Inkluderende læringsmiljøer og mellemformer

Faaborg-Midtfyn Kommune: Mellemformer – Giver eleverne det bedste fra begge verdener

Faaborg-Midtfyn Kommune den 10. august 2020

Praksis og proces

Alle specialklasseelever er tilknyttet en almenklasse, så de også tager del i det store fællesskab på skolen. Lærerne laver fælles årsplaner og anvender samme lærebogssystem og materiale, så det er genkendeligt for eleverne – uagtet om de sidder i specialklassen eller almenklassen. Specialklasserne deltager i undervisning og sociale aktiviteter i almenklassen. Alle eleverne har individuelle skemaer, som tager højde for den enkelte elevs ønsker, udviklingsmuligheder og behov på tværs af almen- og specialklasserne. Personalet samarbejder naturligvis også på tværs af almen- og specialklasser, så det kommer alle til gode, at vi har specialklasser og dermed specialpædagogiske kompetencer på skolen. Klasserne bor dør om dør, så det er nemt at gå til og fra og være sammen i alle pauser. Elever i almenklasserne kommer også i specialklasserne, når de har behov for en særlig indsats eller nye perspektiver i en periode eller i specifikke fag. Specialklasseeleverne bestemmer selv, om de går til afgangsprøver i den ene eller anden klasse, og de vælger ofte en kombination alt efter fag og samarbejdsgrupper.

Kontekst og formål

Elever i specialklasserne har særlige behov, men de er ikke særlinge. Det bliver de først, når vi isolerer dem fra det fællesskab, som almenklasserne er. Elever på Brobyskolerne skal først og fremmest forstå sig selv som barn eller ung i en årgang, og vi skal ikke skåne dem i et misforstået hensyn. For at blive livsduelige medborgere skal de rustes og udvikles til og i det store fællesskab. Skærmer vi dem for meget, gør vi dem endnu mere sårbare. Eleverne skal have det bedste fra begge verdener, og de skal ikke begrænses af rigide og forsimplede strukturer.

Erfaringer og opmærksomhedspunkter

  • Opmærksomheden på det enkelte barns potentialer (det hele barn) bliver styrket gennem almen/specialsamarbejdet.
  • Muligheden for at bruge speciallærernes kompetencer i forhold til udfordrede børn i stamklasserne øges ved teammøder og undervisning i klassen.
  • Eleverne klarer sig langt bedre socialt, fordi de ”taler samme sprog”, og de ved, hvad der sker blandt de andre børn/unge.
  • Eleverne klarer sig bedre til afgangsprøven. De er rustet til næste skridt, som er en ungdomsuddannelse. Vi har en del elever nu, der ikke behøver at tage uddannelse på særlige vilkår.
  • Det er meget vigtigt at holde fast i at ville samarbejdet på tværs. Vi har erfaret, at intet kører af sig selv, fordi det ville være nemmest (men ikke bedst) at lade være. Det kræver konstant ledelsesmæssig bevågenhed, men det er arbejdet værd.

De næste skridt

Vi har i dette års fagfordeling lagt op til, at vores specialklasselærere har kontaktlærertid i almenklasser også. Dette er for at styrke den fælles forståelse og dermed samarbejdet yderligere. Samarbejdet i personalegruppen er den del, der kræver mest bevågenhed, så vi ikke forfalder til lette løsninger, hvor man lukker sig om sig selv, når tingene bliver komplekse eller udfordrende. Vi skal holde fast, fordi det er det bedste for eleverne – ikke fordi det nødvendigvis er det nemmeste, for det er det langt fra altid.

Vi er ved at udvikle på:

  • Specialklasselærere med på SFO møder ved behov for at skabe større kendskab til eleverne.
  • Kontaktpædagoger for alle specialklassebørn i SFO for at skabe tryghed for forældrene.
  • Beskrivelse (skriftlighed) af forventninger til samarbejdet mellem special- og almenklasser fra ledelsen (hjælp til situationer hvor samarbejdet er svært for at forhindre ”tidssnak” i forhold til at tage fælles ansvar).
  • Tydelig målbeskrivelse for, hvad den åbne dør giver det enkelte barn (”elevkontrakt” med tidsperspektiv, mål, potentialer).

Nødvendige ressourcer

Det kræver først og fremmest tro på, at det er det gode for eleverne, og det kræver vilje at holde fast, når det ikke er nemt at samarbejde eller finde gode løsninger. Derudover kræver det teamtid på tværs af klasserne, så der er sat tid af til, at lærerne og pædagogerne koordinerer og udvikler på tværs af almen- og specialområdet.

Det vigtigste råd til andre

Ikke at finde undskyldninger for at afvige princippet om, at specialklasseeleverne er ligeværdige medlemmer af det store fællesskab med almenklasserne. Husk at inddrage forældre på tværs af klasserne i tænkningen, så alle bakker op, fordi alle kan se fordelene. Det kræver:

  • Konstant opmærksomhed på årgangstænkning
  • Fokus på muligheder i åben dør tænkning
  • Børnesynet om at ”børn samarbejder, det bedste de kan” skal gennemsyre den pædagogiske praksis
  • Udvikling af det enkelte barn er et fælles ansvar for hele årgangen
  • Etablering og udvikling af større fællesskaber for det enkelte barn er et fælles ansvar for årgangen (eller indskoling/mellemtrin/udskoling)

Hvis du vil vide mere

www.Brobyskolerne.dk