt, og samtidig udnyttes de forskellige kompetencer i lærerteamet, herunder special– og almenkompetencer. Vi får et mere fælles pædagogisk blik på børn og undervisning.
  • Barnets perspektiv og stemme inddrages på statusmøder. Det skaber bedre samarbejde, fordi forældre genkender deres barn, og skolens beskrivelse af de visiterede elever er blevet bedre for alle parter.
  • Vi bliver bedre til at forstå og arbejde med alle elever. Vi prøver forskellige metoder af og bruger det, der virker.

Hvad lykkes ikke:

  • At overholde forandringsplanen/procesplanen (andre projekter fylder, hverdagen, forandringer tager tid, at overholde tidsplanen). Derfor er forandringsplanen dynamisk og bliver løbende justeret.
  • Nogle teams udfordres mere end andre og kan forsinke processen. Dér skal ledelsen og vejlederne tættere på processen.
  • Det fælles vidensgrundlag/det fælles sprog er ikke tilstrækkeligt i forhold til specialpædagogisk viden og kompetence. Der er derfor brug for at udbygge og udvikle kompetencer og viden.
  • Det halter stadig med systematisk dataindsamling i form af at få samlet erfaringerne og den viden der opstår, så vi får et godt overblik over, hvad der virker, og hvordan vi udvikler derfra.

De næste skridt

Arbejdet med projektet fortsætter målrettet og systematisk de kommende år, indtil det bliver en fast del af skolens mindset, praksis og kultur. Det er både i forhold til samarbejdet, inklusionen, børnesynet og med en meget konkret forandrings- og procesplan fra årets begyndelse.

Vi skal have fælles viden, arbejde med systematisk indsamling af data og have resten af skolen med (også der, hvor der ikke er visiterede elever).

Vi kommer til at arbejde meget mere med co-teaching. I foråret inddrager vi endnu tre klasser. Vi vil gerne hente inspiration udefra i forhold til uddannelse af medarbejderne. Der opstår i øvrigt en interesse i resten af organisationen for at være med i projektet, når vi taler om det på fællesmøder, og når medarbejderne taler om det i øvrigt i pauser og på teammøder.

Vi vil gerne arbejde på at få en tættere kontakt til forældrene, og at ”barnets perspektiv” er en del af alle møder omkring barnet. Vi ser gerne, at ”barnets perspektiv” bliver en del af også almenelevernes skolegang. Barnets perspektiv får vi via de samtaleskemaer, vi har udviklet hen ad vejen. De er bygget op fra andre skolers samtaleark og videreudviklet med henblik på at få så meget kendskab til og indblik i barnet som muligt. Ud over dette afholder vi også læringssamtaler med eleverne. Det er vigtigt, at vi bruger de samme skemaer og stiller de samme spørgsmål, så vi har mulighed for at justere sammen og evaluere, hvad der virker godt og mindre godt.

Nødvendige ressourcer

  • Det er en nødvendighed, at pengene fra specialundervisningen følger med ud i almenklassen. Vi dækker som udgangspunkt hovedfagene, men ind imellem også fysik og kemi, idræt, natur og teknologi eller andre mindre og vigtige fag.
  • At både specialklasselærer og almenlærer får et fælles fagligt udgangspunkt og herunder fælles viden/uddannelse, der understøtter arbejdet. Her bør der være særligt fokus på co-teaching som arbejdsredskab, da der er evidens for, at det har god effekt.
  • Ledelsesunderstøttelse - at der rent faktisk er en leder der følger op på, deltager i og leder processen.
  • Vejledere der kan deltage ude i klasserne, på gulvet og hjælpe med at få teorien ud i praksis. Afprøve forskellige tiltag og evaluere sammen.

Det vigtigste råd til andre

TID OG VILJE

Inddragelse i et fælles projekt:

  • Sørg for at medarbejderne er med på ideen og kan se, hvorfor det giver mening, at de bliver inddraget i processen. Forældre og elever inddrages sideløbende.

Fastholdelse:

  • At der er tid og mulighed for at arbejde målrettet i længere tid og bruge erfaringer og data systematisk undervejs.
  • At prøvehandlinger bliver en del af den faste kultur og praksis, at der er tid til refleksion, supervision og sparring, og at alle kan genkende det, vi gør, og at rammen er tydelig.
  • At ledelsen bakker op med sin tilstedeværelse og med positiv opbakning og understøtter processen.
  • Hjælp udefra, eksterne sparringspartnere med viden om specialundervisningsområdet – den sidste nye forskning – meget gerne et samarbejde med læringskonsulenterne i STUKs inklusionsteam eller skoler, hvor der arbejdes med samme tilgang til eleverne og til læringsfællesskaber, der også inkluderer de visiterede elever.
  • Samarbejdet med læringskonsulenterne i STUKs inklusionsteam har givet os nyt mod og ny energi til at komme videre, hvor vi egentlig var kørt lidt fast. Det har betydet, at vi har fået godt skub i en udvikling, som var nødvendig for at få et fælles nyt udgangspunkt at arbejde ud fra.

Hvis du vil vide mere

https://sondermark-skolen.aula.dk/

https://www.folkeskolen.dk/951410/resurserne-flyttede-med-da-specialelever-flyttede-til-almenklasser

Læringskonsulenternes inklusionsteam er klar med en ny episode af podcasten VEJE TIL INKLUSION - og denne gang sætter vært Simon Brix fokus på, hvordan samarbejdet med skolernes almen- og specialafdelinger kan styrkes. Vi hører om erfaringerne fra praksis på Søndermarksskolen på Frederiksberg, og Lotte Hedegaard-Sørensen fra DPU fortæller om væsentlige pointer fra sin forskning på inklusionsområdet. Find podcasten på emu - Danmarks læringsportal og i din sædvanlige podcast-app. God fornøjelse - og del endelig episoden med andre i dit netværk!

Find podcasten her. 

https://emu.dk/grundskole/podcast/veje-til-inklusion