Aabenraa Kommune: UU-mentorer
Praksis og proces
Projektet er startet op på baggrund af antallet af unge, der frafalder ungdomsuddannelserne og ønsket om at udvikle en indsats, der kan medvirke til at fastholde unge i en ungdomsuddannelse, som har lettere personlige og sociale udfordringer.
Projektets idé er et resultat af samarbejdet i Kommunens tværfaglige Ungeindsats. Projektet er i praksis forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning og understøttes af PPR. Finansieringen dækker over personaleressourcer, undervisning og supervision af UU-mentorerne og til at etablere enkelte gruppeforløb til de unge.
Kontekst og formål
Fem UU-vejledere fungerer som UU-mentorer og kan i en periode på mellem tre til tolv måneder tilbyde en ung at få individuel støtte i form af coachende forløb, relevante praktiske og konkrete redskaber, samt vejledende samtaler om de udfordringer, de unge aktuelt har, eller som de oplever undervejs på ungdomsuddannelsen. Det tilstræbes, at UU-mentorerne kender den unge, som de er UU-mentor for.
Målgruppen er unge, som starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. eller 10. klasse, og hvor det vurderes, at den unge, med en målrettet midlertidig støtte fra en UU-mentor, har en god prognose for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
De unge er vurderet uddannelsesparate, men kan alligevel have primært sociale og/eller personlige udfordringer, som kan besværliggøre deres forløb i overgangen til en ungdomsuddannelse. De unge kan fx være karakteriseret ved at have svært ved at finde forankring, skabe struktur og opbygge netværk, og som i overgangen til voksenlivet oplever at være presset af forskellige personlige eller familiære problemer som skygger for, at de kan orientere sig fremadrettet mod uddannelse.
Det er unge med problemer som generel mistrivsel, ensomhed, lavt selvværd, manglende støtte hjemmefra og dårlige skoleoplevelser i bagagen.
Lokalt politisk ophæng
Det toårige projekt blev lokalpolitisk vedtaget i 2017 og er finansieret af tre forskellige fagpolitiske udvalg.
Ydermere er centrale samarbejdspartner i projektet vejledere og kontaktlærer, m.v. på ungdomsuddannelserne samt forældre i nogle tilfælde.
Erfaringer og opmærksomhedspunkter
Erfaringen fra første år er, at det er meget forskelligt, hvilken og med hvilken intensivitet og i hvilken form, de unge har haft behov for at blive fastholdt ved hjælp af en UU-mentor.
For nogle unge har det vigtigste været, at UU-mentoren har været en livline, der kunne bruges. For andre har fastlagte ugentlige møder være aftalt. Kontaktformen har varieret meget og efter, hvad de unge havde brug for, dvs. såvel SMS, mails, snakke over telefonen og 1:1 møde.
De næste skridt
Aktuelt er vi i forbindelse med opstart af det nye skoleår 2018 ved at starte nye, individuelle forløb op med nye unge og afslutte de sidste unge fra skolestarten 2017. I år vil vi også fokusere på at få igangsat gruppeforløb med forskellige temaer som fx at understøtte de unge i at strukturere deres hverdag, eller hvordan den unge arbejder med deres eget selvværd
I efteråret 2018 skal projektet midtvejsevalueres
Nødvendige ressourcer
Der skal, som oplistet i nedenstående punkt, allokeres ressourcer udover selve indsatsen til uddannelse af UU-mentorer og administrative ressourcer til at opbygge arbejdsgange.
Det vigtigste råd til andre
At have en klar implementeringsplan fra starten, som bl.a. indeholder en beskrivelse af:
- Hvordan vi ønsker at måle effekten af indsatsen
- En ramme for udvælgelse af de unge
- En fast procedure for opstartssamtaler med en ung ift., hvad der skal fokuseres på i samarbejdet samt en klarlægning af den unges aktuelle trivsel
- Et uddannelsesforløb for UU-mentorerne inden opstart af projekt
- Ugentlig kollegial erfaringsudveksling samt ekstern supervision til UU-mentorerne
- Arbejdsgange
- Fast procedure for afslutning af et forløb med en ung samt en evaluering af forløbet
- Løbende kommunikation til samarbejdspartnere og kollegaer
Undervejs i forløbet er det vigtigt at have in mente, at der er tale om et udviklingsprojekt, der dels skal understøtte de unge i fastholdelse i ungdomsuddannelse, og samtidig gøre os som fagpersoner klogere på de unge og på, hvad der virker ift. at fastholde de unge i ungdomsuddannelse.