Sorø Kommune: Samarbejdsmodellen - et tværfagligt samarbejde, der styrker samarbejdet omkring de socialt udsatte borgere
Praksis og proces
Unge mellem 14 og 29 år tilbydes at deltage i samarbejdsmodellen.
Målgruppen er unge som kan være udfordret i forhold til at gennemføre folkeskolens afgangsprøver eller at komme i job/uddannelse. Det kan være unge med et massivt fravær eller unge, som er udfordret af personlige vanskeligheder og/eller kommer fra socialt belastende opvækstvilkår.
Den unges sagsbehandler beslutter i samråd med den unge at starte samarbejdsmøderne op.
På hvert samarbejdsmøde udarbejdes en handleplan for den kommende periode. Planen skrives i jeg-form, og udarbejdes på mødet på storskærm, så alle deltagere forpligter sig på de opgaver og mål, der skal arbejdes på. Det gør en forskel for den unge, at der står: ”Jeg skal møde op i skole 3 dage om ugen”.
På første formøde op til første samarbejdsmøde beslutter den unge, hvem der skal deltage i den unges møder (hvilket team der skal være om den unge) og herefter inviteres teamet til første samarbejdsmøde. Teamet kan bestå af sagsbehandler fra henholdsvis Familierådgivning, Jobcenter, Social Service, mentor, distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien, Ungevejledningen, kontaktpersoner, SSP, skoleledere, skolelærere, familievejledere etc. Den unge bestemmer!
Kontekst og formål
Trods et oprigtigt ønske om samarbejde mellem afdelinger i kommunen og på tværs af lovgivninger, sker dette samarbejde ikke altid. Samarbejdsmodellen sikrer, at alle relevante afdelinger, institutioner, og andre enheder laver en fælles plan først og fremmest med, men også for den unge.
Sammenhæng til kommunal politik og strategi
Projektet handler om at styrke det tværfaglige samarbejde omkring de socialt udsatte borgere. Projektet bygger videre på tankegangen i helhedsorienteret sagsbehandling og er forankret i Sorø Kommunes ”Sammenhængende børne- og ungepolitik 0 – 29 år”, hvori det fremgår ”at hvert enkelt barn og ung efter bedste evne bliver i stand til at tage vare på eget liv som voksen.” Og at ”en tidlig, målrettet og effektiv indsats er nødvendig for at kunne iværksætte den mindst indgribende handling”.
Der er fokus på krav om, at flere skal i uddannelse og arbejde, og derfor har Sorø Kommune målene at:
- Flere 15-17 årige unge skal direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
- Andelen af unge mellem 16 og 29 år i Sorø Kommune, der modtager offentlig forsørgelse, skal nedbringes.
Erfaringer og opmærksomhedspunkter
Det lykkes at få samlet de fagpersoner der er om den unge og at skabe en fælles plan med den unge.
I samarbejdsmodellen tages der udgangspunkt i den unges ønsker, og derfor tales der kun om de temaer den unge har sat på dagsorden. Det er ofte fremtidsønskerne for uddannelse eller arbejde, der er i fokus for den unge, og ikke altid støtte til de personlige udfordringer, der også er.
Det betyder, at målene ikke altid opnås efter det første møde, men så giver de manglende resultater anledning til at drøfte, hvad der gik godt, og hvad der ikke lykkedes. Den snak giver anledning til at byde ind med anden form for hjælp, og så begynder handleplanen at forme sig efter både uddannelsesmæssige og personlige mål for forandring.
Resultaterne ses derfor ofte først mellem møde 2 og 3.
Det kan være en udfordring, at holde fast i at lade den unge bestemme indhold og dagsorden, da fagpersoner omkring den unge ofte sidder med viden om funktionsniveau. Men erfaringen er, at det bedste resultat opnås, når den unge selv når til en erkendelse af, at personlige udfordringer kan stå i vejen for uddannelse eller job og derfor også skal på dagsordenen.
Der er en tovholder for hele samarbejdsmodellen, som sikrer at hvert forløb faciliteres, og skriver handleplanen på selve mødet. I praksis sikrer tovholder, at det er den unge, der på mødet formulerer målene.
Erfaringen er, at tovholderfunktionen er nødvendig for, at det kan lykkes at holde fast i modellens struktur.
Succes for samarbejdsmodellen afhænger af, at den unge oplever at være set, hørt og anerkendt som hovedansvarlig for sit eget liv, et perspektiv, som alle mødedeltagere skal være parate til.
De næste skridt
Praksis fastholdes, og der er især fokus på modellen fra skoler, SSP og Ungevejledning, som oplever, at samarbejdsmetoden er konstruktiv og skaber reelle muligheder for, at få skabt en sammenhængende plan.
Specielt i forhold til de unge mellem 14 og 21 år tyder det på at være en rigtig god løsning, som skal prioriteres, selvom det trækker på en del ressourcer i form af mødetimer.
Siden sommeren 2017 har samtlige unge der er/har været tilknyttet samarbejdsmodellen, fået deres 9. klasses prøve, er kommet i gang med uddannelse eller er kommet tilbage i skolen efter længerevarende fravær.
Nødvendige ressourcer
Det er nødvendigt, at der er mødelokaler til rådighed, hvor der er plads til at arbejde med en storskærm til rådighed. Teknologi i forhold til at have computer, storskærm og adgang til folks kalender for booking skal fungere.
Det kan være svært, at få samlet så mange mennesker (den unges team) og det er derfor helt afgørende at møderne holdes på bestemte dage hvor alle har afsat tid i deres kalender.
Det vigtigste råd til andre
Mødedeltagelse skal prioriteres og den fornødne beslutningskompetence skal være til stede, så mødedeltagerne kan udarbejde handleplanen på mødet.
Hvis du vil vide mere
Børn og Familier, Sorø Kommune
57876429